Audio-Technica har lavet hovedtelefoner de sidste 45 år, og iblandt dem undertegnedes favorit blandt dynamiske hovedtelefoner, ATH-ADX5000. De lyder lige så opløst som Sennheiser HD 800 S, men med mere liv og spilleglæde i hele registeret.
L5000 ligner kun ADX5000 af navn. Ikke alene er de lukkede og klædt i beige læder, hvor ADX5000 er åbne og i sort metal; L5000 er også næsten dobbelt så tunge, og hvor de åbne har en justérbar hovedbøjle, baserer den lukkede model sig på et par fjedrende “vinger” oven på hovedet. Ørekopperne kan heller ikke vinkles vertikalt på L5000. Hvis du har et lidt smalt hoved, vil kopperne sidde i en forkert vinkel, hvor kun den nederste del ligger helt ind til hovedet.
Det oplevede jeg selv. Jeg kunne sandsynligvis have løst det ved at bøje hovedbøjlen, der er af aluminium. Men man vil ikke ødelægge så dyre hovedtelefoner, og jeg nøjedes med at klemme ørekopperne hårdt ind mod hovedet ved kritisk lytning. Så blev bassen både stram og tung, mens det lød tyndt, når jeg slap dem igen. Min beskrivelse af lyden er med hovedtelefonerne klemt godt ind til hovedet.
Lyden af ATH-L5000
Kacey Musgraves akustiske guitar lyder så sprødt og velklingende, at jeg ikke tror, jeg nogensinde har hørt magen med åbne hovedtelefoner. Langt mere gennemsigtigt end med AKG K872, som lyder mørkt og tilsløret i forhold. Det er ikke bare en anden kvalitet, men også hvordan klangbalancen er justeret. Audio-Technica lyder langt mere nøgternt og lineært, og som lydtekniker ville jeg i ti ud af ti tilfælde vælge disse frem for AKG.
Kontrabassen på Laura Marlings “Soothing” har en exceptionel dynamik og sprødhed, og er samtidig klippefast i dybbasregisteret. Den mangler gløden fra de åbne ADX5000, som jeg stadig synes er bedre hovedtelefoner (til næsten den halve pris!). Men detaljerne her er noget andet, end hvad jeg hidtil har hørt fra åbne hovedtelefoner.
Audio-Technica krydser de fleste af tjekbokse af lydmæssigt og har et større og mere luftigt lydbillede end Focal Stellia. Man må bare give afkald på den forførende varme. Noget for noget.
Konklusion
ATH-L5000 både føles og ser dyre ud, og de lyder glimrende. Især klarheden i tonerne og dynamikken i rytmerne er der få, der kan slå. Musikken gengives ærligt, klokkeklart og så slagkraftigt og rytmisk, at de fortjener en ordentlig hovedtelefonforstærker.
Lydmæssigt er der ikke meget at udsætte på L5000. Så er det værre med pasformen, for der er ingen justeringsmuligheder. Hvis ikke dit hoved er relativt stort, må du belave dig på at bøje selve hovedbøjlen for at få en ordentlig pasform. Derfor tager vi også det forbehold, at vores vurdering af lyden er med hovedtelefonerne presset hårdt ind mod hovedet.
Også i denne test:
AKG K872
En mørk fornøjelse
AKG K872 har en vanedannende heftig bas og er letdrevne nok til at kunne bruges på farten. Men problemfri er de ikke.
Focal Stellia
De mest komplette
Focal Stellia er noget så sejt som high-end hovedtelefoner, der fungerer med mobilen.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer