Test: RHA T20 Wireless

Et af argumenterne for at vælge trådløse hørepropper er, at man slipper for ledninger. Det er dog en sandhed med modifikationer. For de fleste hørepropper har ledning imellem sig, også de trådløse. Hvis de da ikke er såkaldt true wireless – helt trådløse – som Apples AirPods.

Friheden fra ledning til lydkilden er dog stadig tillokkende, og hvis man vælger Bluetooth-hørepropper, slipper man altså for en ledning ned i lommen eller tasken, som kan hænge fast i ting. Så behøver man heller ikke at have telefonen inden for en armlængdes afstand, for med Bluetooth kan rækkevidden sagtens være otte-ti meter. Og lidt til.

Skotske RHA har også forsøgt sig med trådløse hørepropper, for det meste med rigtig gode resultater. Deres trådløse MA-serie er f.eks. noget det bedste i sin klasse.

Nu har de taget fat på flagskibet blandt deres kablede hørepropper – T20, der har dynamiske drivere – og lavet en trådløs version. Naturligt nok kaldet T20 Wireless.

Det er i bund og grund de samme hørepropper i letmetal, hvor de dynamiske membraner har to spoler for bedre balance i lyden. De kan bruges med et 3,5 mm minijack-kabel – som følger med – hvis de løber tør for strøm, men skulle kunne klare 12 timer på en opladning.

Det er væsentlig bedre end true wireless hørepropper, der har problemer med at opnå tre-fire timer.

Og det er netop et af argumenterne for forbundne trådløse hørepropper, såsom T20 Wireless. Det fleksible kabel mellem højre og venstre prop har bedre plads til batteri, kabelstik og – som her – kontrol/mikrofon.

Akustiske filtre

Ligesom til de kablede versioner følger der i alt 11 silikonedutter i forskellige størrelser med. Men der er også to par akustiske filtre i æsken. De kan erstatte dem, der sidder i spidsen af hørepropperne, og skrues fast i proppernes munding. Det sorte par dæmper diskanten og slipper mere bas igennem, mens det andet par – i bronze – slipper mere diskant igennem.

En mekanisk, akustisk EQ, om man vil.

Lyden

Det fungerer glimrende. Lyden fra hørepropperne er mest neutral med de sølvfarvede filtre, og man kan godt mærke, at bassen bliver federe med de sorte. Men den bliver også lidt mere ulden. Det bliver den ikke med de bronzefarvede, der løfter klangen fra vokaler, strygere og akustiske instrumenter. Man kan altså vælge efter smag og behag.

Producenter kan godt lide at fortælle, at de anvender Bluetooth aptX, da det giver bedre lyd end almindelig Bluetooth, men de kablede T20 lyder stadig mere raffineret, med større præcision på detaljeniveau. Selv med aptX vil Bluetooth altid fungere lidt som et filter på trådløse hovedtelefoner, som ikke er der med kablet tilslutning.

Med Tidal Masters kan man godt høre forskellene i lyden, men når det er sagt, så er T20 Wireless let genkendelige, når man sammenligner med de kablede T20. De har begge et relativt neutralt, meget åbent og klokkeklart lydbillede, som trods et dæmpet fokus på mikrodetaljer for den trådløse udgaves vedkommende helt klart er blandt det bedre, vi har hørt fra trådløse hørepropper.

Konklusion

De trådløse RHA T20 Wireless koster relativt meget, også sammenlignet med de bedste helt trådløse hørepropper, vi har testet. Men de lyder faktisk så godt, at det er let at høre, hvor de har deres gener fra. For forbundne trådløse hørepropper er RHA’s dyreste helt i top med hensyn til, hvad man kan forvente af lydkvalitet, og uden sidestykke, hvad kvaliteten af selve propperne angår.