Pioneers hovedtelefoner er møntet på højopløste musikformater og bør på den måde være en drøm at bruge med Pioneers egen bærbare musikafspiller XDP-100R.
Der følger to ledninger med, hvoraf den ene er noget så specielt som et balanceret kabel med et 2,5 mm mikro-jack stik i den ende, der skal ind i afspilleren. Pioneers egen afspiller ikke har sådan en udgang, men det har flere modeller fra Astell&Kern samt den nye DP-X1 fra Onkyo – firmaet, der har opkøbt Pioneers hjemmebiografdivision.
Hvis du vil slutte dem balanceret til en hovedtelefonforstærker, skal du bruge en adapter (som vi synes burde følge med).
Ellers udstråler MHR5 god byggekvalitet. De er lette og behagelige at have på og er desuden foldbare. Ørekopperne omslutter ikke ørerne lige så meget som de største i testen; de sidder delvis uden på ørerne. Men kopperne er større end på Jays u-Jays og især KEF M500.
Lydkvalitet
Lyden er naturlig og neutral, med en lidt rundere gengivelse end Jays og Audio-Technica. Overtonerne er luftige, men ikke lige så fremtrædende. Mellemtoneområdet har masser af gnist og attack, men bliver aldrig skarpt.
Under den klappende intro til Nathaniel Rateliffs “S.O.B.” kommer rumklangen fra studiet godt frem, og Pioneer er gode til at gengive rum i lydbilledet. Nathaniels stemme lyder godt, og der er virkelig gang i den, når orkesteret sætter ind.
Pioneer har også et godt greb om basrytmerne, som gør elektronisk musik fængende. Der er ikke helt samme opløsning og luft i overtonerne som på Sennheiser, Denon og Beyerdynamic, så orkesteret på Joni Mitchells “Both Sides Now” bliver ikke helt så stort, som man kunne ønske. Men det lyder musikalsk og velafbalanceret, og Jonis stemme er øm og følsom.
Konklusion
Pioneer har formået at finde en god balance mellem detaljer og musikalitet. Hovedtelefonerne fungerer rigtig godt sammen med en smartphone og vokser med opgaven, hvis de sluttes til en god forstærker.
Lyd & Billede mener
Musikken gengives med dynamisk snert og rytme, kombineret med fyldige grundtoner og en behagelig klangbalance. Lyder aldrig skarpt. Der findes andre modeller med endnu mere luft i overtonerne.
Vejl. pris 1999 kr
Specifikationer
- Type: Lukkede, over-ear
- Foldbare: Ja
- Kontrol/mikrofon: Nej
- Drivere: 40 mm
- Impedans og følsomhed: 45 ohm / 102 dB
- Vægt: 240 g (over-ear)
Også i denne test:
10 hi-fi hovedtelefoner
Panasonic HD10
Detaljerede og fyldige
Panasonic beviser, at de også kan lave hovedtelefoner til hi-fi-brug.
Onkyo H900M
Detaljerede sværvægtere
En helt neutral klangbalance gør dem til et fint værktøj, men det bliver lidt for hvast og analytisk til at engagere.
Audio-Technica ATH-MSR7
Glasklar lyd for pengene
En mere opløst og neutral lyd bliver det svært at opdrive.
Sennheiser Momentum M2
Perfekt balance
Sennheisers udfordrer har klippefast bas kombineret med en balance og opløsning i de lyse toner, som kun overgås af langt dyrere hovedtelefoner.
Denon AH-MM400
Luksus om ørerne
Denon har testens mest eksklusive udseende med ørekopper af valnøddetræ. De lyder også fremragende på mange måder.
Beyerdynamic T70p
Ærlighed varer længst
Vil du have lyd i perfekt balance kombineret med opløste overtoner og et stort, åndende lydbillede, så kan det næsten ikke gøres bedre.
Jays u-JAYS
Klanglig balancegang
u-JAYS er hovedtelefoner, der sidder behageligt og præsenterer musikken på en fin og velafbalanceret måde.
KEF M500
Ikke luftige nok
De små, foldbare hovedtelefoner fra KEF sprudler af dynamik, men åbner sig aldrig helt.
Torque t402v
For meget af det hele
Torque demonstrerer, at det faktisk er muligt at få for meget af det gode.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr