Med high-end hørepropmodellen IE 600 blæser Sennheiser på alt, hvad der hedder trådløs lyd. Her er det kabel, der gælder, for at få mest muligt ud af lydsignalet fra din yndlingsmusik. Det betyder, at du kan perfektionere lyden efter din egen smag med din yndlingsforstærker, og det betyder også, at musikere kan bruge propperne på scenen. Men det er først og fremmest musikelskere, Sennheiser har i tankerne med IE 600.
IE 600 tager over efter de nu udgåede IE 800 S, som var blandt de allerbedste hørepropper, jeg havde hørt, da jeg testede dem tilbage i 2018. Med et enormt lydbillede, skinnende flot opløsning i overtonerne og helt igennem ærlig lyd.
Problemet var dynamikken, som var for tam, så lyden blev mere flad, end jeg havde forventet af et par high-end hørepropper til 7.500 kroner. Det var nok også derfor, Sennheiser sidste år lancerede de endnu dyrere IE 900!
Høje forventninger
Nu er IE 600 her så, som til 5.200 kroner ligger et stykke under, hvad IE 800 S kostede ved lanceringen. Forhåbentlig byder de nye hørepropper på et og andet, som vi savnede hos den dyrere forgænger.
Uden at jeg har testet IE 900 færdig endnu, kan jeg godt afsløre, at de har en væsentlig mere eksplosiv dynamik end IE 800 S, og jeg blev også revet med af det bomstærke drive i de nye, billigere IE 300. Det tegner med andre ord rigtig godt for den allernyeste tilføjelse, IE 600.
NASA-teknologi
Husene i IE 600 er lavet via en særlig 3D-printproces, med en metalstruktur kaldet ZR01 amorf zirconium. Her skal atomstrukturen være mere stabil end i almindeligt metal, så metallet i disse hørepropper ikke har nogen svage punkter, hvor de kan knække eller bøjes.
En tilsvarende metalstruktur er blevet brugt af NASA i borehovedet på Mars-fartøjet Perseverance. Solide sager, altså. Og det føles også sådan, når man tager dem i hånden.
Sennheiser lover, at metallet har “banebrydende akustisk ydelse”, og håber, at det sammen med helt nye 7 mm TrueResponse-drivere vil gøre IE 600 til en reference for de mest kræsne musikelskere.
Hørepropperne er udviklet i Tyskland og fremstillet på virksomhedens fabrik i Irland. Der siges at have en af verdens mest avancerede produktionsprocesser af sin art, og IE 600 er designet til at “levere fejlfri akustisk og visuel nydelse i flere årtier fremover”.
Lav forvrængning
Et særligt bagstykke skal minimere refleksioner inde i huset, og et ekstra akustisk kammer skal fjerne resonanser og reducere trykforskelle for en renere og mere detaljeret diskant. Så lytteren kommer endnu tættere på musikken.
Skræddersyet pasform
IE 600 har guldbelagte MMCX-stik, der muliggør tredjepartskabler med en diameter på op til 4,8 mm. Både ubalanceret kabel med 3,5 mm stik og balanceret med 4,4 mm stik medfølger, og begge er forstærket med slidstærk para-aramid (kevlar).
Øredutter i både silikone og memory-skum medfølger også, hver i tre størrelser. I modsætning til IE 800 S har hørepropperne ørebøjler for bedst mulig pasform.
Lyden af Sennheiser IE 600
Sennheiser IE 600 er en drøm at lytte til, især i disciplinerne akustisk og klassisk musik. Og sikke en fantastisk gengivelse af sangstemmer!
Lucy Kays klassiske stykke The Armed Man får endelig al den luft, jeg drømte om med IE 300. Violinerne har flere lag af overtoner. Her er rummet større, og lyden hælder mere mod det neutrale, hvor IE 300 har masser af krudt og energi i mellembassen og nedre mellemtone, men måske mangler lidt luft og åbenhed.
Hørepropperne er endnu mere ærlige end IE 300, men alligevel varmere end IE 800 S. De er bare en anelse blødere i anslagene end IE 300.
Bassen er dyb og lækker, men der er ikke det samme liv og tryk i de mindste tamtammer og kantslaget på lilletrommen i det rå drum’n’bass-nummer “Out of Sight, Never Out of Mind” af Bendik HK og med ARY på gæstevokal. Men detaljerne i bastonerne, rummet og opløsningen er bedre med IE 600. Væsentlig bedre. Og hørepropperne lyder mere medrivende end IE 800 S, som de erstatter.
Man kan høre, at det er dyre hørepropper, og på rigtig mange typer musik lyder de simpelthen fantastisk.
Lana Del Rays stemme kryber ind i hjernebarken med et detaljeniveau og en nærhed, som jeg knap nok har hørt før, i den rolige ballade “Watercolor Eyes” fra TV-serien Euphoria. Steelguitaren har en enorm rumklang, den fjerne percussion har både luft og tyngde, og lyden ligger i det hele taget et godt trin over IE 300.
Bea Millers industrial-nummer “Playground” fra den animerede TV-serie Arcane får også en herlig tyngde gennem disse hørepropper. Igen, ikke helt så stram i mellembassen som IE 300, men man kan godt høre, at lyden er “dyrere”, så at sige.
Sådan får du magien frem
Alt, hvad man behøver for at få IE 600 til at lyde godt, er et par ører og en mobiltelefon med hovedtelefonudgang. Eller en adapter. De er så letdrevne, at det ikke er noget problem.
Men det er først med en ordentlig forstærker, man kan høre, hvad de virkelig kan. En meget simpel opgradering for laptop-brugere er DragonFly Red eller Cobalt, men til bærbar brug tænker jeg, at Chord Mojo 2 vil være et perfekt match.
En overkommelig måde at få flere detaljer frem på er med Cayin RU6 (test på vej), som også viser den digitale opløsning på lydsignalet. Bare vær opmærksom på, at man ikke får mere kraft end direkte ud af mobilen, bare bedre lyd. Faktisk går den i mute, når den overstyres, hvilket gør, at man i praksis kan spille højere direkte fra hovedtelefonudgangen. Men altså ikke med samme gode lyd.
Under testen brugte jeg min MacBook Pro, den bærbare DAC og forstærker Cayin RU6 og endelig Sennheisers stationære HDV 820. Som er totalt overkill, men stadig fantastisk. Konklusionen er, at IE 600 ikke stiller specielt store krav til forstærkeren. Køb derfor hørepropperne først og se på elektronikken i anden omgang.
Konkurrenter
Sennheiser har prissat IE 600 meget fornuftigt. Hørepropperne lyder langt mere neutralt og ærligt end AKG N40 og tørrer gulv med RHA CL2. Og de er faktisk også bedre end de endnu dyrere IE 800 S.
Her er vi snarere på niveau med Beyerdynamic Xelento Remote. Bare mere neutrale i bassen. Når jeg ser, hvordan jeg beskrev lyden af Xelento Remote tilbage i 2017, gav jeg nok indtryk af, at de var mere lineære, end de egentlig er. For der er virkelig meget energi i bassen der. Nogle vil nok sige lige i overkanten.
IE 600 lyder mere velafbalanceret end som så. Jeg er fristet til at sige, at modellen lægger sig på den gyldne middelvej mellem dem og IE 800 S, og i mine ører lyder hørepropperne også varmere og mere medrivende end de svinedyre Sony IER-Z1R, der både er tungtdrevne og har en lidt for energisk diskant.
Til denne pris er det virkelig fantastisk, hvad Sennheiser har fået ud af et par hørepropper.
Konklusion
Jeg havde en fornemmelse af, at Sennheiser IE 600 ville være virkelig gode. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor gode de rent faktisk er. Det er for nemt at sige, at man får lyden fra IE 800 S, bare med mere udtalt bas. For det får man, men samtidig er der bedre dynamik og mere liv over hele frekvensbåndet, og samtidig virker hørepropperne mere “musikalske”. De nye Sennheiser-hørepropper fremstår derfor som et MEGET bedre køb.
Sammenlignet med de billigere IE 300 er 600-modellen lidt mindre energisk i mellembassen, og de har lidt mindre af den heftige aggression. Det vinder de ind igen på opløsning og et detaljeniveau, som IE 300 ikke kan matche, især i diskantområdet.
Til godt 5.000 kroner kan jeg ikke komme i tanke om nogen andre hørepropper, jeg hellere vil have. De er simpelthen fabelagtige.
