Forrige år kastede kabelproducenten Supra sig over at lave høretelefoner. Resultatet blev Supra Nitro, som vi kårede til Årets Bedste in-ear høretelefoner. Nu er de tilbage med den billigere model Nero.
Trods prisen er de små huse lavet af et kompositmateriale fra flyindustrien, og ledningen er forstærket med kevlar. Letvægt, men alligevel meget holdbart, med andre ord. Desuden følger der hele syv par øredutter i forskellige størrelser med, enten af silikone eller memory foam. Ledningen er flad og gummibelagt for ikke at filtre.
Takket være de mange puder er det nemt at finde et par, der både føles behagelige og giver en god forsegling. De er relativt behagelige at have på, men havde måske været endnu bedre, hvis de havde været vinklede.
Kontrollen er udstyret med en 360 graders MEMS-mikrofon for bedre samtalelyd. Ligesom den tidligere model har den en omskifter, så den virker med alle typer smartphones. Der er ordentlige knapper, så man ikke skal famle i blinde, når man vil pause musikken eller besvare et opkald.
Ifølge Supra har målet været, at lyden skal være mere afbalanceret og allround end på den tidligere model. Og det er lykkedes. Diskanten er sprød uden at være skinger, og bassen er kontant uden at være dominerende. Det lyder måske ikke så imponerende som visse andre i testen, men det duer til alle stilarter, og man kan lytte i lang tid uden at blive træt i ørerne.
I sammenligning er lyden ikke så åben som på Sonys hørepropper og ikke lige så medrivende som på Nitros. Men i betragtning af prisforskellen er det bestemt til at leve med.
Konklusion
Supra har gjort det igen. Deres første model, Nitro, blev Årets Bedste i 2014, og den nye er formentlig årets mest prisbillige. Det er lykkedes at bevare kvalitetsfølelsen, det generøse tilbehør og de eksotiske materialer. Men i stedet for at lave endnu et par hørepropper med imponerende lyd har man lavet nogle, der egner sig til mange musikalske stilarter og smagsretninger.
Supra Nero lyder godt uden at overdrive noget, hvilket gør dem til høretelefoner, som man gerne lytter til hver dag, hele dagen.
Også i denne test:
Sennheiser CX 3.00
Bekvemme og bastunge
Er Sennheiser blevet cool? CX 3.00 kan prale af testens tungeste bas.
JBL Synchros E10
Farverige baskanoner
Simple høretelefoner med flotte farver og solid bas, men lyden er lige lovlig bombastisk.
Sony MDR-EX650AP
Vellydende luksus
Sonys høretelefoner giver lige så meget glæde, når man holder dem i hånden, som når man lytter til dem.
Monster ClarityHD In-Ear
Avancerede men billige
Disse hørepropper virker som et kompromis, der burde have fået lov til at koste lidt mere.
Marshall Mode
Seje og rockede
Som ventet er Marshalls høretelefoner lavet til rock, men de lyder faktisk pænere, end vi havde regnet med.
Jays a-Jays Four+
Kraft og kontrol
Seje og praktiske høretelefoner med god lyd på både opkald og musik.
Denon AH-C50MA
Enkle og neutrale
Denon har ikke kompliceret tingene unødigt, men burde nok have spenderet lidt mere på selve lyden.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer