TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: JBL Charge 5

Fest på farten

JBL Charge 5 spiller højt og kraftigt, og det er den, du vil have med til fest og ballade.

Skrevet af / 29/03/2021 - 15:20
JBL Charge 5

Lyd & Billede mener

Kraftig lyd, god batterilevetid, flere kan kobles sammen.
Lidt skarp diskant, ingen lydindstillinger i app’en.

Geir Gråbein Nordby

De mindste rejsehøjttalere har for flad lyd til at være særlig medrivende. Min erfaring er, at man skal op i en størrelse som JBL Charge 5, før det begynder at blive lidt sjovt.

De tidligere Charge-modeller har fungeret glimrende til deres formål, og JBL ved, hvordan man får rytme og dynamik ud af et kompakt format. I femte generation har JBL sat en ekstra forstærker ind, så bas-enheden får sin egen 30-watter, mens diskanten drives af 10 watt.

Hvor Charge 4 havde Bluetooth 4.2, har Charge 5 fået 5.1, hvilket betyder en teoretisk mere stabil trådløs forbindelse, ud over at tilslutningen bruger mindre strøm.

JBL CHARGE 5 CAMO
JBL Charge 5 fås i mange farver, bl.a. camouflage. (Foto: JBL)

Funktioner og brugervenlighed

Den opgivne batterilevetid er dog den samme som på forgængeren, nemlig 20 timer. Charge 5 lades op med USB-C og understøtter 5 volt/3 ampere, altså 15 watt. Alligevel tager det fire timer at oplade den helt, hvilket er ret længe.

Charge 5 har også et USB-stik og kan fungere som nødoplader til telefonen. I så fald med 5 volt/2 ampere.

Med app’en JBL Portable kan to Charge 5 kobles i stereo og to eller flere i party-mode. Men der er ikke nogen lydindstillinger, så hvis man ikke er tilfreds med lyden, er der ikke meget, man kan gøre. Hvis din musikafspiller da ikke har indbygget EQ. Det har f.eks. Spotify, men ikke Tidal.

Læs også Udendørs stereo i sommervarmen Du fortjener den bedste lyd ude på terrassen i sommer. Du skal have dig et par udendørshøjttalere!

Lydkvalitet

Charge 5 lyder virkelig sejt med højere lyd end konkurrenterne. Baspumpen kører, det lyder fedt, og højttaleren kan også spille højt. Hvis man skal holde fest i det fri, men ikke orker at slæbe en stor boombox med, så er det afgjort den rigtige højttaler.

Elektronisk popmusik lyder fedt, og det samme gør rock. Faktisk er det en meget bedre rockhøjttaler end Marshall Emberton, der blegner i sammenligning. Her får man et mere heftigt indtryk af basrytmerne, og jeg synes faktisk også, at guitarer lyder federe her.

Ligesom Marshall Emberton har JBL Charge 5 en lidt skarp diskant. Kvindevokaler lyder noget pågående, og jeg ville gerne have mulighed for at dæmpe diskanten lidt i app’en. Men som nævnt er der ingen tonekontroller. Forhåbentlig kommer det i en opdatering.

JBL Charge 5 Yoga
(Foto: JBL)

Konklusion

JBL Charge 5 er blandt de sejeste i sin klasse med saftige basrytmer og en evne til at spille højere og med bedre dynamik end de fleste. Den har lang batterilevetid, er nem i brug og gør i det hele taget meget rigtigt. Hvis man vil koble flere sammen i en gruppe for at dække et større område med lyd, så kan man også det.

Diskanten er lidt skarp, og derfor vi savner EQ-indstilling i app’en. Det må gerne inkluderes i en fremtidig opdatering, JBL!

Annonce
Karakter
JBL Charge 5
Basic

Også i denne test:

Subscribe
Notify of

0 Kommentarer
oldest
newest most voted
Inline Feedbacks
View all comments

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Spillende kanelsnegl til at hægte på tøjet

Disse højttalerne er lydens Rolls-Royce

For dyrt køb for de fleste

Fejer soundbarerne af banen - men det koster!

Fyrværkeri i hjemmebiografen

Velafbalanceret filmlyd

Fantastisk soundbar til The Frame

Samme kvaliteter som de større modeller

Udendørs stereo i sommervarmen

Familiefejde i B&W

Træd ind i filmen med Dolby Atmos!

Fantastisk lyd fra en standerhøjttaler

Scroll to Top