Test: Sennheiser IE 800 S

Hvad enten det er hørepropper eller hovedtelefoner, man skal købe, og næsten uanset prisklasse, står der som regel mindst ét produkt fra Sennheiser på listen over potentielle kandidater. Ikke så underligt, for den tyske producent stod bag verdens første åbne hovedtelefoner, HD 414 fra 1968. Siden har de ikke set sig tilbage og har altid været i verdenstoppen.

Sennheiser er ikke kendt for at lave dyre produkter for sjov, så når de kommer på banen med et par hørepropper til syv et halvt tusind kroner, er der grund til at forvente noget særligt.

Hvorfor?

Hvis du undrer dig over, hvorfor i alverden man har nogle så dyre hørepropper i sortimentet, så er du nok ikke alene.

At der hverken er samtalemikrofon eller fjernbetjening på kablet, kan forsvares, for det her er rene musikhørepropper, hvor lydkvaliteten er det allervigtigste. Derimod er det let at tro, at dynamikken i et par drivere på 7 mm må være temmelig begrænset i forhold til i et par på 4-5 cm, som der plads til i et par fuldvoksne hovedtelefoner. Af samme grund ligger det meste salg i denne prisklasse på store hovedtelefoner.

Universalpropper

Det behøver imidlertid ikke at være rigtigt, for jeg har hørt flere fantastiske hørepropper. Så er der også det faktum, at hørepropper kan være i lommen og dermed er mere anvendelige i mange situationer.

Det, jeg hænger mig i, er at IE 800 S er en universalmodel, hvor man må finde de øredutter i pakken, der passer ens ører bedst, og klare sig med det. I modsætning til specialstøbte hørepropper, der passer perfekt til øregangen. Og når jeg nu ved, hvilken slags løft perfekt tilpassede propper kan give lydkvaliteten, så er det næsten fristende at affeje disse uden overhovedet at have prøvet dem.

Men igen er der det med anvendeligheden. I løbet af en dag tager man propperne ud og ind ret mange gange, og specialstøbte hørepropper er et mareridt i den henseende. Man må vride dem rundt for at få dem ind og ud, hvilket er ubehageligt, på grænsen til smertefuldt. I de fleste situationer er det langt mere praktisk med universalpropper. Men skal det være en hindring for at søge den bedst mulige lydoplevelse? Selvfølgelig ikke.

Konstruktion

Husene på IE 800 S er små, men indeni sker der noget helt specielt. De har dobbelte kamre, som er designet til at absorbere den maskerende effekt, der opstår, når kraftigere baslyde overskygger svagere, højfrekvente toner. Dette fænomen er reelt, men Sennheisers absorberingssystem skal fjerne de maskerende resonanser for at få detaljer og nuancer i musikken bedre frem.

Forgængeren IE 800 havde ikke udskifteligt kabel, men det har disse. Ud over at kablet med 3,5 mm stik kan kobles fra, så følger der to ekstra kabler med i æsken. De har henholdsvis 2,5 og 4,4 mm stik og er begge balancerede for at kunne give renere lyd fra kompatible afspillere.

Dyr lyd

Første gang jeg brugte IE 800 S, var på en weekendtur, der inkluderede en flyrejse. Et par af ørepuderne i Comply memory-skum passede fint i ørerne og fungerede også godt i den ret støjende flykabine. Min iPhone X måtte næsten spille på fuld tryk, før det blev passende højt. Med klassisk musik måtte jeg skrue helt op, uden at det var nok. Men jeg kunne mærke et enormt potentiale i lyden.

Det lød åbent og luftigt med fantastisk glans i bækkener, og hvor sangstemmer kunne brillere midt i et stort lydbillede. Klaveret på Alice Sara Otts Nightfall slås stort op med en flot klangbund. Her er det let at drømme sig væk. Den ellers så komiske country-sanger Aaron Lee Tasjan kræver dine ører på den melankolske ballade “On Your Side”, hvor han synger: “Some might live to make a better day tomorrow, and some just live until they die.”

Sennheisers hørepropper gengiver musikken, som kun dyre hørepropper kan. Og jeg glæder mig til at få koblet dem til en kraftigere forstærker.

Forstærker

Ind på scenen kommer den flotte bærbare hovedtelefonforstærker RHA Dacamp L1. Men det er her, jeg tager mig selv i at blive lidt skuffet.

Jo, lyden bliver endnu større med flere detaljer i mellemtoneområdet. Og man kan spille meget højere end med mobilen. Men alligevel …

Jeg sætter David Bowies “Lazarus” på, og det lyder fint. Men det er ikke “fint”, der burde kendetegne dette nummer. Det er et tragisk, melankolsk kunstværk, der også skal lyde aggressivt. Hvorfor gør det ikke det? Der mangler dynamik. IE 800 S vender ganske vist på en femøre med udsvingene i musikken. Men når trommerne slår hårdt, kommer det ikke godt nok ud.

Det samme sker med Nine Inch Nails’ hårde industrial metal-nummer “Just Like You Imagined”. Det bliver for pænt. Alt er på plads, bortset fra gnisten. Der er en antydning af den, men når man skruer op til et højere niveau, lyder det komprimeret.

Konkurrenter

Hvis man halverer budgettet til Audiofly AF180, får man hørbart bedre dynamik. Det samme gælder ACS Evolve Studio Universal. Dybbassen er mere fremtrædende på Sennheiser, men ikke nok til, at de er i en anden liga end disse, efter min mening.

AKG N5005 ligger i samme prisklasse som Sennheiser IE 800 S, og også de har mere dynamik og engagement.

Jeg kan se, at nogen på nettet har kritiseret Sennheiser IE 800 S for, at ledningen lave gnidelyde. Det syntes jeg ikke var noget problem med Comply-puderne, mens silikonedutter gav mere af det. Men jeg synes ikke, at det er værre på IE 800 S end på andre kablede hørepropper.

Konklusion

Sennheiser IE 800 S er et par rigtig gode hørepropper, og hvis de havde kostet 3.000-4.000 kroner, havde vi klart anbefalet dem. Men de koster det dobbelte. Og selv om de til dels lyder fabelagtigt, når vi taler opløsning, og desuden har fin og fyldig bas, så mangler der noget dynamik. Ikke kun på musik fra mobilen, men også med en ekstern forstærker. Det er ikke noget stort problem, men der findes hørepropper med meget mere liv. Og så er det lige lovlig dyrt.

Virkelig gode, altså, men ikke fejlfri. Konkurrenter er der nemlig mange af, selv til den halve pris.