TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 6 hovedtelefoner med støjreduktion

Hvil ørerne på turen

Med støjreducerende hovedtelefoner slipper man for støj på rejsen, så man kan sove eller lytte til god musik i stedet for at blive træt og irritabel.

Af / 02/04/2014 - 04:50
6 hovedtelefoner med støjreduktion

Lange flyrejser er virkelig trættende. Ikke nok med at man sidder klemt inde mellem fremmede, spiser dårlig mad og indånder tør luft. Man udsættes også for konstant støj. I længden bliver man træt, og det gør kun humøret værre. Og hvis man tager hovedtelefoner på for at høre musik, er man nødt til at skrue så højt op for lyden, at det alligevel ikke virker afslappende. Hvad gør man så?

Løsningen er støjdæmpende hovedtelefoner.

Sådan skabes stilheden
Den nemmeste måde er simpelthen at blokkere lyden mekanisk via tætsluttende ørekopper eller hørepropper. Men den mest praktiske og effektive metode er at bruge aktiv støjreduktion.

Her er hovedtelefonerne forsynet med små mikrofoner, som opfanger den omgivende støj. En processor analyserer støjen og skaber en negativ kopi af lyden, som derefter afspilles i elementerne. Resultatet er, at de to lydkilder mere eller mindre udligner hinanden. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke bliver helt lydløst. Teknologien er beregnet til at lukke af for monotone baggrundslyde som motorstøj, vindstøj eller larm fra hjul mod asfalt. Pludselige eller afvigende lyde vil stadig gå igennem.

Fordele ved støjreduktion

Annonce
  • Du undgår det meste af den trættende støj.
  • Uden musik bliver det næsten lydløst, så du kan sove på flyet.
  • Du kan arbejde i støjende omgivelser.
  • Du kan høre musik ved lavere volumen og undgå høreskader.
  • Musikken lyder bedre og forvrænges ikke på moderat volumen.

Ulemper ved støjreduktion

  • Aktiv støjreduktion øger prisen på hovedtelefonerne betragteligt.
  • Man skal huske at oplade batterierne før rejsen.
  • I billigere hovedtelefoner bliver lydkvaliteten ofte påvirket af elektronikken.
  • Ikke alle lyde blokeres. Hvis du vil have fuldstændig ro, er høreværn bedre.
  • Nogle mennesker oplever modlyden som ubehagelig.

Testkriterier
Vi har tidligere testet hovedtelefoner med støjreduktion til omkring en tusindlap. Denne gang har vi prioriteret kvalitet og funktion over pris, og dermed er prissedlerne havnet på omkring det dobbelte. Kriterierne var, at det skulle være hovedtelefoner med ørekopper, og at de skulle have aktiv støjdæmpning.

Komfort og pasform spiller en større rolle her end i andre hovedtelefon-tests, da det er meningen, at man skal kunne have dem på under længere rejser. Vi har også set på, hvor praktiske de er at pakke ned, og om de nødvendige adaptere medfølger. Funktioner, finesser og tilslutningsmuligheder er ligeledes vurderet.

Hovedtelefonerne blev derefter testet med varierende musik af høj teknisk kvalitet. Både i rolige omgivelser uden støjreduktion og i mere støjende omgivelser med funktionen aktiveret. Endelig er der lavet en samlet vurdering, hvor vi også har taget prisen i betragtning.

Parrot Zik

Pæne, men for komplicerede

Zik er lækre og har smarte funktioner, men for meget hokuspokus gør det svært at få ordentlig lyd.

Zik er lækre og har smarte funktioner, men for meget hokuspokus gør det svært at få ordentlig lyd.
Intet tilbehør og dårlig pasform. Overkomplicerede lydindstillinger saboterer lydkvaliteten.
Læs hele testen

Nokia Purity Pro BH-940

Farvestrålende og påtrængende

Moderne, farverige trådløse hovedtelefoner til en særlig målgruppe, men ikke til at slappe af på rejsen.

Moderne, farverige trådløse hovedtelefoner til en særlig målgruppe, men ikke til at slappe af på rejsen.
Den ubalancerede lyd begrænser, hvilke genrer der lyder godt. Det er let at glemme at slukke dem.
Læs hele testen

Monster Inspiration ANC

Sejt, men kompetent monster

Inspiration byder på valgfrihed, god støjreduktion og en tung, men kontrolleret lyd.

Inspiration byder på valgfrihed, god støjreduktion og en tung, men kontrolleret lyd.
Ørerne føles lidt klemt ved langvarig brug.
Læs hele testen

Logitech Ultimate Ears 6000

Hård lyd, blød dæmpning

Udseendet er for voksne, lyden er for unge, og støjen er næsten upåvirket.

Udseendet er for voksne, lyden er for unge, og støjen er næsten upåvirket.
Tung bas og gennemtrængende diskant, der ikke passer til al musik. Reducerer kun støjen marginalt. Ikke meget tilbehør til rejsende.
Læs hele testen

Creative Sound Blaster EVO ZxR

Spil i fred

Spækket med funktioner og muligheder, men passer bedre derhjemme eller til en gaming-session end på flyet.

Spækket med funktioner og muligheder, men passer bedre derhjemme eller til en gaming-session end på flyet.
Lidt for store og iøjnefaldende for de fleste på farten. Lyden er pompøs, og støjreduktionen svag.
Læs hele testen

Audio Technica ATH-ANC7b

Forretningsrejsendes bedste ven

Ikke så meget bøvl, bare god lyd og effektiv støjreduktion til en rimelig pris.

Tiltalende og balanceret lyd med velfungerende støjreduktion, der ikke ødelægger lyden. Godt tilbehør medfølger.
De fylder i bagagen, og ledningen kan ikke tages af. Lige lovlig tungtdrevne til mobil brug.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord