Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: JBL OnBeat Xtreme

JBL OnBeat Xtreme

Vi havde virkelig glædet os til at teste JBL OnBeat Xtreme. Nu er der kun skår tilbage.

Skrevet af / 17/06/2011 - 10:58
JBL OnBeat Xtreme
Peter Gotschalk

Harman Kardon er egentlig et navn, man forbinder med højtalere og forstærkere af temmelig god kvalitet, og derfor undrer det os meget, at Harman Kardon ikke har haft mere i held i sprøjten, hvad angår de sound docks til iPod, iPhone og iPad, som firmaet har sendt på markedet med navnet JBL på fronten. Men måske er det grunden til, at man har valgt et andet brand til disse produkter? Vi kunne i hvert fald godt få den mistanke, at Harman Kardon udmærket godt ved, at JBL-produkterne slet ikke kan følge med resten af produkt-sortimentet, hvad angår lydkvalitet.
Det er naturligvis kun spekulation, men man fristes virkelig til at tro, at der noget om snakken, når man tilslutter den helt nye JBL OnBeat Xtreme, som kan erhverves i velassorterede butikker for små 4.000 kroner. Lad det være sagt med det samme: Lad være, for OnBeat Xtreme er ikke pengene værd!

Lyden fra olietønden
Bevares, med en udgangseffekt på i alt 120 watt kan sound docken da problemløst spille op til fest, og på papiret er der også god grund til at forvente en høj lydkvalitet, da OnBeat Xtreme byder på ”JBL Ridge-tweetere og JBL Atlas™-woofere med computeroptimeret DSP-equalizer”, hvilket man kan læse sig til i JBL’s marketing-materiale. Men ak, pimpede diskant-enheder og ditto bas-enheder er ingen garanti for et godt lydbillede. For selv om man rent faktisk tydeligt kan høre, at JBL OnBeat Xtreme er udstyret med en virkelig solid og meget dyb bas, og selv om de høje toner er skarpe og uden forvrængning, så er det samlede lydbillede meget digitalt og ender med at være underlig kunstigt.
En sound dock til 4.000 kroner skal levere et naturligt, harmonisk og stort lydbillede, men JBL OnBeat Xtreme spiller, som stod den i bunden af en olietønde. Ikke blot er lyden så digital, at den bliver helt metallisk, men det virker heller ikke, som om sound docken formår at få lyden ud i rummet. Dermed bliver den underlige konklusion bl.a., at OnBeat Xtreme kan spille frygtelig højt, men kan alligevel ikke fylde rummet med musik.

Et par enkelte roser
Ingen torne uden roser (eller er det omvendt?), og JBL OnBeat Xtreme skal have ros for at være tilpasset iPad 2, som oven i købet kan dockes, selv om den er iført sit smartcover. Desuden understøtter sound docken Bluetooth, så den også kan bruges af de mange, mange mennesker, som foretrækker en smartphone med Android eller Windows Phone. Og endelig har den både fjernkontrol, indbygget mikrofon (så den kan bruges med Skype og FaceTime) og såmænd også sin egen app, som man bl.a. bruger som EQ. Om OnBeat Xtremes noget specielle design er fedt eller hæsligt, skal vi lade være op til læserne …

Lyd & Billede mener

Passer til iPad 2 med smartcover Bluetooth App med EQ Prisen Lyden Designet

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lyd & Billede
Scroll to Top