: JVC DLA-X55

Udvalget af seriøse projektorer har aldrig været bedre. Det har billedkvaliteten heller ikke. For hver ny generation får projektorerne bedre teknologi, som resulterer i bedre billedkvalitet. JVC er ikke nogen undtagelse. Deres DLA-projektorer har længe været blandt de bedste på sortniveau og skarphed, og med en speciel opskaleringsteknologi kaldet e-shift2 gør de et helhjertet forsøg på at give dig ekstrem opløsning, som du næppe har set magen til.

Samtidig er JVC’s varemærke – enestående kontrast, særligt i mørke partier, og fabelagtig optisk skarphed – bibeholdt på den nye generation.

Modellen, som kaldes DLA-X55, er i store træk lig de andre i serien, X35 uden e-shift2, X75 og X95, som er topmodellen. I X55 er farvekalibrering på plads, såkaldt CMS; en meget nyttig mulighed, som den billigere X35 ikke har.

Derfor er denne projektor på mange måder en slags gyldent kompromis i den nye serie fra JVC. Mekanisk set er de alle ens, med den samme motoriserede 2x zoomoptik, men med lidt forskellig opgivet kontrastværdi. De viser alle sammen 3D-video i fuld HD-opløsning, men e-shift2 teknologien tager X55 et hak videre sammenlignet med den billigere X35.

Sådan virker e-shift2
Her ligger den store nyhed i JVC-projektoren. Billedprocessoren arbejder lidt anderledes her, og JVC har udviklet e-shift2 med en helt ny optisk enhed og arbejder med at forbedre processeringen af opskalering i projektoren. For det er opskalering, vi taler om her, ikke ægte 4K-opløsning med billedpaneler, som leverer 3840 x 2160 billedpunkter, mod 1920 x 1080 punkter i almindelig HD-video.

Dermed er det billede, projektoren viser på lærredet, ikke ægte 4K (også kaldet UHD, Ultra High Definition), men det er bestemt skarpere end fra JVC DLA-X70, som vi testede i 2012.

For antallet af billedpunkter fra projektorens tre LCoS-baserede paneler (Liquid Crystal on Silicon) er ikke højere end fuld HD’s 1920 x 1080, men e-shift2 teknikken narrer øjet til at tro noget andet. Detaljeskarpheden er heller ikke lige så ekstrem som fra Sony VPL-VW1000ES, der er en ægte 4K-projektor, men JVC har fået meget ud af deres eksklusive opskaleringsteknik.

Som man kan se af illustrationen, får processoren det indkommende videosignal i fuld 1080 HD. Så forskyder processoren hver pixel med 0,5 pixels afstand ved hjælp af en tolags optisk konstruktion, som fordobler antallet af pixels fra projektoren. Resultatet af det er i teorien otte megapixel på lærredet, men i praksis er detaljeskarpheden ikke helt i 4K-klassen.

Motoriseret optik
JVC har beholdt det rigtig gode motoriserede zoomobjektiv på X55. Man kan justere zoom, fokus samt horisontal og vertikal forskydning fra fjernbetjeningen. Og projektoren har indstillinger til pixeljustering, hvor man kan justere præcisionen mellem dem fra D-ILA panelerne med en sekstendedel pixels præcision. Således kan man eliminere konvergens fuldstændig og få klarere detaljegengivelse.

Processoren kan også huske objektivets position, som siden kan hentes frem fra hukommelsen med fjernbetjeningen. Vældig praktisk for brugere, som anvender anamorfiske forsatslinser for at få ægte bredformat på lærredet – 2,35:1 i højde/bredde-forhold. Akkurat som i biografen. JVC bruger ikke dynamisk blænde, kaldet iris, for at justere lysudbyttet og kontrasten fra objektivet, men man kan stille blænden manuelt i 16 trin.

