I modsætning til de andre hovedtelefoner i testen er Hella fugtsikre, hvilket betyder, at man kan bruge dem til træning. Og hvis de begynder at føles klamme, er det bare at tage hovedbåndet og ørepuderne af og smide i vaskemaskinen.
Den slanke bøjle gør dem lette, men vi er lidt bekymret for plasticindfatningerne og den eksponerede ledning mellem ørekopperne. Det virker som selvskrevet til at gå i stykker ved hårdhændet behandling. De foldes sammen til en rimelig størrelse, og man får en netpose til transport og vask med.
For at gøre dem vandresistente er der slet ingen knapper. I stedet styres alt med en touch-kontrol på den ene ørekop. Det plejer gerne at give problemer, men her fungerer det faktisk rigtig godt.
Fordi de er så lette, sidder de rigtig godt på hovedet. Det grove materiale på ørepuderne er mere åndbart, så dine ører ikke bliver varme. De virker lidt stive lige ud af æsken, men det bliver bedre efter noget tids brug.
Batterilevetiden slår ingen rekorder, og da man ikke kan bruge ledning, er det smart at have tjek på niveauet.
Træningshovedtelefoner plejer at have fokus på bas og rytme, og lydbilledet hælder da også i retning af de lavere frekvenser. Men ikke så slemt, at man ikke kan nyde musikken til hverdag.
Faktisk lyder de pænt afbalanceret, så man kan spille de fleste musikgenrer. Hvis vi skal være kræsne, kan diskanten dog virke lidt skarp indimellem. De kan fint klare, at man skruer op for volumen, uden at det begynder at lyde dårligt. Men vi kunne for en gangs skyld ønske os lidt mere tryk i bassen til at understøtte træningen.
Konklusion
De iøjnefaldende Hellas fås i mange farver og er da også beregnet til brug uden for hjemmet. Det svedresistente design gør dem nemlig velegnede til træning, og alle stofdelene kan vaskes. De sidder let på hovedet, og den smarte touch-kontrol på den ene ørekop gør betjeningen enkel.
Lyden er god nok til, at man både kan bruge dem på vej til og fra arbejde og i fitnesscenteret. Men man skal huske at lade dem op, da der ikke er nogen ledning, hvis batteriet løber tør.
Lyd & Billede mener
Aftagelige og vaskbare stofdetaljer. Usædvanlig god touch-betjening. Tilstrækkelig god lyd til også at fungere til hverdag. Kun batteridrift. Det virker risikabelt med blottet ledning mellem ørekopperne.
Vejl. pris 1000 kr
Specifikationer
- Type: On-Ear
- Tilslutning: Bluetooth 4.0
- Mikrofon: Ja
- Vægt: 127 g
- Batteritid: 14 timer
Også i denne test:
9 trådløse hovedtelefoner
Sony MDR-XB650BT
Kraftige med tordnende bas
De bedste hovedtelefoner for dem, der vil have pumpende bas, men ikke til mere afbalanceret lytning.
AKG Y50BT
Vellydende kvalitet
AKG’s hovedtelefoner føles både velbyggede og bekvemme, og har fremragende lydkvalitet.
Plantronics BackBeat Sense
Fleksible og spækket med funktioner
Flotte og letbetjente hovedtelefoner med unik funktionalitet, der dog ikke passer til basfanatikere.
Pioneer SE-MJ771BT
Robuste og bastunge
Velbyggede hovedtelefoner, der sidder skønt, men den tordnende bas passer ikke til alle.
Marshall Major II BT
Tung bas og lang spilletid
Marshalls første trådløse hovedtelefoner er lige så seje og bastunge, som man kunne ønske sig.
JBL Everest 300
Fiks idé, men ikke så fikse
Det er smart, at man kan dele musikken med en ven, men lyden imponerer ikke.
Audio Technica ATH-SR5BT
Neutrale med lang spilletid
Audio Technica har overraskende raffineret lyd, men er lidt upraktiske.
Philips SHB8850NC
Støjfrie og kompakte
Hvis man er villig til at gå lidt på kompromis med lyden, kan man faktisk få støjreduktion med i købet.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr