Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

test: Huawei P20 Pro

Kamerakongen!

Huawei skyder med skarpt og fejer konkurrenterne af banen.

Skrevet af / 21/04/2018 - 15:45
Huawei P20 Pro
Mikael Hansen

Kameraet er blevet det vigtigste trækplaster i dyre smartphones. Én optik blev til to, og Huawei har nu hævet barren og gjort to til tre. Er der en mening med galskaben, eller er det spild af linser?

Nu med hak

Ligesom på iPhone X får vi med P20 Pro et hak i toppen af skærmen, som bl.a. huser selfie-kameraet. Det kan skjules via software. Fingeraftrykslæseren sidder i bunden af skærmen. Det vil ærgre nogle og glæde andre. Den er dog stort set unødvendig, da Huawei ligesom Apple og Samsung har indført ansigtsgenkendelse. Denne er lynende hurtig. Der skal dog hertil knyttes en vigtig disclaimer: Kameraet kan snydes til at låse op alene ved brug af et foto. Det er ikke godt.

En anden ting, der er lidt dum, er bagsiden. Telefonen er utrolig smuk, og særligt den nye Twilight-farve skiller sig ud. Men hold nu op, hvor er den glat. Mit testeksemplar skøjtede rundt på alle overflader og fik hurtigt nogle grimme ridser samt en masse fedtede fingeraftryk.

Hurtig men ikke hurtigst

Indvendig sidder samme processor, Kirin 970, som vi fandt Mate 10 Pro. Den er hurtig, men halter lidt efter de øvrige topmodeller i vores benchmark-tests. Det betyder dog ikke det store, og telefonen klarer fint alt, hvad man smider efter den. Der er masser af ram til at styre apps, og den indbyggede AI sørger for at optimere ydelsen og strømforbruget.

Det indbyggede batteri er på hele 4000 mAh, hvilket giver op til to dages brug.

Den kan se i mørke!

Heldigvis kan den bedagede processor let tilgives, når vi ser på kameraet. Der er en mening med galskaben, og P20 Pro tager med sine tre linser de bedste billeder, vi endnu har set fra en smartphone. Så simpelt kan det siges. De er skarpe, detaljerede og farverige.

Særligt telefonens evne til at indfange lys er imponerende. Smartphones har grundet linsernes størrelse traditionelt set svært ved at tage billeder under dårlige lysforhold. Af samme årsag arbejder alle de store producenter på at forbedre kameraerne på netop dette punkt. Både Apple og Samsung har med deres nyeste topmodeller gjort store fremskridt, men Huawei slår med P20 Pro dem begge hjem.

Det er helt vanvittigt, så gode billeder P20 Pro tager, når mørket sænker sig. Man undres især over, hvordan den kan fange nuancer, som man ikke selv er i stand til at se med det blotte øje. Dette takket være den nye Night-mode, hvor du skal holde kameraet i ro i fire sekunder, mens det suger det sparsomme lys til sig. Resultaterne taler for sig selv, og indstillingen kan med fordel også bruges, selv om der ikke er mørkt, for lige at fange de ekstra detaljer.

En anden fed ting er telefonens evne til at zoome ind. Du får 3x optisk zoom, 5x hybridzoom og op til 10x digital zoom. Du kommer herved helt tæt på ting, der er langt væk, præcis som vi kender det fra traditionelle store, ægte kameraer. Man kunne frygte, at billederne så ville blive grimme og grynede, men igen overrasker Huawei P20 Pro positivt. Langt hen ad vejen bevarer billederne skarphed og detaljer, såfremt du ikke ryster for meget på hånden. Vi er dybt imponerede!

Konklusion

Huawei P20 Pro har med sin tredobbelte optik fat i noget indtil videre helt unikt og er kort og godt den bedste kameramobil på markedet! De tre linser lader dig komme helt tæt på dine motiver med op til 10x zoom og indfanger så meget lys, at du også kan tage billeder om aftenen og om natten. At telefonen samtidig er smuk, har en god skærm, et fremragende batteri og en rimelig pris, gør den kun endnu mere attraktiv.

De få kritikpunkter drukner i roser, og vi sender P20 Pro vores varmeste anbefalinger.

Home mener

Det absolut bedste kamera i en telefon til dato. Lynhurtig ansigtsgenkendelse, kæmpe batteri, stor flot skærm og skarp pris. Ingen port til SD-kort. Fedtet og glat bagside. Ingen trådløs opladning.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Lyd & Billede
Scroll to Top