Klasseledende sortniveau
Alle tilhængere af JVC’s næsten legendariske sortniveau kan ånde lettet op. Det kulsorte billede, som har stillet konkurrenterne i skyggen (sic!), er på plads. Men du kan alligevel se konturer, detaljer og ikke mindst rigeligt med kontrast i den sorte ende af spektret. Sort er der næppe nogen, der gør bedre, men det kræver sin mand. Det vil sige, det kræver sit rum. JVC-projektoren er ikke en, man klasker ned på IKEA-bordet i stuen. Hvis man skal have maksimalt udbytte af billedkvaliteten i X55, er der to ting, man skal gøre. For det første skal rummet være mørkt. Jo mørkere, jo bedre, ellers må man kompensere for, at billedet ændres i den mørke ende, når der er for meget lysrefleksion i rummet.

Det andet, der skal på plads, er kalibrering. Uden det er billedkvaliteten langtfra optimal. Farvebalancen i f.eks. Cinema-modus har et svagt rødstik, som giver fine rosetter på kinderne, mens Natural giver en varmere farvebalance. Ingen af dem er korrekte, men som det fremgår af kalibreringsrapporten fra Gorm Sørensen, bliver det meget bedre efter kalibrering af JVC-projektoren. Læs mere om kalibreringen af X55 på næste side.

I praksis er det først og fremmest sortniveauet og skarpheden, der overbeviser. Hvis man er blevet vant til den fænomenale dybde, som kontrasten i sort skaber, sammen med JVC-optikkens fremragende skarphed, er det vanskeligt at gå over til en anden projektor. Så må man leve med, at farvebalancen og gråskalaen ikke rammer 100 procent efter kalibrering. Men det er faktisk så tæt på for de fleste af os, at det ikke forringer oplevelsen af film.

I åbningsscenen i den nye James Bond-film Skyfall kommer det eneste lys fra vinduerne. Her er JVC-projektoren fremragende. Den fantastiske grundkontrast giver et spillevende og virkelighedsnært billede af den mørke korridor. Når Bonds ansigt pludselig dukker frem i lyset, er kontrastgraderingen til at tabe kæben over. For ikke at tale om skarpheden, som er ekstremt høj.

For mit eget vedkommende tænker jeg ikke meget over forskellene mellem Sonys HW50 og JVC X55, når jeg sidder og ser film på X55. Hvis det var muligt, ville jeg gerne have haft sortniveauet og optikken fra JVC og farvebalancen fra Sony-projektoren, men man kan ikke få i både pose og sæk i denne prisklasse.

Ingen af dem er perfekte på bevægelseskontrol, og JVC’s Clear Motion Drive (CMD), som bruger interpolering (lægger information til mellem hver billedramme), kan fungere godt på sportsudsendelser med hurtige bevægelser og meget panorering. Selv foretrak jeg at have CMD slået fra, fordi det gav mig en smule skarpere billeder.

Skarpheden er fænomenal, men det ser altså ikke ud som 4K-opløsning i virkeligheden, og efter min mening er der ikke meget bedre detaljeskarphed på X55 kontra HW50. Jeg kan ikke sige, at jeg oplevede, at 3D-afspilning blev væsentlig bedre på X55 end på forgængeren fra JVC. 3D-visningen på film som Resident Evil: Retribution er stadig god. Der er meget lidt crosstalk, og det viser, at noget er forbedret på X55, og dybdevirkningen er rigtig god, men det er ikke klasseledende 3D-kvalitet her. F.eks. hakker billedet ofte på panoreringer i 3D, meget mere end på HW50.

Konklusion
Personligt er jeg fan af JVC’s projektorer, og da jeg ikke er så optaget af 3D, kunne jeg leve længe og godt med X55. Projektorens fremragende grundkontrast og sortniveau er der ingen, der gør bedre i denne klasse, og det sætter sit klare præg på filmoplevelsen. Den optiske skarphed, det motoriserede zoomobjektiv og de omfattende justeringsmuligheder gør X55 til en oplagt kandidat i den seriøse hjemmebiograf.

At farvegengivelsen ikke helt matcher Sonys HW50, og at prisen er 10.000 kroner højere, uden at der følger 3D-briller med, taler desværre ikke til JVC-projektorens fordel. Men det betyder ikke alverden for de mange, som er tilhængere af JVC-projektorens styrker. På de områder er den uslåelig.