Sennheiser har tidligere haft succes med Momentum Wireless, som er blandt de mest luksuriøse i klassen. Hvor de henvender sig til retro-fans med deres skarpe kanter, brune læderpuder og hovedbøjle i anodiseret aluminium, er PXC 550 mere afdæmpede i sort og har afrundede kanter, som gør dem mere rejsevenlige. De har også en endnu mere behagelig pasform.
Hvad kvalitetsindtryk angår, er PXC 550 på niveau med Bose QuietComfort 35 og Sony MDR-1000X. De har også samme opgivne batterikapacitet som Bose og Sony, altså 20 timer i trådløs tilstand med støjreduktion aktiveret. Sætter du ledning til, kan de holde i 30 timer med støjreduktion. Når batteriet er tomt, virker de – også ligesom Bose og Sony – med ledning, men uden støjreduktion.
PXC 550 kan let tændes og slukkes ved at dreje ørekopperne. Desuden kan de sættes til at pause og starte musikken automatisk ved at tage dem af og på hovedet. Du kan sætte støjreduktion på pause med et dobbelt-tap på højre ørekop for at høre, når nogen taler til dig.

Lav lyd lækage

Med musik bliver det tydeligt, at Sennheiser ligesom Sony forsegler bedre end Bose. De lukker altså ikke så meget lyd ud, og folk omkring dig kan ikke høre din musik. Samtidig lyder Sennheiser klart bedre end Bose med støjreduktionen slået fra.
Der er dog to ulemper: For det første bliver man hurtigere klam om ørerne med Sennheiser, ligesom med Sony. Og for det andet: Når man er ude og gå, forplanter ens fodtrin sig gennem hovedtelefonerne og ind i kraniet og høres som små baspulser. Her er Sony værst, men på Sennheiser er det også hørbart.

Støjreduktion

Hvad støjreduktionen angår, er Sennheiser på niveau med Bose. Efter at have stået ved en byggeplads og lyttet til dem begge kan jeg sige, at det er hip som hap: Støjen undertrykkes omtrent lige effektivt med Sennheiser og Bose. Næsten lige så godt som med Sony, men ikke helt.

Lydkvalitet

Så til det vigtigste, nemlig hvordan hovedtelefonerne lyder med musik. Og PXC 500 Wireless lyder rigtig godt. Hvor Bose har en fyldig bas og er noget mellemtonefokuseret, har Sennheiser en lige så fyldig basgengivelse, men også mere luftige overtoner. Hvis du er glad for musik med akustiske instrumenter, skildrer Sennheiser den mere troværdigt, og lydbilledet er større og mere opløst.
Sennheiser er i samme liga som Sony her, mens Bose mangler det lille ekstra. Til jazz, folk og akustisk pop er Sennheiser simpelthen bedst. De fungerer også rigtig godt til rock og hiphop.
Så skulle man tro, at klassisk også fungerer glimrende, og det gør det, hvis man bruger ledning. I trådløs tilstand står det derimod klart, at hovedtelefonerne ikke helt er kraftige nok. For at gøre plads til det store dynamikområde i klassisk musik er det gennemsnitlige lydniveau nemlig lavere, og selv på maksimal volumen er Sennheiser i den lave ende. Det kan dog løses ved at sætte ledning på, så kan man spille højere.

Også i denne test: