: Sennheiser PXC 550 Wireless

Sennheiser har tidligere haft succes med Momentum Wireless, som er blandt de mest luksuriøse i klassen. Nu PXC 550 Wireless her, som direkte tager kampen op mod Bose QuietComfort 35. Hvor Momentum Wireless henvender sig til retro-fans med deres skarpe kanter, brune læderpuder og hovedbøjle i anodiseret aluminium, er PXC 550 mere afdæmpede i sort og har afrundede kanter, som gør dem mere rejsevenlige. De har også en endnu mere behagelig pasform.

Hvad kvalitetsindtryk angår, er PXC 550 i klasse med Bose QC35 og Sony MDR-1000X. De har omtrent samme opgivne batterikapacitet som Bose og Sony, altså 20 timer i trådløs tilstand med støjreduktion aktiveret. Sætter du ledning til, kan de holde i 30 timer med støjreduktion. Når batteriet er tomt, virker de med ledning – uden støjreduktion.

 

Førstegangsopkobling
Første gang du tænder hovedtelefonerne, skal du trykke på Bluetooth-knappen. Den er ret lille og sidder gemt under den bøjle, der forbinder den ene ørekop til hovedbøjlen. En meget klodset placering efter min mening.

Støjreduktionen har sin egen knap med tre trin: Slukket, variabel og fuld. I variabel tilstand kan du vælge, hvor meget støjreduktion du vil have. Her skal man bruge app’en CapTune til iOS og Android; Windows Mobile understøttes ikke.

På ørekoppen kan man også aktivere Smart Pause, som sætter afspilningen fra mobilen på pause, når man tager hovedtelefonerne af, og starter den igen, når man sætter dem tilbage på ørerne. En rigtig god idé, der fungerer okay. Men hvis man nikker for meget med hovedet i takt til musikken, kan sidstnævnte pause og starte helt tilfældigt, og det samme, hvis man går med tunge skridt. Selv foretrækker jeg derfor at slå funktionen fra.

Samtaler
Når jeg taler i telefon via Sennheisers hovedtelefoner, går modpartens stemme klart og tydeligt igennem, og vedkommende har heller ingen problemer med at høre mig. Det er dog stadig et stykke vej op til Bose, hvor min stemme lyder både klarere og mere fyldigt for modtageren end med Sennheiser, som gengiver min tale lidt tyndere og mere indelukket. Det var ikke svært at høre, hvad jeg sagde, på nogen af dem, men Bose har altså overtaget på samtaler.

 

Ikke meget lydlækage
Med musik bliver det tydeligt, at Sennheiser – ligesom Sony MDR-1000X – forsegler bedre end Bose og altså ikke lukker så meget lyd ud. Bose lækker mere end de fleste andre lukkede hovedtelefoner, vi har hørt, så folk omkring dig kan høre din musik. Det giver også væsentlig tyndere og mere livløs lyd på musikken, hvis støjreduktionen er slukket. Sennheiser lyder med andre ord klart bedre end Bose med støjreduktionen slået fra.

Der er dog to ulemper ved den mere effektive forsegling: For det første bliver man hurtigere klam om ørerne med Sennheiser. Med Bose kan man høre musik i timevis uden at tænke på det, men selv om Sennheiser sidder rart og blødt på kraniet, bliver man altså hurtigere svedig.

Den anden ulempe er, når man er ude og gå, hvor ens fodtrin forplanter sig gennem hovedtelefonerne og ind i kraniet og lyder som små baspulser. Her er Sony værst, men på Sennheiser er det også hørbart. Bose trækker klart det længste strå i denne henseende, da man endda kan jogge og løbe, uden at ens trin høres gennem musikken.

 

Lydkvaliteten i øvrigt
Så til det vigtigste, nemlig hvordan hovedtelefoner lyder med musik. Og PXC 550 Wireless lyder rigtig godt. Hvor Bose har fyldig bas og er noget mellemtonefokuseret, har Sennheiser en lige så fyldig basgengivelse, men også mere luftige overtoner. Hvis du er glad for musik med akustiske instrumenter, skildrer Sennheiser den mere troværdigt i et større og mere opløst lydbillede.

Sennheiser er på niveau med Sony her, mens Bose mangler det lille ekstra. Til jazz, folk og akustisk pop er Sennheiser simpelthen bedst. De fungerer også rigtig godt til rock og hiphop.

Så skulle man tro, at klassisk også fungerer glimrende, og det gør det, hvis man bruger ledning. I trådløs tilstand står det derimod klart, at hovedtelefonerne ikke helt er kraftige nok. For at gøre plads til det store dynamikområde i klassisk musik er det gennemsnitlige lydniveau nemlig lavere, og selv på maksimal volumen er Sennheiser i den lave ende. Det kan løses ved at sætte ledning på, så kan man spille højere.

 

Støjreduktion
Hvad aktiv støjreduktion angår, arbejder Sennheiser længere ned i frekvensområdet end Bose. De slipper flere højfrekvente lyde ind, mens dem længere ned i registeret lukkes mere effektivt ude. Sidder man og taster løs ved computeren, så lyder tastaturet højere med Sennheiser end med Bose QC35.

Teoretisk set burde det betyde, at vokaler samt musikinstrumenter i mellemtoneområdet blev endnu klarere adskilt fra støjen med Sennheiser, men efter at have stået ved en byggeplads og lyttet til begge kan jeg sige, at det er hip som hap: Støjen undertrykkes omtrent lige effektivt med Sennheiser og Bose.

 

Andre funktioner
Ligesom Sony MDR-1000X kan Sennheiser lukke lyd fra omgivelserne ind, når man har brug for det. Hos Sony er funktionen vedvarende aktiveret, så man kan høre omgivelserne gennem musikken. Hvilket kan være nyttigt i visse situationer.

Med Sennheiser er det lidt anderledes. Hvis nogen taler til dig, eller der er noget andet, du gerne vil høre, dobbelttapper du på højre ørekop. Så lukkes omgivende lyde ind, og musikken går samtidig på pause. Dobbelttap en gang til, og musikken starter igen, mens omgivelserne atter lukkes ude.

 

Styr musikken
Ligesom med Sony og Bose kan musikken styres på højre ørekop. Sennheiser og Sony gør det lidt smartere, ved at man swiper frem og tilbage for at skifte sang, mens op og ned styrer volumen. Hos Bose er der fysiske knapper til at skrue op og ned og sætte musikken på pause, hvilket ikke er helt så brugervenlig, da man skal kende knappernes fysiske placering. Point til Sennheiser.

 

Smart afbryder
At tænde og slukke for PXC 550 Wireless er nemt: For at slukke dem holder man en ørekop i hver hånd og vrider dem indad, til det siger klik. Omvendt tændes hovedtelefonerne ved at folde ørekopperne ud igen, klar til at tage på hovedet. Så parres de også automatisk med den sidst benyttede enhed.

Hvad vi til gengæld ikke kan lide, er at Sennheiser ikke slukker automatisk, men dræner batteriet helt, hvis man glemmer at slukke dem. Lidt kortsynet.

 

Konklusion
Sennheiser PXC 550 Wireless er nogle rigtig gode hovedtelefoner. De holder støj ude og musik inde, og musikken lyder og åbent og luftigt. Lydkvaliteten er endnu bedre end med Bose QuietComfort 35; her er Sennheiser mere på niveau med Sony MDR-1000X. Desuden lækker de meget lidt musik ud til folk omkring dig. Bose lækker meget mere og lyder derfor også dårligere, hvis man slukker støjreduktionen.

PXC 550 Wireless har ikke et så stort problem som Sony med, at ens fodtrin trænger igennem musikken og ind i kraniet. De er dog heller ikke så gode på dette område som Bose, hvor skridtene forsvinder som dug for solen. Hvilket er et direkte resultat af, at Bose ikke er så lukkede. En anden ulempe ved, at Sennheiser forsegler ørerne så effektivt, er at man er lidt hurtigere bliver svedig.

Brugervenligheden ved Sennheiser PXC 550 Wireless er generelt god, og vi kan godt lide, at man kan justere mængden af støjreduktion. Men vi bryder os ikke om placeringen af Bluetooth-knappen, som er umulig at finde med hovedtelefonerne på. Den er lille og sidder åndssvagt under ørebøjlen.

Og selv om Smart Pause er en god idé med automatisk pause og genstart af musikken, når man tager hovedtelefonerne af og på, kan det løbe lidt løbsk, når man bevæger sig. Vi foretrækker at have funktionen slukket.

Det, vi savner mest ved PXC 550, er højere gain. Lyden kan blive lidt lav, især på klassisk musik. Det kan dog løses ved at sætte ledning på.