TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Lenovo IdeaPad Yoga

Hybridkongen

Har man nogensinde set en computer, der kan vende vrangen ud på sig selv som Lenovo IdeaPad Yoga? Vi tror det ikke …

Af / 19/03/2013 - 08:56
Lenovo IdeaPad Yoga

Home mener

  • Yoga-konceptet Høj kvalitet til prisen
  • Skærmopløsningen Tastaturet vender udad, når skærmen er foldet om sin egen akse

Det er ikke uden grund, at Lenovo har døbt denne hybride ultrabook “Yoga”, for den kan godt nok nogle halsbrækkende stunts. Lenovo IdeaPad Yoga er udstyret med en skærm, som kan bevæge sig 360 grader om sin egen akse. Yoga kan altså gå fra at være lukket sammen som en normal bærbar computer til at være foldet omvendt sammen, så låg og bund befinder sig ryg mod ryg. Midtimellem befinder sig et par oplagte skærmpositioner, så maskinen alt i alt – ligesom ASUS Taichi – byder på fire forskellige brugertilstande.

Ud over at være en normal bærbar computer bliver den med skærmen foldet 360 grader om sin egen akse til en – ret stor – tablet. Med skærmen i en 270 graders vinkel fra sit udgangspunkt laver man Yoga om til “teltet”, som nærmest gør computeren til en slags billedramme, og endelig kan man med skærmen i samme position bruge det nedadvendte tastatur som fod, hvilket er perfekt, hvis man f.eks. vil se film eller blot surfe på internettet ved brug af touch-skærmen.

Smidig som en yogi
Den skarpe tænker vil allerede have konkluderet, at hvis man vinkler skærmen mere end 180 grader, så kommer tasterne til at vende udad eller nedad, og det er faktisk et af irritationsmomenterne ved en ellers god idé og udførelse. Nuvel, fladen ved siden af tasterne er fremstillet af robust plastic, der er blevet behandlet, så det føles lidt som læder (hvilket også gør det behageligt at hvile hænderne på, når man skriver), og tastaturet låser af sig selv, lige så snart den bærbare foldes om sin egen akse. Men det er stadig en mærkelig følelse at holde maskinen “i tasterne”, når den er i tablet-mode, og man skal nok passe på, hvor man stiller sin Yoga, når den bruges som stand, for uanset hvor robuste de end måtte være, så kan der stadig trænge støv og væske ind mellem tasterne.

Til gengæld behøver man ikke at være bekymret for det ultra smidige hængsel, som er selve nøglen til Yoga-konceptet. Havde dette hængsel være alt andet end super stærkt og robust, men alligevel fleksibelt og smidigt som en ægte yogi, så ville vi aldrig drømme om at anbefale Lenovo IdeaPad Yoga, men det er faktisk ikke tilfældet. Her er byggekvaliteten mere end i orden, og selv om alle dele er fremstillet af plastic, så virker computeren en hel del “dyrere”, end den rent faktisk er.

Brok
Selvfølgelig har vi også fundet ting, vi kan brokke os over. F.eks. er det en skam, at den flotte skærm ikke byder på fuld HD-opløsning, og selv om specifikationerne er i top, så præsterer Yoga ikke så godt som konkurrenterne fra Dell og ASUS i vores benchmark-test. Endelig er der – hvis vi skal være detaljeryttere – den højre Shift-tast, som er så lille, at man lidt for tit har svært ved at ramme den.

Annonce

Konklusion
Det er dog i sidste ende skærmopløsningen og benchmark-resultaterne, der gør, at Lenovo IdeaPad Yoga ikke vinder denne test. På begge punkter har denne computer to-tre mulehår op til ASUS Taichi og testvinderen, Dell XPS 12, men dermed ikke sagt at vi ikke vil anbefale Yoga. For det vil vi. Til en pris under 10.000 kroner for en helt igennem tilfredsstillende ydelse og et unikt, nyskabende og meget brugbart design er det et naturligt valg, at vi kårer denne computer som testens bedste køb!

Også i denne test:

Sony Vaio Duo 11

Bedre held næste gang

Sony Vaio Duo 11 er en fin hybridcomputer, men den skæmmes af små designfejl.

Gnistrende skarp skærm God touch-skærm Flere forbindelsesmuligheder
Små taster Trackpoint 80’er-design
Læs hele testen

Samsung Ativ Smart PC

Så smart er den heller ikke

Samsung Ativ Smart PC er testens billigste computer. Og den føles også sådan.

God til prisen
Plastic, plastic, plastic Vippende skærm
Læs hele testen

HP Envy x2

Vi er ikke misundelige

Hvor går grænsen mellem tablet og bærbar computer? Det er et svært spørgsmål, men sikkert er det, at der findes et hul midt imellem de to kategorier, som HP desværre er faldet i med Envy x2.

Flot udført i børstet aluminium
Skærmen Både tastatur og hængsler giver sig og knager Mangler læser til hukommelseskort For dyr
Læs hele testen

ASUS Taichi

Forlæns og baglæns

Denne maskine bør få dig til at spærre øjnene op. Den er ikke perfekt, men her er virkelig tænkt over, hvordan en computer kan gøres så hybrid som muligt.

Talrige hybride muligheder To skærme! Specs og ydelse helt i top
Billigt tastatur Bliver varm i bunden Inderskærmen er lidt for mørk og mat
Læs hele testen

Dell XPS 12

På alle tænkelige måder

Dell XPS 12 var testens store overraskelse. Uden dikkedarer overhaler den alle konkurrenterne indenom og viser, hvordan det der med “hybrid” skal gøres.

Robust, brugervenlig, lækre materialer Lavpraktisk og virkelig brugbar hybridløsning Skarp og farvestrålende skærm
Mangler læser til hukommelseskort Er en smule tung som tablet
Læs hele testen

Acer Aspire S7 13,3″

Ikke så hybrid at det gør noget

Her er en lækker og slank ultrabook tilsat en knivspids hybridfunktion. Den kunne godt have brugt en smule mere.

Lækre materialer Stilrent design Robust byggekvalitet
Skærmen kan åbnes til 180º og ikke så meget andet Visse taster har for mange funktioner, andre er mystisk placeret
Læs hele testen
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv