TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Skullcandy Aviator

Kurerer flyskræk

Man skal ikke lade sig lokke af et smart design. Men af og til kan der ligge en overraskelse på lur.

Af / 24/03/2011 - 20:07
Skullcandy Aviator

Hovedtelefoner er lige så meget et modeobjekt som et nytteobjekt. Akkurat som man vælger sko, jakke eller solbriller. Pris, egenskaber og design er ofte vigtige grunde bag valget. Derfor er det ikke underligt, at Skullcandys hovedtelefoner er populære. Bærbare og lette hovedtelefoner, med tiltalende design og langt fra afskrækkende priser, har sørget for udbredelsen.

Lydkvaliteten kan man altid diskutere. Der har været gode grunde til det. Med nogle undtagelser har der ikke været megen grund til begejstring. Indtil nu. Aviator som efterligner pilotbrillernes ikoniske design, og kunne have været standardudstyr hos Pan Am´s piloter – som man godt kunne forledes til at tro – har afgjort udseendet med sig.

Aviator – til bærbart brug – er blandt skullcandys dyreste hovedtelefoner. Heldigvis mærkes det på andre måder end udseendet. Den tynde polykarbonatskal dæmper ikke lyden udefra så godt som andre lukkede hovedtelefoner, men ørepuderne opleves som meget komfortable. Og dækker godt rundt om ørerne. Bærekomforten er faktisk god, også over tid. Den lave vægt bidrager selvfølgelig til det. Den 130 cm lange stofbeklædte ledning har fjernbetjening og mikrofon, som er tilpasset iPhone, men ledningen er ikke aftagelig.

Lydkvalitet
Hovedtelefonerne er lette at drive. De passer således udmærket til en iPod eller smartphone. Lydkvaliteten er god. Men du bør finde equaliseren frem på mobilen, hvis den har en. For uden den kan Aviator lyde tyndere i mellemtonen end mange bryder sig om. Og en smule spids i diskanten. Balancen i lydbilledet falder først på plads med lidt trimning af bas og diskant.

Vokaler, piano, akustiske og elektriske guitarer – ja vokalharmonier for den sags skyld – kommer klokkeklart og relativt ufarvet frem, i det åbne og rigt detaljerede lydbillede. Mens lydbilledet det mest af tiden opleves som klokkerent og gennemsigtigt, kunne det godt være større fylde og mere klangbund i både vokaler og instrumenter.

Annonce

Konklusion
Som bærbare hovedtelefoner er Skullcandy Aviator både cool at se på og behagelige at lytte til. Selv om klangbalancen er tynd, er lydbilledet åbent og klokkeklart. Designet er der ikke meget at udsætte på, de findes i hvid eller sort, og fungerer udmærket som trofast følgesvend til en iPhone. Aviator klarer fint at kombinere design med ydelse og et stilsikkert valg for den mode- og klangbevidste.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?