Når man ser Yamahas løsning, forestiller man sig, at nogen har tænkt, at der er brug for trådløse hørepropper, har fundet et par kablede propper og en Bluetooth-modtager, og så tænkt “problem løst”. Det virker simpelthen ikke som et integreret produkt.

Om ikke andet, så er det irriterende at have en boks for enden af ledningen, som skal fæstnes et eller andet sted. For slet ikke at tale om, når man skal trykke på noget og opdager, at boksen ligger i lommen. Modtageren virker også lige lovlig plasticagtig.

Betjeningen er dog okay, når man først har fingrene på modtagerens knapper. Propperne er i det mindste behagelige og så lette, at de ikke opleves som generende. De kan både bæres med ledningen nedad og i en løkke omkring ørerne.

Desværre er de drivere, der er valgt, ikke de allerbedste. Diskanten bliver let for skarp, og bassen er ulden, samtidig med at lyden virker lidt fjern. Man kan ikke presse dem særlig meget, og det er svært at føle noget engagement eller nyde musikken.

 

Konklusion

Yamaha EPH-W32 virker som førstegenerations trådløse høretelefoner fra dengang, man var nødt til at have en stor kontrolboks fæstnet på tøjet. Og de har så lange ledninger, at de ikke opleves som trådløse. Alt virker plasticagtigt og billigt, som om man har skudt genvej i stedet for at udvikle noget moderne i tråd med konkurrenterne i denne test.

Sømmet i ligkisten er, at de ikke engang lyder specielt godt. Havde de så i det mindste været væsentlig billigere, kunne man måske have set en pointe med dem.

Også i denne test: