Test: RHA CL2

På hovedtelefoner er såkaldte planmagnetiske drivere begyndt at få godt fodfæste i den dyrere ende. Driverne (højttaler-enhederne) er næsten vægtløse plader i mikrometertykkelse, som hænger løst i luften mellem to magnetfelter. Det er dyrt, men giver et strålende udgangspunkt for vellydende øremassage.

På CES i 2017 lancerede Audeze verdens – mig bekendt – første planmagnetiske hørepropper, iSINE 20. Jeg fik lov til at høre dem og var imponeret over, hvor let og luftigt musikken lød, meget uvant fra et par hørepropper. Som var af den åbne type, noget jeg aldrig havde hørt før.

Normalt har planmagneter brug for en ret stor overflade for at flytte luft nok, især i bassen. Derfor er Audezes hørepropper lidt underligt formet med en stor, flad skal, der huser driveren, hvorfra lyden ledes gennem en tragt ind i selve høreproppen og videre ind i øret. Det ser mærkeligt ud, men det virker.

RHA er med CL2 derimod de første i verden med et par planmagnetiske hørepropper, hvor hele driveren har fået plads inde i et hus, der ikke er større end på de fleste hørepropmodeller. Imponerende, og jeg spekulerer på, hvordan de får noget bas med en 10 mm driver, der kun er 16 mikrometer tyk. CL2 er i øvrigt lukkede, som hørepropper plejer at være.

CL2 giver et solidt kvalitetsindtryk med en robust, glat og nydelig sort keramisk udførelse.

Udstyr

Der mangler ikke noget på udstyrsfronten. I æsken – der er elegant udformet som en stor, dyr tegnebog – finder du et kobberkabel med standard 3,5 mm stik ud over et sølvbelagt balanceret kabel med 2,5 mm stik. Men det stopper ikke dér, for derudover er der et nakkebøjlekabel med indbygget Bluetooth-modtager (aptX, AAC), som gør CL2 trådløse. Det er gummieret og lidt tungt, hvilket gør, at det ligger perfekt over skuldrene til stationær hverdagsbrug eller til en spadseretur, men det er ikke noget, man løber med.

Alle kablerne har stive, men bøjelige strømper i enden, der kan bøjes perfekt rundt om ørerne. Propperne bruger ret universelle kabelfæster (MMCX), hvilket gør, at man nemt at handle tredjepartskabler efter forgodtbefindende.

Der medfølger et imponerende udvalg af dutter i forskellige størrelser: Otte par silikonedutter, hvoraf to har dobbelte kraver, samt tre par i Comply memory-skum. Sidstnævnte er alle i størrelse M. Som viste sig at være dem, der passede undertegnede bedst.

Pasform

Det er ikke altid lige let at få propperne til at passe ind i ørerne. Selve elementerne har en større omkreds end normalt, hvilket gør, at propperne komprimeres mindre, når man presser dem ind i øret. Ørebøjlerne drejer også nemt rundt om husets akse, så de let vipper ned langs øret, når man prøver at justere propperne. Men når de først sidder, er de meget behagelige at have på.

Det trådløse nakkebøjle ligger meget behageligt over skuldrene; faktisk synes jeg, at den ekstra vægt er rar. Og hvis man trækker propperne ud, hænger de elegant ned på brystet, godt forankret af nakkebøjlen.

Lydkvalitet

Planmagnetiske drivere lyder fantastisk på deres bedste. HiFiMAN HE-400i knuste konkurrenterne i en gruppetest af dyrere hovedtelefoner, og MrSpeakers Æon Flow Closed er måske de mest luftige lukkede hovedtelefoner, undertegnede har hørt. Audeze LCD-2C er også glimrende.

Forventningerne til CL2, før jeg prøver dem, er at de lyder luftigt og vægtløst med en anelse tynd bas. Det er ikke det, der venter på mig.

Med ledning direkte ind i mobilen (Motorola G6 Plus) er lyden meget sprød, og kantslaget på en lilletromme er noget af det strammeste, jeg har hørt fra et par hørepropper. Trommer har generelt et vanvittig attack. Og bassen virker god og balanceret, når man hører kontrabas og orgel.

CL2 har afgjort nogle kvaliteter over sig. Desværre overskygges de af en brutal forstærkning i det såkaldte præsensområde (2-5 kHz). En lille accent i dette område får stemmer og strengeinstrumenter til at lyde sprødt, tydeligt og nærværende. Skru for meget op, og det bliver i stedet skærende.

Det er ikke uden grund, at røgalarmer bipper med en frekvens på 3 kHz! Det er nemlig det mest hørbare og skærende frekvensområde for sunde ører. I CL2’s tilfælde er dette frekvensområde så kraftigt forstærket, at det tager fokus fra alt andet.

Skarp lyd

Det trådløse kabel giver samme type lyd. Den er desuden ikke helt kraftig nok til at få det dynamiske overskud frem, efter min mening.

Afspillet gennem RHA’s bærbare forstærker/DAC Dacamp L1 kommer der derimod bedre kontrol over musikken, og man får mere overskud og dynamik. Og kraftigere, højere lyd. CL2 er nemlig ikke særlig letdrevne med en følsomhed på kun 89 dB ved en milliwatt forstærkerkraft.

Men selve klangkarakteren i CL2 består. Musikken har en metallisk og skærende klang. Et lille kammerorkester fungerer fint nok, med en sprød lyd i celloer og violiner. Men større orkestre med messingblæsere bliver for meget.

Popmusik fungerer heller ikke specielt godt, da bassen bliver for tynd, stemmerne gnaver i øret, og der er ikke information nok i det luftigste overtoneområde til at give lydbilledet luft og størrelse.

Konkurrencen i denne prisklasse er hård, og CL2 kan ikke måle med Sennheiser IE 800 S, Beyerdynamic Xelento Remote eller Shure SE846.

Konklusion

RHA CL2 ser fantastiske ud med en finish af de sjældne. Og vi havde høje forventninger til verdens første trådløse planmagnetiske hørepropper.

Der er kvaliteter her, såsom en jævn og responsiv bas og et generelt godt attack over musikken. Men de fordele, som planmagnetiske elementer normalt har, deriblandt en fantastisk luftighed og åbenhed, overskygges her af en alt for kraftig forstærkning i det skarpeste frekvensområde. Musikken lyder simpelthen for skarpt og skærende. Både trådløst og med kabel.

Vi ville gerne anbefale dem. Men det kan vi ikke gøre med god samvittighed.