T90 bruger ventilerede ørekopper for at give de store drivere spillerum til at vandre modstandsfrit frem og tilbage, og dermed gengive musikken mere dynamisk og uanstrengt.
Ulempen er den lydlækage, der opstår med denne type. Det betyder, at den musik, du lytter til, også strømmer ud og tvinger folk i nærheden til at høre det samme som dig. Ved moderat volumen vil folk ikke blive generet, men hvis du spiller højt, kan de høre det.
T90 har såkaldte Tesla-drivere, som har et magnetfelt på over 1 tesla. Beyerdynamic var de første til at opnå et så kraftigt magnetfelt, hvilket giver bedre kontrol over driverne og dermed højere dynamik og lavere forvrængning.
Den elektriske modstand på 250 ohm udelukker brug med mobilen, hvis du da ikke har en højkvalitets forstærker ved siden af. Bedst er det med en ordentlig stationær forstærker som f.eks. den, vi bruger her: Pioneer U-05.
Lydkvalitet
Beyerdynamic T90 lyder virkelig fantastisk. Det Norske Solistkor gengives med uendelige detaljer uden at lyde skarpt, og klangen fra kirken åbner sig som himlen selv. Fantastisk! T90 tager lydkvaliteten fra de mere overkommelige T70p, der vandt vores test i majnummeret, og løfter den en tand eller to.
Især akustisk musik lyder storslået, superluftigt og detaljeret. Beyerdynamic virker lidt tyndere og mere analytiske end Onkyo A800, der har noget af den samme åbenhed, men samtidig opleves som mere fyldige i bassen. Men Onkyo har ikke samme dynamik og råhed. T90 gengiver strengeinstrumenter med så meget snert, at man næsten ikke skulle tro, det var muligt.
Konklusion
Ulempen ved Beyerdynamic T90 er, at flade musikproduktioner lyder tamt og anæmisk. Det er egentlig ikke hovedtelefonernes fejl, men hvis du er typen, der kan lide hitlistepop, gør du nok klogt i at vælge nogle, der sminker musikken med en federe bas. Her får du nemlig ikke noget forærende.
Men hvis du vil have musikken serveret så ærligt og detaljeret som muligt, er der ingen, der slår T90!
Også i denne test:
Shure SRH1540
Næsten magisk
Man går ikke galt i byen med Shure, og SRH1540 lyder varmere, end vi er vant til fra den kant.
Audio-Technica ATH-A1000Z
En strøm af detaljer
Disse lukkede hovedtelefoner lyder så luftigt og detaljeret, at man skulle tro, de var åbne.
AudioQuest NightHawk
Fyldige rytmer
NightHawk gengiver musikken næsten lige så mørkt, som navnet antyder, med en frodig bas og desværre lidt for lidt overtoner.
Sennheiser HD 630VB
Et moderne twist
Disse hovedtelefoner fra Sennheiser er virkelig et frisk pust. Variabel basrespons og herlig pasform er guf for folk på farten.
HiFiMan HE-400i
Himmelsk musik
Ingen andre hovedtelefoner til under 5.000 kroner giver lige så magiske musikoplevelser.
Sonus faber Pryma
Luksus om ørerne
De ligner en million og lyder næsten lige så godt.
Onkyo A800
Storslået lydoplevelse
Onkyo overrasker med en fyldig basgengivelse fra åbne ørekopper, samtidig med at musikken lever og ånder.
Sony MDR-Z7
Fyldig og lækker musik
Sonys hovedtelefoner fanger os med deres dejlig fyldige bas kombineret med et stort lydbillede. Men de passer ikke til alle.
Oppo PM-3
Letdrevne og bærbare
Oppos billigste hovedtelefoner balancerer god lyd med testens mest transportable udførelse.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer