Microsoft stiller så mange krav til Windows Phone 8 mobiltelefoner, at der ikke er plads til meget slinger i valsen. Hverken hvad angår software eller hardware. Og derfor får man også den helt skrabede version af Windows Phone 8 med denne billigmodel fra kinesiske Huawei. Men selv i standardudgaven er Windows Phone 8 ikke så ringe endda, og det er Huawei Ascend W1 overraskende nok heller ikke. Designet er ikke spektakulært, men derimod firkantet og plasticagtigt, men vi har oplevet væsentlig dyrere smartphones, der virker mere skrøbelige. Af en smartphone til 1.500 kroner at være er Ascend W1 faktisk rigtig fin.
Det samme kan vi sige om skærmen, som er af en kvalitet, man for et års tid siden kunne finde på væsentlig dyrere modeller. Og igen, Windows Phone 8 er mere fastlåst end Android og stiller ikke så store krav til skærmstørrelse og opløsning.
Kameraet er typisk noget, man sparer på ved de billigere modeller, og det er da ikke anderledes her. Billedkvaliteten er godkendt, men heller ikke mere. Billederne bliver let slørede og uskarpe, og farvepaletten sidder heller ikke helt i skabet. Men okay, et par gode snapshots kan det sagtens præstere.
I samme ånd skal man heller ikke forvente den allerbedste lyd fra Ascend W1, der kommer uden EQ, ikke kan spille helt højt nok og i øvrigt overstyrer lidt i de højeste frekvensområder og med bassen.
Mest irriterende og vores absolut største kritikpunkt er dog, at telefonen fra producentens side kommer med blot 4 gigabyte lagerplads. Eftersom operativsystemet fylder ca. det halve, så skal man virkelig ikke fylde ret meget indhold på telefonen i form af apps, musik og billeder, før den løber tør for plads. Det kan man selvfølgelig kompensere for ved at købe et microSD-kort (op til 32 gigabyte understøttes), men sådan et koster jo også penge og skal således egentlig regnes med i den samlede pris.
Konklusion
Det her er den absolut billigste Windows Phone 8 mobil på markedet, og selv om man må undvære alle finesserne fra de dyre modeller, så er Huawei absolut sluppet godt fra Ascend W1. Man får alligevel så meget af Windows Phone 8 funktionaliteten med i købet, at man føler, man har fået meget for sine penge, og både design, byggekvalitet og skærm er godkendt. Kameraet har vi set værre, og det samme gælder lydkvaliteten. Men godt, at hukommelsen kan udvides med microSD, for 4 gigabyte er for lidt for de fleste.
Også i denne test:
Windows Phone 8S by HTC
Fortræffelig lyd
Men glimrende lyd er ikke nok til at få 8S by HTC til at skille sig ud fra mængden.
Sony Xperia Go
Får bægeret til at flyde over
Xperia go er virkelig både vand- og støvtæt, men den skæmmes af en alt for lille skærm med så lav en opløsning, at vi ikke har set magen i årevis.
Samsung Galaxy Xcover 2
Samsung Galaxy Xcover 2
Xcover 2 er en Galaxy S III mini, der kan tåle tæsk, vand og at blive møgbeskidt.
Samsung Galaxy S III mini
Navnet snyder
Lad dig ikke narre til at tro, at denne smartphone blot er en skrumpet version af Samsungs tidligere flagskibsmodel, for det er den ikke.
Nokia Lumia 620
Den perfekte teen-mobil
Og med i købet får man en masse funktioner fra de langt dyrere modeller.
HTC Desire X
Hellere lille og vågen
… end stor og doven, siger man jo. Desire X er i hvert fald både lille og nuttet, men desværre lidt for sløv i optrækket.
Huawei Honor 2
Topmodel til budgetpris
Huawei forsøger at sparke døren ind til det europæiske smartphone-marked med gode mobiltelefoner til billige priser.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer