TEST: Urbanista Lisbon

De mintgrønne Urbanista Lisbon giver mig nogle sjove minder fra slutningen af 80’erne, hvor farven havde sin storhedstid, og det giver mig et smil om munden.

Etuiet, der virker lidt plasticagtigt, er lille og fikst, og skjuler to små hørepropper. Hvis jeg syntes, at Nocs NS 1100 Air var store og uformelige, så er disse hørepropper det stik modsatte. Meget små og fine, og jeg spekulerer i mit stille sind på hvilke konsekvenser, det mon har.

Da jeg tager Lisbon ud af etuiet og sætter dem i ørerne, hører jeg en stemme, der fortæller mig, at hørepropperne er “connected”. Der er også touch-betjening, som fungerer galant – hvis jeg bare kunne huske, hvilken kommando der gør hvad – men min svigtende hukommelse er jo ikke høreproppernes skyld.

I øvrigt er der ikke nogen funktioner eller en tilhørende app til at lave justeringer, men i betragtning af den lave pris er det heller ikke noget, jeg havde forventet.

Komfort

Lidt overraskende er der ikke nogen øredutter i æsken; der er snarere tale om øresnegle her. Men hver prop har en lille gummimuffe med en vinge eller bøjle, som gør, at de sidder overraskende godt i mine ører, og de er faktisk så behagelige, at jeg hurtigt glemmer, at de sidder der.

Jeg plejer at synes, at hørepropper gør lidt ondt i mine ører, og oftest skyldes det, at jeg skal finde de rigtige øredutter, så de sidder godt i øregangene og ikke bare lægger sig lidt foran. Men det gør de altså her.

Alligevel sidder de sig faktisk godt fast, når jeg bevæger mig – det havde jeg ikke regnet med!

Lyden af Urbanista Lisbon

Lisbon har et åbent design, hvilket gør, at de lukker en masse baggrundsstøj ind. I kombination med, at propperne er så små og ikke sidder stramt, gør det, at tyngden og trykket i bassen nærmest er ikke-eksisterende. Lydoplevelsen bliver tynd, og detaljerne forsvinder.

Jeg prøver at lytte til AC/DC’s “Thunderstruck” på min playliste, men det er der ikke meget torden over …

Darins “En säng av rosor” indeholder ikke noget dunk-dunk, og i betragtning af det åbne design burde den have passet perfekt. Jeg lukker øjnene og forestiller mig, at der kun er mig, Darin og hans musikere i rummet. Men selv om det lyder luftigt, forsvinder detaljerne, og sprødheden i guitaren og den herlige dybde, som celloen skal give, er ikke til stede.

I mit forsøg på at få celloen til at komme til sin ret trykker jeg på den højre prop for at presse den lidt længere ind i øret, hvilket resulterer i, at der bliver skruet op for volumen. Men lydoplevelsen som helhed bliver ikke bedre.

Som podcast- eller lydbogshørepropper fungerer de fint, da man kan bruge dem i timevis, uden at det gør ondt. Så længe man befinder sig i rolige omgivelser, eller resten af familien forstår at være stille.

Jeg plejer altid at ringe til nogen for at teste samtalekvaliteten, og min datter, der som regel er meget kritisk, havde ikke noget at klage over. Det lød lidt badeværelsesagtigt, men ellers kunne hun høre alt, hvad jeg sagde. Eller også ville hun bare gerne slippe af med mig …

Konklusion

Urbanista Lisbon er et par lækre og pæne hørepropper, som man kan have i ørerne i lang tid. Desværre har konstruktionen og designet konsekvenser for musikoplevelsen, som generelt er tynd, uden smæk og detaljer. Desuden slipper de for meget lyd fra omgivelserne igennem, til at de fungerer i alle miljøer. Hvis man sætter pris på en stille stund for sig selv med en podcast eller en lydbog, fungerer de dog aldeles udmærket.

Og bare rolig: Hvis mintgrøn ikke lige er din yndlingsfarve, fås de også i orangerød, gulbeige, cerise og – selvfølgelig – sort.