Den eneste grund til at vælge lukkede hovedtelefoner er at holde omverdenens lyde ude og musikken inde. På den måde behøver lytteren ikke at forholde sig til forstyrrelser udefra, og omgivelserne behøver ikke at høre den musik, som lytteren lytter til. Det er i hvert fald det mest almindelige omkvæd om lukkede hovedtelefoner.
Men der er en mere.
I lukkede hovedtelefoner lyder musikken, ja netop, lukket. Det er grunden til, at folk med kræsne ører foretrækker åbne hovedtelefoner. Hvor musikken siver ud af ørekopperne næsten uhindret, så man opnår den mest åbne (sic) lyd, hvor både luft og detaljer er til stede.
I studiesammenhæng er lukkede hovedtelefoner derimod snarere reglen end undtagelsen. Hovedtelefoner til studiebrug er i bund og grund monitorer, som man har på hovedet for at høre optagelser af andre musikere, mens man f.eks. optager et vokalspor. Derfor skal hovedtelefonerne være lukkede, så lyden ikke lækker ud til mikrofonen.
Ikke alle bruger lukkede hovedtelefoner i studiet. Grammy-vinderen Morten Lindberg, som laver spektakulære indspilninger for pladeselskabet 2L, bruger åbne Sennheiser HD 800. Han indsynger ikke vokalspor, men sidder bag mixerpulten og sætter optagelserne sammen.
Mens HD 800 er et sæt dyre, åbne hovedtelefoner i high-end-klassen, er de nye HD 620S lukkede hovedtelefoner i premium-klassen. Med andre ord til en meget lavere pris og rettet mod dem, der faktisk har brug for lukkede hovedtelefoner. Enten til hjemmestudiet eller til at nyde musikken i yndlingsstolen. Uden at forstyrre andre.
Specialfremstillede enheder
Selv om Sennheiser har placeret HD 620S i 600-serien, er der ikke noget synligt fællestræk med 600-serien. Som de fremragende HD 660S2 eller HD 650. Begge åbne hovedtelefoner. Designet på de lukkede hovedtelefoner er hentet fra Sennheisers billigere 500-serie, hvor alle dele hovedsageligt er af plast, mens bøjlen heldigvis er forstærket med et bredt stålbånd, som kan strækkes til en vis grad, hvis man synes, at hovedtelefonerne klemmer for meget om hovedet.
På indersiden af de lukkede ørekopper i HD 620S sidder en specialdesignet 42 mm dynamisk enhed med en 38 mm membran, der er tunet specielt til at give de lukkede ørekopper en åben og ubesværet klangkarakter. Hovedtelefonerne er relativt letdrevne med en følsomhed på 110 dB og en modstand på 150 dB.
Til sammenligning har de åbne HD 660S2 en følsomhed på 104 dB og en modstand på 300 Ohm. Det gør dem uegnede til bærbare afspillere og bedst med en god hovedtelefonforstærker.
HD 620S leveres med et aftageligt kabel på 1,8 meter med et 3,5 mm minijack og en 6,3 mm adapter. De kan også bruges med et balanceret 4,4 mm jackstik på et 1,8 meter langt balanceret kabel. Dette er ekstraudstyr og kan kun bruges på hovedtelefonforstærkere med et 4,4 mm jackstik.
Åbner musikken
Bortset fra det indlysende, at lukkede hovedtelefoner ikke lækker lyd, kan de have en rigere, fyldigere basgengivelse end åbne hovedtelefoner. Ikke nødvendigvis bedre, men i mange tilfælde er bassen hørbart mere til stede. Det er den også her. Sammenlignet med de åbne HD 490 Pro var basgengivelsen i HD 620S kraftigere og mere potent.
Lyden fra HD 620S er ikke så defineret og fokuseret som fra et par HD 660S2, som også leverer musikken med mere indsigt og luftighed, men HD 620S gjorde alle fordomme om lukkede hovedtelefoner til skamme.
Den ørevenlige On the Run fra Groove Frequencys Night Grooves-album er måske ikke det mest spændende inden for smooth fusion, men nummeret indeholder et fantastisk udvalg af klangfarver og toner i hele frekvensområdet. Der er megen mikrodynamik, som let kan maskeres af et par dårlige hovedtelefoner. HD 620S får det hele med, uden at nogen af tonerne stikker ud i lydbilledet. Der er endda en følelse af luftighed her, ikke ulig den i åbne hovedtelefoner.
Bassen brillerer også på Taylor Swifts Down Bad. Mens vokalen hænger let og fokuseret i mellemtonen, er der kraft bag slagene på trommerne, og slagtøjet er i det hele taget særdeles veldefineret. Lydbilledet er ikke helt så åbent som på HD 650 eller HD 660S2, og der er lidt mindre luft og bredde på Arild Andersens Short Story fra albummet Affirmation.
Men der er masser af klang i lydbilledet, som slet ikke føles indelukket eller trangt. På Bemsha Swing med Keith Jarrett trio fra The Cure opleves klaverintroen sprælsk og dynamisk. Det klinger både dybt og længe fra klaveret, som er rigtig godt fokuseret i det fyldige lydbillede.
Det betyder dog ikke, at der er knald på dynamik og transienter her. Et par Hifiman Edition XS til den dobbelte pris leverer større dynamisk kontrast, og kontrabassen er ikke så defineret og dynamisk som på et par HD 660S2.
Slagtøjssoloen på Short Story gengives med større dynamisk kontrast i et par Sony MDR-V1, men de er ikke lige så nuancerede. Jeg savner lidt punch, ganske enkelt. På Al Jarreaus Cold Duck sidder rytmen lige i skabet, men også her kunne der godt have været mere skub i dynamikken.
Ikke desto mindre leverer HD 620S spilleglæde i spandevis, og det er et par meget anvendelige hovedtelefoner til allroundbrug. Der er ingen andre lukkede hovedtelefoner i denne prisklasse, der mestrer så mange musikgenrer med samme ubesværede lethed som disse.
Pasformen er til den stramme side. Selv på mit hoved, som ikke er spor følsomt over for hovedtelefoner, der strammer om ørerne. Rådet er derfor at prøve, før du køber.
Konklusion
De lukkede Sennheiser HD 620S spiller ikke så åbent og luftigt som et par HD 650, men de leverer et mere dynamisk og engagerende lydbillede. Der er mere vægt i bassen, mens mellemtonen er åbent fokuseret. I det hele taget er der ikke meget, der minder om de sædvanlige lukkede hovedtelefoner her. Lydbilledet er stort og fyldigt, snarere end trangt og tamt. Lidt mere dynamisk kontrast ville have passet perfekt her, men perfektion hører hjemme i en helt anden prisklasse. Hvis overhovedet i nogen prisklasse. Har man brug for lukkede hovedtelefoner, er Sennheiser HD 620S det bedste valg i sin klasse.
