Om de nogensinde bliver lige så berømte som Ray-Bans pilotbriller, er tvivlsomt, men Navigator-klokkerne fra Skullcandy ser fuldstændig ud som et par Aviator-briller, når man bøjer øreklokkerne indad. Et design-touch, som ikke er tilfældigt. Ligesom den større og dyrere Aviator-model har Navigator nemlig fået deres dråbeform på øreklokkerne netop fra pilotbriller. Og pilotbriller og alt, hvad der minder om det smarte ved luftfart, ser aldrig ud til at gå af mode. Se bare alle Parajumpers-jakkerne i bybilledet.
Her smelter Skullcandy Navigator perfekt ind. De små hovedtelefoner til 800 kroner – i hvid, sort eller transparent blå – er tilpasset bærbar brug, vejer bare 200 gram og kan klappes sammen. Et kort, aftageligt fladt kabel med fjernbetjening og mikrofon til smartphone hører med.
De er af den type, man lægger på øret, og man bør være lidt nøjagtig med placeringen for at få balance i lydbilledet. Men så er lyden også fyldig og tiltalende, i høj grad takket være en relativt potent bas (for så små klokker). Ikke af den type, som får ørevoksen til at løbe, men der er rigeligt med bas. Nok til, at trommerne sidder godt i lydbilledet. Selv om de ikke kan spille vældig højt – især ikke hvis man må overdøve støj udefra – lyder de ganske balanceret, også når de spiller højt.
Mens et fyldigt lydbillede med god basdefinition er Navigator-klokkernes styrke, er den lukkede mellemtone og den slappe dynamik deres svagheder. Detalje-freaks kan godt glemme disse hovedtelefoner; det samme kan dem, der værdsætter et åbent lydbillede med en vokalgengivelse, som fremhæver stemmerne. Og får dem til at stå lidt i centrum af lydbilledet. Der, selv om det aldrig bliver grødet, er for uldent til, at man får nogen særlige klangnuancer frem. De dyrere Aviator er faldet i pris siden lanceringen i vinter og kan købes for 200-400 kroner mere end Navigator-modellen, og det mener vi absolut, de er værd. De er nemlig meget bedre.
Læs videre med LB+
Black Week Tilbud
70% På LB+ Total i 12 måneder!
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer