TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Test: Sony Xperia Ear Duo

En sær snegl

Hvis du synes, man ser dum ud med AirPods, så skal du prøve dem her!

Af / 11/10/2018 - 10:16
Sony Xperia Ear Duo

Lyd & Billede mener

  • De er behagelige at have på og lukker som lovet omverdenen ind.
  • Et underligt design med flad og kedelig lyd. Prisen er alt for høj.

Det er fedt, når virksomheder vender produktkategorier på hovedet og tør prøve noget nyt. Det har Sony gjort med deres Xperia Ear Duo, men resultatet er desværre ikke så heldigt. Primært takket være det aparte design og den alt for høje pris.

Futuristisk design

Ideen bag Ear Duo er, at man stadig skal kunne høre sine omgivelser, når man har dem på. Herved skulle propperne eksempelvis være velegnede til løb udendørs eller andre situationer, hvor det er en ulempe at lukke sig inde i en osteklokke.

Det har man opnået ved at lave et stort hul midt i propperne, hvorved øregangen ikke forsegles som på traditionelle in-ear hovedtelefoner. Det fungerer efter hensigten, men betyder desværre også en del for lyden.

For enden af den bøjle, som propperne sidder på, hænger en aflang klump. Det er naturligt at tænke, at den skal bag øret, men det skal den ikke. Den skal hænge under øret. Det virker ikke logisk, men til Sonys forsvar skal det dog siges, at de føles lette og sidder forbavsende godt fast, når man altså finder ud af at vende dem rigtigt.

Ryst på hovedet

Fordi der ikke er nogen fysiske knapper, styres Ear Duo med touch på den ene side samt via rysten på hovedet. Det lyder mærkeligt, og det er det ærlig talt også. Hurtige ryk fra side til side springer frem og tilbage i playlisten, mens et nik accepterer indkommende opkald. Man ryster naturligvis på hovedet, når svigermor ringer.

Annonce

Uden knapper er man desuden afhængig af etuiet for at kunne slukke og tænde for dem. Det er ikke særlig godt tænkt. Som med andre helt trådløse propper er der ekstra batterilevetid i etuiet, som øger levetiden fra fire til 12 timer.

Kedelig lyd

Fordi propperne på Ear Duo ikke forsegler øregangene, er det et meget basfattigt lydbillede, der strømmer ud. Lyden er flad og kedelig og dertil ikke særlig høj. Sony er ellers ganske gode til det med in-ear hovedtelefoner, men her er de tydeligvis gået alt for meget på kompromis med designet og er endt med en absurditet, der hverken er særlig køn eller velspillende.

Konklusion

Sony Xperia Ear Duo er et produkt, der stikker ud fra mængden, men desværre ikke på en god måde. Lydkvaliteten er flad og kedelig, mens designet er mere underligt end smart. Læg hertil mærkelig styring og en alt for høj pris, og det er umuligt at anbefale et køb. Er du allerede lun på helt trådløse propper, bør du i stedet overveje modeller som Jabra Elite 65T eller Apple EarPods, der begge er billigere og spiller meget bedre.

Karakter
Sony Xperia Ear Duo
Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord