TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Gruppetest: AKG K872

En mørk fornøjelse

AKG K872 har en vanedannende heftig bas og er letdrevne nok til at kunne bruges på farten. Men problemfri er de ikke.

Af / 29/03/2019 - 08:06
AKG K872

Lyd & Billede mener

  • Heftig bas, varm lyd og rigtig god støjisolering. Lettere at drive end de fleste i high-end-klassen.
  • Lige lovlig mørk lydkarakter, løs og ustabil pasform.

AKG’s lukkede topmodel er møntet på professionelle musikere og indspilningsteknikere. Det behøver selvfølgelig ikke at ekskludere musikelskende forbrugere – man er jo ude efter det samme: At gengive den indspillede lyd med størst mulig nøjagtighed og troværdighed. Og hvor de fleste studiehovedtelefoner har en høj impedans på både 200 og 300 ohm, ligger K872 på mere behagelige 36 ohm og kan til en vis grad drives af en almindelig mobiltelefon (men en god forstærker anbefales selvfølgelig).

AKG K872 box 52641
Der medfølger et hårdt etui til AKG K872. Her ligger ledning og 6,3 mm adapter. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Ørepuderne omslutter øret helt og isolerer bedre end de fleste andre, vi har prøvet. På godt og ondt, for når man trykker på kopperne, opstår der et enormt lufttryk omkring ørerne, og lyden forandrer sig meget (tynd bas), indtil trykket udlignes igen.

Med K872 gør vi dette oftere end normalt. De er ret tunge, og desuden er pasformen ret løsagtig. De flytter sig derfor let, når man bevæger hovedet, og basresponsen forandrer sig med placeringen af ørekopperne. Det er med andre ord ikke nogle, man skal headbange med, og der skal ikke meget rysteri til, før de falder af.

AKG K872 Grabein 52642
(Foto: Geir Gråbein Nordby)

Lyden af K872

Ellers sidder ørekopperne behageligt på hovedet. Lyden er varm med fyldig bas. Stortrommen på Lily Allens “Trigger Bang” lyder mægtigt, og bastonerne har en varme og fylde, som man let kan blive afhængig af.

Ørekopperne lækker meget lidt lyd og har næsten ingen crosstalk. Det gør, at kontrabassen på Laura Marlings “Soothing” står næsten ubehagelig langt til højre. Det lyder varmt, fyldigt og usædvanlig lækkert.

Annonce

Det, K872 mangler, er luft og detaljer i toppen af frekvensregistret. Selv en kontrabas har overtoner, men strengene klirrer ikke godt nok i toppen her. Kantslagene på lilletrommen lyder lidt tamt, og Lauras stemme skinner ikke, som den skal.

Det lyder lidt for mørkt. Til sammenligning er AKG’s egne Q701 langt mere luftige. De er ganske vist af den åbne type, men vi har hørt flere beviser på, at lukkede hovedtelefoner ikke behøver at lyde indelukket. Et eksempel er MrSpeakers Æon Flow Closed til en væsentlig lavere pris end K872.

AKG K872 L R avg 20measLR 52639
Frekvensrespons for AKG K872, udført efter miniDSP’s kompensationskurve. Nederst er der ti målinger på hver kanal, i alt tyve, lavet med lidt forskellige placeringer. Øverst er den gennemsnitlige respons for højre og venstre kanal. Fra bassen går det gradvis nedad, i alt ca. 10 dB fra 100 til 2 kHz. En kraftig afrulning fra 8 kHz stemmer godt overens med oplevelsen af, at hovedtelefonerne lyder mørkt. Måling lavet med Hegel HD20 DAC, Auralic Taurus hovedtelefonforstærker, miniDSP EARS målemikrofon og REW-software.

Konklusion

AKG K872 har den fordel, at de isolerer meget effektivt mod støj udefra. Bassen er næsten vanedannende fyldig, hvilket gør det fedt at lytte til elektroniske rytmer. Det er lækkert, sejt og medrivende. Desværre følges der ikke op i den lyse ende af registeret, og overtonerne er lidt for indelukkede. En guitar lyder næsten, som om der spilles på gamle strenge, og sangstemmer mangler magi i toppen.

Vi er heller ikke voldsomt begejstret for pasformen. Hovedtelefonerne sidder løst, og med en vægt på næsten 400 gram er de ret ustabile.

Karakter
AKG K872

Også i denne test:

Focal Stellia

De mest komplette

Focal Stellia er noget så sejt som high-end hovedtelefoner, der fungerer med mobilen.

Fyldig og slagkraftig bas, udsøgt linearitet og en særdeles luftig og detaljeret diskantgengivelse. Fungerer også med bærbart!
Nogle vil nok ønske endnu mere snert i lilletrommen, og der findes dem med endnu bedre dynamik i topregisteret.
Læs hele testen

Audio-Technica ATH-L5000

Prøv dem før du køber dem

Hovedtelefonerne fra Audio-Technica lyder fantastisk på alle måder! Men pasformen er meget lidt fleksibel.

Fantastisk dynamik, masser af luft og en stram og slagkraftig bas. Lydbilledet er særdeles homogent og afbalanceret.
Pasformen har nul justeringsmuligheder. Hvis du ikke har den “rigtige” hovedform, så køb noget andet. Se overskriften.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?