MDR-1000X er Sonys første trådløse hovedtelefoner med aktiv støjreduktion. Her er det Bluetooth, der gælder, men hvor denne teknologi som udgangspunkt har begrænset båndbredde – og dermed en lydkvalitet, der aldrig kan overgå den fra typiske MP3- og AAC-filer – så bruger Sony deres egen teknologi kaldet LDAC.
Den skal have tre gange så høj båndbredde som almindelig Bluetooth og kan dermed modtage lyden tabsfrit fra afspilleren. Det forudsætter, at afspilleren understøtter LDAC, hvilket det kun er Sonys Xperia-smartphones og Walkman-musikafspillere, der gør.

Markedets bedste støjdæmpning?

Det er på støjreduktionen, at Sony har brugt deres tungeste skyts. Den er nemlig specialtilpasset til brugerens kranie og øregange. Det gøres ved at sende et testsignal fra hovedtelefonerne ind i ørerne, hvorpå den lyd, der reflekteres tilbage, analyseres af en digital signalprocessor (DSP). Dermed bliver den så effektiv som muligt. Selve processen er kort, men præcis.
Desuden har Sony tilføjet en smart detalje: Man kan sætte dem til at lukke omgivelseslyd ind, hvilket f.eks. er praktisk på et kontor, hvor du gerne vil høre, når nogen banker på døren. Desuden er der en Voice-indstilling, som filtrerer alt væk undtagen det frekvensområde, hvor talestemmer ligger. Så kan du sidde i lufthavnen eller på banegården og høre musik uden at gå glip af vigtige meddelelser over højttaleranlægget. Begge dele fungerer, men ikke hvis man spiller for højt.
I modsætning til Bose kan man slå støjreduktionen helt fra på Sony, også i trådløs tilstand. Så får man to timers ekstra batteritid.

Pasform

1000X sidder godt på ørerne. De er noget tungere end Bose QC35 og sidder ikke helt så fast på kraniet. På pasform er Bose endnu bedre, især over længere tid, selv om Sony også er behagelige at have på.

Lydkvalitet

Sony MDR-1000X kan skilte med rigtig god lydgengivelse. Bassen er lige så fyldig som hos Bose og desuden en tand mere naturlig og raffineret. Basgangen på David Bowies “Lazarus” er f.eks. mere sprød, og tonerne i elbassens lave register er mere naturlige og lineære.
Men det er i stemmeregisteret, at Sony brillerer mest. Især sammen med afspilleren NW-ZX100 – som jeg har lånt til lejligheden på grund af dens understøttelse af LDAC via Bluetooth. Med LDAC lyder Sony bedre end både Bose og Sennheiser.
Hvad mere kan man forlange? Jo, selv om både lyden og støjreduktion er glimrende, er Sony ikke lige så gode, når man er ude og gå. Ens skridt forplanter sig gennem hovedtelefonerne og høres som korte plop-lyde i basområdet. MDR-1000X fungerer derfor bedst, når man sidder eller står stille.
Ellers kan vi tilføje, at Sony ligesom Sennheiser forsegler lyden bedre end Bose, så folk omkring dig ikke kan høre din musik. En fordel, men også en ulempe, i og med at man ikke kan høre musik lige så længe, før man bliver svedig om ørerne.

Også i denne test: