Når mobiltelefonen er lydkilde og afspiller, er udgangspunktet for god lyd allerede begrænset. Grunden hertil er, at de fleste mennesker bruger de hørepropper, der fulgte med telefonen, og lytter til MP3-filer.
De lidt mere kvalitetsbevidste smider høretelefonerne væk og køber noget med bedre lyd, men entusiasterne er ikke tilfredse med nogen af delene. De skyer MP3 som pesten og køber avancerede hovedtelefoner i stedet. Allerhelst afspiller de musikken i form af ukomprimerede lydfiler som FLAC og AIFF eller fra streaming-tjenester som WiMP HIFI, hvor lyden er mere dynamisk og kontrastrig end på MP3.
De virkelig hardcore bruger helst en separat hovedtelefon-forstærker. Således undgår de at anvende hovedtelefon-udgangen, som kun giver analog lyd ud. For med en forstærker, som også har indbygget digitalkonverter, kan DAC’en i forstærkeren overtage signalbehandlingen. Resultat: Bedre lyd i ørerne.
Men det er ikke nogen særlig praktisk løsning. I hvert fald ikke når man er på farten. Man har brug for ekstra kabler til at forbinde det hele, og få hovedtelefon-forstærkere er så små (i hvert fald af de gode), at de er særlig praktiske at slæbe rundt på.
Indbygget forstærker og DAC
Så er Sonys løsning langt mere elegant. De har nemlig flyttet hovedtelefon-forstærker og DAC ind i deres hovedtelefoner MDR-1ADAC. Dermed skal man bare stikke hovedtelefonerne direkte i mobiltelefonens Micro USB-udgang – eller Lightning-stik, hvis du har en iPhone.
Derfor følger der også kabler med, som passer til de fleste smartphones, samt et USB-ladekabel (en opladning giver ca. otte timers spilletid). MDR-1ADAC kan bruges med et almindeligt mini-jack kabel, også i passiv tilstand, men så går man glip af hele pointen med dem.
Man kan ikke starte og stoppe eller skifte sang, men man kan justere volumen på den højre ørekop. De lukkede ørekopper er lige så komfortable som dem på Sony MDR-1A (1.550 kroner), der ligger til grund for ADAC-udgaven.
Jeg har brugt MDR-1ADAC meget siden december 2014, og de har faktisk været mine foretrukne hovedtelefoner på grund af de kompakte mål, den gode bærekomfort og vigtigst af alt: Den gode lyd!
DSD-filer
Lyden er selvfølgelig ikke identisk med de – af naturlige årsager – meget billigere MDR-1A. Det skyldes først og fremmest forstærkeren (Sonys digitale S-Master HX) og den digitale signalbehandling i MDR-1ADAC. Det store spørgsmål er, om de er de ekstra penge værd.
DAC’en i hovedtelefonerne understøtter også DSD-filer, der er velanset blandt entusiaster for deres potentielt højere lydkvalitet. Man kan f.eks. bruge en af Sonys nyere digitale Walkman-modeller, der understøtter DSD.
Og lydkvaliteten er fremragende. I hvert fald efter et stykke tid, for når de er spritnye, kan de lyde lidt spidst i diskanten og svulmende i bassen. Men det retter sig efter nogle få ugers spil. Så de er vældig godt balanceret med en varm og fyldig klang.
Der er ikke meget, der stikker ud i det klangfulde lydbillede. Bassen er stram og strækker sig dybt med præcision, mens mellemtonen er blød som honning uden at være anæmisk eller slap. Diskanten er noget af det bedste ved hovedtelefonerne. Den er både distinkt og tilpas luftig, men jeg savner et bredere og mere tredimensionelt lydbillede. Sammenlignet med Bowers & Wilkins P7 til samme pris lyder Sonys hørebøffer lidt tyndere, og lydbilledet er ikke så luftigt.
Strengt taget kan man heller ikke sige, at de er 1.450 kroner bedre end et par MDR-1A, men jeg kan ikke komme i tanke om en separat DAC til 1.450 kroner, som lyder bedre end den, der sidder i MDR-1ADAC.
Konklusion
Selv om man kan få bedre lyd andre steder – f.eks. Bowers & Wilkins P7 til samme pris – er der nok mange, der vil opleve, at musikken får et løft i lydkvalitet med disse hovedtelefoner. Man slipper også for at slæbe rundt på en ekstra DAC plus ledninger for at få bedre lyd. På den måde er Sony MDR-1ADAC vældig praktiske, men efter vores mening lidt for dyre til, at vi kan drysse seks stjerner ud over dem.
