I jagten på en niche, der ikke allerede var fuld af konkurrerende mærker, har Sonus faber valgt at lave hovedtelefoner, der har et både synligt og hørbart slægtskab med deres high-end højttalere. Blødt læder, børstede metaldetaljer og italiensk kvalitetshåndværk kombineret med Sonus fabers varme lyd.
Der medfølger et aftageligt kabel med kontrol/mikrofon og en vinklet plug-adapter.
I hver ørekop sidder der en 40 mm driver med mylar-membran, som er bygget over en støbt aluminiumramme og et akustisk kammer med så stor åbning som muligt mod øret i de ellers temmelig kompakte ørekopper. Hovedtelefonerne kan ikke foldes sammen, men kopperne kan let løsnes fra bøjlen.
Lydkvalitet
Pryma-hovedtelefonerne er så lette at drive, at de kan bruges med alle smartphones uden at behøve en separat forstærker for at lyde godt. Med en generøs følsomhed på 118 dB og 32 ohm modstand spiller de højt nok for de fleste, når de er sluttet til mobilen. Men ligesom alle andre hørebøffer lyder også Pryma bedst med en ordentlig forstærker.
Klangbalancen hælder mod det varme og fyldige, og Pryma er testens mest mellemtonefokuserede hovedtelefoner. Her er fuld af liv og dynamik, og guitarstrenge står skarpt, så man endda formår at følge med i Øystein Sundes hurtige strengespil.
Hør f.eks. banjoen på Darling Wests “Vinyl and a Heartache”. Der står nærmest gnister af strengene! Også gode RnB-produktioner nyder godt af den sprøde lyd med en bas, der er hurtig og kontant. Sonus faber har ikke den dybeste basgengivelse, men helt sikkert en af de hurtigste.
Konklusion
Bassen mangler lidt dybde og fylde, og især kvindevokaler kunne have været mere luftige. Et stort orkester får også for lidt luft omkring sig, og lyden af det omgivende rum bliver ikke så tydelig, som man kunne ønske.
Hvis du vil have sprudlende og dynamiske hovedtelefoner med en varm klangbalance, så er Sonus faber Pryma en meget vellykket mulighed. Vil du have det mere neutralt og ufarvet – og måske med dybere bas – så findes der andre, bedre alternativer.
Også i denne test:
Shure SRH1540
Næsten magisk
Man går ikke galt i byen med Shure, og SRH1540 lyder varmere, end vi er vant til fra den kant.
Audio-Technica ATH-A1000Z
En strøm af detaljer
Disse lukkede hovedtelefoner lyder så luftigt og detaljeret, at man skulle tro, de var åbne.
AudioQuest NightHawk
Fyldige rytmer
NightHawk gengiver musikken næsten lige så mørkt, som navnet antyder, med en frodig bas og desværre lidt for lidt overtoner.
Sennheiser HD 630VB
Et moderne twist
Disse hovedtelefoner fra Sennheiser er virkelig et frisk pust. Variabel basrespons og herlig pasform er guf for folk på farten.
HiFiMan HE-400i
Himmelsk musik
Ingen andre hovedtelefoner til under 5.000 kroner giver lige så magiske musikoplevelser.
Beyerdynamic T90
Detaljer i toppen
Måske det mest neutrale, dynamiske og åbne lydbillede, vi har hørt til under 5.000 kroner.
Onkyo A800
Storslået lydoplevelse
Onkyo overrasker med en fyldig basgengivelse fra åbne ørekopper, samtidig med at musikken lever og ånder.
Sony MDR-Z7
Fyldig og lækker musik
Sonys hovedtelefoner fanger os med deres dejlig fyldige bas kombineret med et stort lydbillede. Men de passer ikke til alle.
Oppo PM-3
Letdrevne og bærbare
Oppos billigste hovedtelefoner balancerer god lyd med testens mest transportable udførelse.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer