Man forventer ikke, at den nye, trådløse generation af bordhøjttalere nærmest spiller uden begrænsninger. Tværtimod er de som regel propfulde af netop begrænsninger. De spiller ikke særlig højt, de går ikke så dybt i bassen, osv. Kort sagt er der ofte flere begrænsninger end fordele, men så koster de fleste af dem også kun en brøkdel af Klipschs brutale nye bordhøjttaler, Stadium.
Den lever i høj grad op til sit navn, for det er lykkedes Klipsch at pakke et veritabelt festfyrværkeri af lyd ind i den 53 cm brede højttaler.
Stadium er nærmest et fuldblods anlæg. Hvis man ser bort fra fraværet af cd-afspiller og radio, er der mange tilslutningsmuligheder. Så du kan bruge den sammen med dit tv, din tablet eller din bærbare. Eller streame musik trådløst fra din smartphone.
Du kan tilslutte en lydkilde med ledning i den analoge line-indgang på bagsiden. Eller i USB-indgangen, som også oplader mobilen, mens en optisk digital lydindgang kan bruges til tv’et eller den bærbare.
Den nærmeste konkurrent i denne klasse er Geneva Model XL, som koster 16.000 kroner uden stativ og er ude i en ny, forbedret udgave. Eller McIntosh McAire til 25.000 kroner.
Trådløst
Hvis du foretrækker at streame din musik, kan du vælge imellem Bluetooth, der understøttes af alle håndholdte enheder såsom smartphones og tablets, eller AirPlay, der understøttes af Apples iOS-enheder. Såsom iPhone, iPod touch og iPad.
Med streaming via AirPlay kan man få bedre lyd end med Bluetooth, som ellers anvendes af mange andre højttalere, for AirPlay understøtter ukomprimeret trådløs lyd. Det betyder, at streaming-tjenester som WiMP HiFi kan komme til deres ret. WiMP’s HiFi-abonnement er en lidt dyrere tjeneste end almindelig WiMP-streaming, med musikfiler i samme kvalitet som cd – dvs. 16 bit lydfiler uden komprimering i stedet for i komprimeret MP3-format.
Stadium understøtter desuden DLNA, så Android-brugere også kan streame musik til højttaleren via Wi-Fi i stedet for Bluetooth.
Højttaleren leveres med en fjernbetjening, der har en praktisk holder til mobiltelefonen integreret i enden. Du kan også styre højttaleren samt indstillinger med app’en Klipsch Air, som du kan downloade gratis til din mobil.
Fantastisk lyd
Men det er lydkvaliteten, der først og fremmest adskiller Stadium fra andre trådløse højttalere, som vi har testet. Stadium er et todelt 2.1 kanals højttalersystem med venstre og højre kanal boltet fast i en solid platform. Højttalerne har hver sit 13,3 cm bas-element placeret imellem sig, så de spiller mod hinanden og skaber mere energi i bassen.
Under hver af de aftagelige fronter sidder en 89 mm mellemtone med aluminiummembran og en 25 mm titaniumdiskant i et kort Tractrix-horn for højere effektivitet. Det hele drives af en digitalforstærker, som kan levere maksimalt 400 watt og tage basfrekvenserne helt ned til rystende 26 Hz dybbas.
Man mærker det f.eks. på Eric Claptons Crossroads-projekt. Live-musik af ham selv og andre kunstnere, gengivet med gnistrende dynamik fra Klipsch-højttaleren, som får dørkarmene til at knage og sætter reolerne i svingninger. Samtidig er lyden klar og tydelig, med kun undtagelsesvise antydninger af lidt hårdere diskant, når man spiller rigtig højt.
Dave Matthews’ “Grux” og “Shake Me Like a Monkey” fra Big Whiskey & the GrooGrux King kan man mærke i maven, når trommer og bas vælter ud i rummet. Det er et mageløst lydtryk fra en så lille højttaler!
Et mere raffineret lydbillede som Alison Krauss’ “Paper Airplane” kommer også godt ud på Stadium-højttaleren. Lyden er klokkeren, og vokalen blød som silke. Det begynder først at knibe lidt, når jeg lader Hélène Grimaud fortolke Beethoven sammen med Staatskapelle Dresden. Da må jeg skrue ned for volumen, fordi strygerne lyder for grovkornet til min smag. Men det er vel at mærke, når jeg spiller virkelig højt.
Det er måske en lav pris at betale, al den stund man får en enestående oplevelse på næsten al musik. Hele tiden. Den eksplosive kraft gør, at højttaleren også egner sig godt til spil og film.
Det skulle da også bare mangle, prisen taget i betragtning.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer