TEST: Urbanista Los Angeles

Sandsynligheden for, at mobilen løber tør for strøm før hovedtelefonerne, er overhængende. For når hovedtelefonerne hedder Los Angeles, er det ikke tilfældigt. “Byen, hvor solen aldrig går ned” er også stedet, hvor musikken aldrig stopper.

På den måde har Urbanistas trådløse hovedtelefoner et passende navn. De er nemlig drevet af sollys. Dvs. batteriet kan oplades fra en standard USB-port, men det oplades også af lys. Sollys er selvfølgelig det mest effektive, men Urbanista siger, at de også kan oplades med lyset fra en almindelig elpære, omend meget langsomt.

Med andre ord oplader hovedtelefonerne, selv hvor der ikke er strøm.

De spiller også længe: Op til 80 timer skal batteriet holde, hvis de ikke bliver eksponeret for lys i mellemtiden.

Urbanista Los Angeles ligner modellen Miami fra samme producent, men har en lidt bredere hovedbøjle for at kunne rumme et solcellemateriale fra Exeger kaldet Powerfoyle. Som altså er lysfølsomt og genererer ladestrøm til et 750 mAh batteri.

Noget lignende findes ikke rigtig. I hvert fald ikke før JBL er klar med deres stærkt forsinkede bud på hovedtelefoner med solcelleopladning.

Los Angeles ligner ellers Miami meget, med de samme lidt trange åbninger i ørekopperne, som kun lige giver plads til ørerne. De har også samme type støjreduktion, som man enten betjener med små knapper på ørekopperne eller via app’en, hvor man også kan følge med i opladningen.

Hovedtelefonerne har ikke minijack-stik til fysisk tilslutning, men der medfølger transportetui og ladekabel.

I brug

Man styrer musikken og støjreduktionen med knapper på undersiden af ørekopperne. På den højre er der tre knapper, hvor man regulerer volumen og styrer afspilningen, besvarer opkald og tænder og slukker for hovedtelefonerne. På den venstre skifter man mellem passiv og aktiv støjreduktion samt Ambient Sound Mode, som giver lydgennemslip. Inde i ørekopperne sidder der en sensor, som sætter musikken på pause, når man tager hovedtelefonerne af.

Hovedtelefonerne har mikrofoner til mobilsamtaler og understøtter stemmestyring af mobilen via Siri og Google Assistant.

Bærekomforten er generelt god, da vægten er moderat, og de bløde ørepuder almindelig vis lægger sig rundt om ørerne. For nogle vil åbningen i ørepuderne dog være for trang; de kan så finde bedre bærekomfort med Sony WH-1000XM4 eller Bose QuietComfort 45.

Lydkvalitet

Egentlig er det ikke naturligt at sammenligne med topmodellerne fra Sony og Bose, men de har trods alt sat standarden for trådløse hovedtelefoner med støjreduktion. Ingen af dem – og ingen andre, for den sags skyld – har samme uendelige batterilevetid som Los Angeles-hovedtelefonerne, der koster omkring det halve og leverer varen, også på lydkvalitet.

Derfor er det måske mere naturligt at sammenligne med Jabra Elite 85h, der er faldet meget i pris og nu ligger i samme prisklasse som Los Angeles. De har “kun” 36 timers batterilevetid, men støjreduktionen er bedre, bærekomforten den samme, og lyden er lidt mere raffineret og afbalanceret.

Men hvis man foretrækker et mere levende lydbillede med mere punch, især i bassen, er Urbanista et bedre valg.

Støjreduktionen er lige så god som på Miami, og det er med den slået til, at lyden er bedst. Så forsvinder det meste støj udefra, bortset fra rumlen fra bildæk, der alligevel sniger sig ind.

Som altid sørger støjdæmpningen for, at man kan høre mere af musikken. Hvilket jo er hele pointen med støjreduktion. Skifter man fra støjreduktion af til støjreduktion på, bemærker man ikke bare, at støj udefra dæmpes, men også at lydbilledet ændrer sig.

Uden støjdæmpning lyder musikken lidt indelukket, bassen flyder lidt ud i lydbilledet, og den er ikke så veldefineret som på Jabra Elite 85h. Bassen bliver strammere, men mindst lige så generøs, og diskanten kommer bedre frem i lydbilledet, når man aktiverer støjreduktionen.

Den knipsen og klappen, der er på Leon Bridges’ “Magnolias”, kan næsten ikke høres med støjreduktionen slået fra, men kommer godt frem, når den er slået til. Klangen og vokalen på Lana Del Reys “Arcadia” er tydeligere defineret, og percussion i begyndelsen af “I Don’t Wanna Wait” med The War on Drugs er placeret længere fremme i lydbilledet.

Som absolut favoriserer rytmisk markant pop, rock, hiphop, electronica, metal eller dance, hvor bassporet er en væsentlig del af musikoplevelsen. Men James Blakes “Funeral” fungerer også godt, for her er lydsporet ikke særlig komplekst og drevet af rytmer og vokalharmonier.

Los Angeles lyder lidt for grovkornet til at passe perfekt til klassisk musik. Strygere får desværre ikke den dybde eller tekstur, der adskiller celloer fra violiner, lige så godt som i referencerne fra Sony, B&O og Apple.

Konklusion

De unikke hovedtelefoner Urbanista Los Angeles ligner de trådløse Miami, men lader sig selv op i lys. Dermed kan man rejse til f.eks. en ødegård uden strøm eller bo i telt i over tre dage, før man skal finde et strømstik. Hvis man da ikke har adgang til lys, helst sollys. For så kan spille i det uendelige uden at løbe tør for strøm.

Los Angeles har også fornuftig støjreduktion; den er bedre end uden støjreduktion, og lyden bliver aldrig kedelig. Det er en god kombination af egenskaber i denne prisklasse, og Urbanista Los Angeles er et godt køb med en unik egenskab, som man hurtigt kommer til at sætte pris på.