AKG’s lukkede topmodel er møntet på professionelle musikere og indspilningsteknikere. Det behøver selvfølgelig ikke at ekskludere musikelskende forbrugere – man er jo ude efter det samme: At gengive den indspillede lyd med størst mulig nøjagtighed og troværdighed. Og hvor de fleste studiehovedtelefoner har en høj impedans på både 200 og 300 ohm, ligger K872 på mere behagelige 36 ohm og kan til en vis grad drives af en almindelig mobiltelefon (men en god forstærker anbefales selvfølgelig).

Ørepuderne omslutter øret helt og isolerer bedre end de fleste andre, vi har prøvet. På godt og ondt, for når man trykker på kopperne, opstår der et enormt lufttryk omkring ørerne, og lyden forandrer sig meget (tynd bas), indtil trykket udlignes igen.

Med K872 gør vi dette oftere end normalt. De er ret tunge, og desuden er pasformen ret løsagtig. De flytter sig derfor let, når man bevæger hovedet, og basresponsen forandrer sig med placeringen af ørekopperne. Det er med andre ord ikke nogle, man skal headbange med, og der skal ikke meget rysteri til, før de falder af.

Lyden af K872

Ellers sidder ørekopperne behageligt på hovedet. Lyden er varm med fyldig bas. Stortrommen på Lily Allens “Trigger Bang” lyder mægtigt, og bastonerne har en varme og fylde, som man let kan blive afhængig af.

Ørekopperne lækker meget lidt lyd og har næsten ingen crosstalk. Det gør, at kontrabassen på Laura Marlings “Soothing” står næsten ubehagelig langt til højre. Det lyder varmt, fyldigt og usædvanlig lækkert.

Det, K872 mangler, er luft og detaljer i toppen af frekvensregistret. Selv en kontrabas har overtoner, men strengene klirrer ikke godt nok i toppen her. Kantslagene på lilletrommen lyder lidt tamt, og Lauras stemme skinner ikke, som den skal.

Det lyder lidt for mørkt. Til sammenligning er AKG’s egne Q701 langt mere luftige. De er ganske vist af den åbne type, men vi har hørt flere beviser på, at lukkede hovedtelefoner ikke behøver at lyde indelukket. Et eksempel er MrSpeakers Æon Flow Closed til en væsentlig lavere pris end K872.

Konklusion

AKG K872 har den fordel, at de isolerer meget effektivt mod støj udefra. Bassen er næsten vanedannende fyldig, hvilket gør det fedt at lytte til elektroniske rytmer. Det er lækkert, sejt og medrivende. Desværre følges der ikke op i den lyse ende af registeret, og overtonerne er lidt for indelukkede. En guitar lyder næsten, som om der spilles på gamle strenge, og sangstemmer mangler magi i toppen.

Vi er heller ikke voldsomt begejstret for pasformen. Hovedtelefonerne sidder løst, og med en vægt på næsten 400 gram er de ret ustabile.

Også i denne test: