TEST: Jern w8000

De usædvanlige Jern 14-højttalere tog os med storm, da vi testede dem i 2017. Ved siden af et markant udseende og et endnu mere markant materialevalg i støbejern imponerede de med et formidabelt perspektiv og ditto renhed til prisen.

Nu er nordjyske Audioform tilbage med en ny og ikke mindre aparte højttaler kaldet Jern w8000: En rund, flad væghøjttaler med en diameter på 32 cm. Materialevalget er det samme – for når man har til huse i et jernstøberi, bruger man selvfølgelig husets produkt, som har mange gange bedre vibrationsdæmpning end træ og kan støbes i stort set en hvilken som helst facon, man måtte ønske.

Ligesom storebror Jern 14 er der tale om en tovejshøjttaler i et lukket kabinet. Det lukkede kabinet er dels valgt af hensyn til impulsgengivelsen, dels for at få en dybere (!) bas. Det sidste vender vi tilbage til.

Enhederne er begge fra Wavecor: En 22 mm dome-diskant og en 5,25 tommers bas-enhed med flettet glasfibermembran. Delefilteret er 12 dB/oktav. Selv om vi er i den billige ende, har man valgt at bruge spoler og kondensatorer fra Mundorf – “fordi de bare lyder så meget bedre.”

 

Rummet hjælper til

Mens Jern 14 kræver en subwoofer, er w8000 beregnet til at klare sig uden assistance i bunden. Det skyldes dels et lidt større kabinet, dels vægplaceringen, som giver et betragteligt tilskud i de nederste oktaver. Selve vægplaceringen giver et 3 dB løft, og kreativ brug af naturlovene hjælper yderligere til.

“Vi ved på forhånd, at højttaleren befinder sig på den ene væg. Og vi kan forvente, at en højttaler af denne størrelse mest sandsynligt bruges i en mindre stue. Her vil de fleste for at udnytte pladsen vælge at anbringe sofaen med lyttepladsen op mod bagvæggen,” siger Ole Lund Christensen, der er direktør i Audioform, og som har designet højttaleren.

Den placering i stuen betyder, at man får en såkaldt room mode, altså en forstærkning af bassen, omkring 40 Hz, netop på lyttepladsen. Sammenlignet med fritstående standerhøjttalere får man takket være rummets basforstærkning foræret en oktav i praksis.

Placeringen af Jern w8000 foregår noget anderledes, end vi er vant til. Ingen rykken rundt på gulvet. Til gengæld skal placeringen helst tænkes og regnes godt igennem, inden murboret sættes mod væggen. Heldigvis var der en plads, der gav en passende bred stereotrekant med en lytteplads ved bagvæggen.

Producenten anbefaler en placering lidt over hovedhøjde. Hos os passede det med centrum 120 cm over gulvet. Højttaleren hænges op med en enkelt skrue i et beslag på bagsiden. Skruen skal gerne være med skråt eller linseformet hoved, så tyngdekraften presser højttaleren fastere ind mod væggen.

At placere en højttaler på en væg er på ingen måde en automatisk genvej til hi-fi-himlen. For det første anslår det samtlige rummets resonanser, hvilket gør det meget svært at styre basgengivelsen. For det andet er placeringen påvirkelig af lydspredningen, og væghøjttalere har ofte problemer med dybdeperspektivet.

At det går godt for Jern w8000, skyldes de valg, der er taget i designet. Og man skal sidde klos op ad bagvæggen for at opnå den ønskede effekt. Her hjælper det i øvrigt, hvis bagvæggen har en forholdsvis god akustisk dæmpning. I mit tilfælde er den dækket af bøger, som begrænser refleksioner.

Resonansfri kagedåser

Jern w8000 ligner to sorte kagedåser på væggen. Men selv om jeg kender forgængerens kvaliteter, var det en af de “det var ligegodt satans”-oplevelser, der gør det både sjovt og svært at være hi-fi-tester.

For det første lyder de stort. Orkesterværker fylder hele væggen og giver en overvældende følelse af at have hele Wienerfilharmonikerne stående i stuen fra væg til væg og fra gulv til loft.

De fleste højttalerproducenter gør en stor indsats for at gøre deres højttalere så fri for farvende kabinetvibrationer som muligt. Men så er der de få virkelig lyddøde højttalere, såsom Q Acoustics Concept 500, Jern 14 – og nu også Jern w8000. At slippe for den dæmpede mumlen fra kabinetfladerne giver en særlig naturlighed på stemmer. Hvad enten det gælder rap på “Right Hand Man” fra Hamilton eller en spæd Sinéad O’Connor på “Scarlet Ribbons”.

 

Anvendt fysik

Sidst, men ikke mindst er der bassen. Monteret efter producentens anvisninger er der al den bas, man kan ønske sig. “No Sanctuary Here” med Chris Jones lyder fedt og solidt, og selv basdræberen “Limit to Your Love” med James Blake slipper de helskindede fra. Men selv om det er anvendt fysik, virker det næsten naturstridigt at opleve to 5 tommers enheder spille bas i den grad! En subwoofer er ikke påkrævet, og det ville være svært at finde en med så tør gengivelse.

Men selvfølgelig har w8000 begrænsninger: For det første kræver de en del effekt. Anbefalingen siger 15 til 150 watt, men der måtte skrues godt på den 180 watt tunge NAD M32 for at få dem i gang. Dybdeperspektivet er ikke så stort og dybt som på Elipson Prestige Facet 8B, der koster det samme. Så i stedet for et vindue til koncertsalen får man mere en fornemmelse af at have bandet stående i stuen foran højttalerne. Og mens lyden er forbilledligt fri for resonanser, kunne nuanceringen – i en ideel verden – godt have været højere. Men så er vi langt uden for prisklassen. Jern 14 findes i flere prisvarianter. Det kunne være spændende at høre samme kabinet med mere sofistikerede højttaler-enheder om bord.

Konklusion

Væghøjttalere er en sjælden art, og højttalere i så ekstreme materialer som støbejern er endnu sjældnere. Designet på Jern w8000 vil skille vandene, selv om vi på den anden side synes, at det ville være synd at gemme højttaleren væk bag en stofstrømpe.

Lydmæssigt har vi imidlertid at gøre med en højttaler, som der er få af. De små “kagedåser” spiller rummet op, så man må knibe sig i armen. Og det i en kvalitet og til en pris, så man tror, at man stadig drømmer. De får derfor vores bedste anbefaling.