De sammenfoldelige KEF M500 er de mest kompakte hovedtelefoner i testen og kommer med et praktisk etui. De sidder uden på ørerne, ikke rundt om, men lukker alligevel tæt omkring øregangen. Vores testeksemplar i hvid er meget lækre, men de fås også helt i sort og i sort og aluminium.
Der medfølger to ledninger, hvoraf den ene har kontrol/mikrofon til at besvare opkald, stop starte musikken og justere lydstyrken. Ud over en ekstra 6,3 mm jack-stik adapter følger der også et dobbeltstik til fly med.
Trods det trendy udseende med meget aluminium synes jeg, at kanterne på aluminiumrammen er for skarpe. Det føles næsten, som om man kan skære sig på dem.
Lydkvalitet
Elektronisk musik nyder godt af KEF’s punch i bassen, og M500 lyder generelt temmelig heftigt. Celloer har en massiv og fyldig klang, og Johnny Cashs rustne stemme lyder imponerende stort i mellemtoneområdet. Det er hovedtelefoner, der er lette at holde af, og som fungerer glimrende sammen med en smartphone.
Ankepunktet er overtoneområdet, som er lige lovlig behersket. Lyden er til den mørkeste side, strygeinstrumenter svæver aldrig, som vi kunne tænke os, og guitaren på Joni Mitchells “Big Yellow Taxi” er ikke sprød nok. Jonis stemme kunne også være mere åben.
Newton Faulkners Massive Attack-cover “Teardrop” kan lyde fantastisk, når lydbilledet kommer ud med åbenhed og finesse. KEF får dynamikken og rytmikken frem, men mangler lige det sidste for at vække de store følelser. Klaver, trommer, og det særprægede strengeinstrument guzheng – der nærmest lyder som en blanding af en harpe og et cembalo – har brug for flere detaljer i overtonerne for at åbne sig helt.
Konklusion
KEF M500 er meget transportable og nemme at drive, og de kan fint følge med i de musikalske sving, ligesom bassen er sej. Men vi savner noget mere åbenhed i overtonerne, som er for tilbageholdende til vores smag.
Også i denne test:
Panasonic HD10
Detaljerede og fyldige
Panasonic beviser, at de også kan lave hovedtelefoner til hi-fi-brug.
Onkyo H900M
Detaljerede sværvægtere
En helt neutral klangbalance gør dem til et fint værktøj, men det bliver lidt for hvast og analytisk til at engagere.
Pioneer SE-MHR5
Med følsom hånd
Pioneer balancerer et detaljeret lydbillede med dejlig musikalitet.
Audio-Technica ATH-MSR7
Glasklar lyd for pengene
En mere opløst og neutral lyd bliver det svært at opdrive.
Sennheiser Momentum M2
Perfekt balance
Sennheisers udfordrer har klippefast bas kombineret med en balance og opløsning i de lyse toner, som kun overgås af langt dyrere hovedtelefoner.
Denon AH-MM400
Luksus om ørerne
Denon har testens mest eksklusive udseende med ørekopper af valnøddetræ. De lyder også fremragende på mange måder.
Beyerdynamic T70p
Ærlighed varer længst
Vil du have lyd i perfekt balance kombineret med opløste overtoner og et stort, åndende lydbillede, så kan det næsten ikke gøres bedre.
Jays u-JAYS
Klanglig balancegang
u-JAYS er hovedtelefoner, der sidder behageligt og præsenterer musikken på en fin og velafbalanceret måde.
Torque t402v
For meget af det hele
Torque demonstrerer, at det faktisk er muligt at få for meget af det gode.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer