TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: JBL Reflect Mini BT

Bastunge med refleks

Små, praktiske hørepropper med fremragende batterilevetid og en tiltalende bastung lyd.

Af / 29/04/2016 - 05:00
JBL Reflect Mini BT

Lyd & Billede mener

  • Engagerende lyd med heftig bas. Overraskende god batterilevetid. Flere typer øresnegle og praktisk refleksbånd til når man løber i mørke.
  • Ingen dutter i stor størrelse. Intet etui til transport.

Disse hørepropper findes også i en kablet version, men i denne test er det trådløshed, der gælder. Som navnet antyder, har de et refleksbånd på ledningen mellem propperne, så du bliver set, hvis du løber i mørke. De virker praktiske snarere end luksuriøse, men byggekvaliteten er god. Desuden er de svedresistente og kan skylles efter træning.

Farvevalget er sort, blå, rød og grøn. Man får ikke noget etui med til transport. Derimod er der såvel vinger (så de sidder bedre ved træning) som silikonedutter i både lille og mellemstor størrelse.

Det er en fordel i forhold til sidste års JBL Synchros Reflect BT, hvor man kun fik vinger, der ikke altid passede. Nu har man et valg mere, men vi forstår ikke, hvorfor de er kun findes i størrelserne small og medium.

Så længe man ikke har store ører, kan man få en god forsegling, og så belønnes man med en kraftfuld basgengivelse. Den dominerer ikke for meget, hvilket betyder, at man får en meget engagerende lyd. Og det er lige hvad man har brug for, når man ved er at miste gejsten under træningen.

 

Annonce

Konklusion

Sammenlignet med den model, vi testede sidste år, er JBL Reflect Mini BT både mindre og har bedre batterilevetid. Imponerende! De holder også en taktfast lyd, der gør træning meget sjovere. Bassen har power, men dominerer ikke musikken. Man får desuden flere typer øresnegle, selv om vi ikke forstår, hvorfor de ikke findes i størrelse large.

For dem, der løber i mørke, har de smart nok en refleksstribe, der gør, at man bliver set. Til denne pris kan vi ikke andet end at anbefale et køb.

https://youtu.be/VEpKGp-Xcrk

Også i denne test:

JVC HA-EBT5

Klodsede og tilbageholdende

Usædvanlig store propper med ukontrolleret bas og overraskende lav volumen.

To typer dutter med forskellig isoleringsgrad. Kan skylles under vandhanen.
Ufattelig store og klodsede. Testens korteste batterilevetid. Lav maksimal volumen, men dundrende bas.
Læs hele testen

Kitsound Outrun

Brugbare, men kedelige

Trods imponerende bas lyder de uengagerende, og vandtætheden er tvivlsom.

Velbyggede høretelefoner med behagelige propper. Meget og godt tilbehør. Dyb og kontrolleret basgengivelse.
Tvivlsom vandtæthed. Trods god bas lyder de lidt småkedeligt.
Læs hele testen

Jaybird X2

Ny triumf for Jaybird

X2 lyder bedst af alle sportshørepropperne, men kan være lidt bøvlede at få på plads.

Bedste lydkvalitet i testen. Mange dutter og solidt etui til transport. God batterilevetid og garanti mod svedskader.
At finde den rigtige kombination af vinger og dutter sætter tålmodigheden på prøve.
Læs hele testen

Philips ActionFit SHQ 7900

Enten-eller

Kan bæres på mange måder og sidder yderligt i øret, men det dræber al basgengivelse.

Flest måder at bæres på. Velegnede til folk, der ikke vil have propper i øregangene. Smart magnet holder ledningen på plads.
Manglende tætning i øret dræber bassen fuldstændig. In-ear dutter havde været godt.
Læs hele testen

Sony MDR-AS600BT

Det er en ommer

Klodset formfaktor og besværlig håndtering plus en lyd, der ikke slår til.

God byggekvalitet og god vandtæthed. Simpel parring med mobilen takket være NFC. God batteritid.
Størrelsen gør dem klodsede. Én knap til at styre alt. Lyder dårligere og dårligere, jo mere man skruer op.
Læs hele testen

Jabra Sport Coach

Robuste, men forvirrende

Siges at være til indendørs træning, men sensorerne er til udendørs træning.

Meget robuste hørepropper, der sidder godt. Smart mobil-app, der guider dig igennem crossfit-træning. Indbygget bevægelsessensor til løb.
Bevægelsessensoren giver ingen fordele ved indendørs træning. Lige lovlig klejnt batteri. Bassen er ikke ordentlig medrivende.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?