OLED TV er på mange måder den hellige gral for os, der går op i billedkvalitet. Næsten ti år er der gået, siden vi begyndte at tale om fremtidens tv-teknologi, og siden da har vi brugt adskillige spaltemeter på at beskrive, spekulere og glæde os til, at den skulle blive tilgængelig. Nu er den her endelig!
Fjernsynets tidsalder har haft adskillige milepæle. Som da vi gik fra sort-hvid til farve eller fra tykke billedrørs-tv’er til pandekageflade LCD-skærme. Og ikke mindst overgangen til knivskarpt HDTV, som de fleste endnu har i frisk erindring, men allerede tager for givet.
OLED TV er afgjort sådan en milepæl. En hypermoderne billedteknik, der giver os et kraftigt løft i billedkvaliteten og kombinerer de bedste funktioner fra LCD- og plasma-tv’er i ét og samme apparat. Lysstyrke, kontrast, sortniveau, farvegengivelse – alt er bedre med OLED. Men ikke nok med det. Fordi OLED-panelet er tyndere og mere fleksibelt end andre typer skærme, tillader det også nye former og faconer på tv’erne. Hvilket LG illustrerer med deres buede OLED-skærm.
55EA980W
Vi fik næsten et chok, da vi pakkede LG-tv’et ud, for selv om vi forventede et tyndt tv, var det endnu tyndere, end vi havde regnet med. Den papirtynde skærm måler kun 4 mm i tykkelsen og har som nævnt en buet form, mens bagsiden er af kulfiber. Det er også – med en god margin – den letteste 55 tommers model, vi har haft på testbænken. Det eneste, der trækker vægten op, er den gennemsigtige fod, som virker en anelse plasticagtig. Foden er fastmonteret og gør sammen med den buede form, at tv’et ikke kan vægmonteres.
Hvad er så formålet med den buede skærm? Jo, dels har det billedmæssige fordele, ved at øjnene får en mere ens afstand til skærmoverfladen, og lysrefleksioner til en vis grad begrænses. Og dels er det med til at gøre den barberknivtynde skærmkonstruktion lidt stærkere. Men allermest er der nok tale om et “design statement” for at skille sig ud fra mængden og vise, hvad der er muligt med OLED.
Brugervenlighed og funktioner
Vi skal ikke bruge så meget spalteplads på menu og smart-funktioner denne gang. LG har gennemgået en positiv udvikling med hensyn til brugervenlighed de seneste år og har i øjeblikket et af de mest solide menusystemer blandt dagens tv-producenter. Det er let at finde frem til de mest anvendte funktioner. Som lidt mere avanceret bruger kan man dog blive irriteret over, at inaktive billedindgange ikke fjernes fra listen – man skal f.eks. stadig scrolle langt for at komme til den rigtige HDMI-indgang. Vi havde også nogle vanskeligheder, når vi skulle kopiere avancerede billedindstillinger fra én indgang til en anden. Men bortset fra det oplevede vi brugervenligheden som eksemplarisk.
55LA980W kommer med LG’s egen smart-portal, der indeholder populære apps som Netflix og YouTube samt en egen browser. LG’s smarte Magic Remote medfølger også, med en skærm-cursor, der forenkler tv-betjeningen betydeligt. Det kan dog være rart at have den traditionelle fjernbetjening (som har flere hurtigvalg) tilgængelig.
Billedkvalitet
Det var med en vis ærefrygt, vi satte den første Blu-ray-disk i afspilleren. Vores erfaringer med OLED har indtil nu været begrænset til demonstrationer på messer, hvor kildematerialet selvfølgelig har været håndplukket med henblik på at imponere. Primært i form af computeranimationer og andre speciallavede videoer, som alle har det tilfælles, at de fortæller meget lidt om den faktiske ydelse. Vi glædede os derfor meget til at se helt almindelige Blu-ray-film på LG-skærmen!
Når sandheden skal frem, så var jeg også lidt nervøs, både på OLED-skærmens og egne vegne: Kunne det tænkes, at vi har hypet OLED for meget? Måske er dagens LED-tv’er kommet så langt, at de fleste ikke kan se forskel, endsige er villige til at betale ekstra for det …?
Heldigvis var der intet at være bange for. LG’s tv leverer nemlig en billedkvalitet, der kan få tårerne frem hos enhver billed-entusiast.
Lad os starte med førsteindtrykket: Sortniveauet på dette tv er hinsides alt andet, vi har testet, herunder reference-plasmaskærme som Pioneer PDP-5090 Kuro og Panasonic 60ZT60. På denne skærm er sort helt sort. Punktum! Og det har en uventet stor indvirkning på billedoplevelsen.
Tag f.eks. sci-fi-filmen Star Trek: Into Darkness, hvor billedet skifter mellem bælgmørke scener ude i rummet og lyse indendørsscener om bord på Starship Enterprise. Her får almindelige LED-tv’er straks problemer: Selv om sortniveauet måske er fint i den første sekvens, bliver der problemer, så snart billedet ændrer sig. Bagbelysningen evner ikke at omstille sig hurtigt nok, og det går ud over kontrast og sortniveau.
Dette problem alene er en af grundene til, at mange film-entusiaster foretrækker plasma. Men selv de bedste plasmaskærme har problemer med at levere stabil kontrast og sortniveau, fordi de er nødt til at justere panelets spænding for at opnå tilstrækkelig lysstyrke. Det kan man let få demonstreret ved at se en film i letterbox-format og dække billeddelen til. Så kan man se, at de sorte “sørgerande” varierer i lysstyrke (også kendt som floating blacks).
OLED-tv’et fra LG har ikke den slags problemer. De mørke dele af billedet er simpelthen bælg ravende mørke! Både det “tomgangslys”, vi kender fra plasma, og den lyslækage, vi er vant til med LCD, er pist væk. Når videosignalet fortæller skærmen, at “her skal der være mørkt” (100 procent sort/0 IRE), så er panelet helt slukket, og man kan ikke se antydningen af lys.
Det er ganske bemærkelsesværdigt, i hvor høj grad dette bundløse sortniveau påvirker den generelle billedoplevelse. Billedet får en enorm dynamik, fordi der er meget større forskel på lys og mørke og mellem forskellige farvenuancer, end et normalt tv er i stand til at gengive. Det stabile, bundløse sortniveau danner et utrolig godt bagtæppe for alt, hvad der sker på skærmen, uanset om det er i de mørke huler i Prometheus eller bare endnu en rumskurk i sort tøj.
Hvad så med farvegengivelsen? Jo, i standardindstillingen er LG gået temmelig meget amok med kontrast og farvemætning, som forbliver voldsomme selv i et overoplyst rum. Vi kunne meget bedre lide den mere subtile Cinema-indstilling. LG har som sædvanlig også sørget for ekspertindstillinger, hvor dem, der vil, kan finjustere næsten alle billedparametre ved hjælp af måleudstyr.
Hvad angår antallet af farvenuancer, er OLED-skærm begrænset af farverummet i dagens Blu-ray-standard (Rec 709), og derfor er forskellen ikke så stor i forhold til plasma- og LED-skærme som med sortniveauet. Derimod kan det siges, at de farver, der er der, er yderst levende og livagtige – men stadig neutrale – især efter at min kollega Gorm Sørensen har svinget tryllestaven med lysmåler og farvekalibrering.
Også skarpt ved bevægelse
De ultra højopløste 4K-tv’er (3840 x 2160) gør deres fremtog i disse dage. OLED-skærmen fra LG må nøjes med almindelig Full HD opløsning (1920 x 1080). Er det så en nedtur? Overhovedet ikke. Netop fordi OLED leverer så stærk kontrast uden “blødning” fra lyst til sort, fremstår billedet også utrolig skarpt. Den smule, LG-skærmen måtte mangle af konturskarphed og detaljegrad i forhold til et 4K LED LCD, vinder den til fulde ind igen på de andre billedparametre. Især sortniveau og betragtningsvinkel er langt bedre, end hvad selv de bedste traditionelle LCD-tv’er kan præstere.
LG’s skærm er også en mester i at gengive skarpe billeder i bevægelse. OLED-panelet opererer med en meget højere opdateringsfrekvens end traditionelle plasma- og LCD-skærme, og er derfor i stand til at vise meget skarpe, gnidningsfri billeder uden hakken og stammen. Vi oplevede en dobbelt bonus ved, at 24 Hz Blu-ray blev gengivet meget jævnt og filmagtigt, samtidig med at den interpolerede billedtilstand med bevægelseskompensation så mindre kunstig ud, end vi er vant til.
Vi har bemærket, at nogle tests kritiserer 55EA980W for dårlig opløsning, når billedet er i bevægelse, men ikke registreret det i praksis. Tværtimod oplevede vi en stoisk ro og kontrol over billedgengivelsen med så få billedfejl, at man af og til glemte, at det var et tv, man sad og så på.
Imponerende 3D-gengivelse
Selvfølgelig måtte vi teste, hvordan OLED-skærmen artede sig med 3D-briller. Vi skiftede derfor til 3D-versionen af førnævnte Star Trek: Into Darkness. Og fik en øjeblikkelig bekræftelse af, at 3D kan løfte indlevelsen og realismen i en film meget, bare billedkvaliteten er god nok.
LG’s OLED leveres med to specialdesignede 3D-briller fra Alain Mikli, der absolut ser mere tjekkede ud end de sædvanlige plastbriller. Disse polariserende briller giver en helt flimmerfri 3D-oplevelse.
3D-billedet er klippefast, uden tegn på crosstalk eller generende billedstøj. Derimod mærker man – i hvert fald i begyndelsen – at der mangler lidt opløsning og detaljegrad. En Full HD-skærm med passiv 3D må som bekendt halvere den vertikale opløsning (1920 x 540) til hvert øje for at vise 3D-billeder. Det er ikke så mærkbart på OLED takket være den høje billedkvalitet, men vi tager os alligevel i at spekulere på, om ikke Samsungs OLED med aktive 3D-briller vil byde på en endnu skarpere og mere detaljeret 3D-gengivelse.
Lydkvalitet
Billedkvaliteten på dette tv er den bedste, vi hidtil har set. Desværre er lydkvaliteten er ikke lige så mindeværdig. Med et så slankt tv er der naturligvis ikke plads til særlig potente højttalere, og lyden fra LG’s tv må siges at være temmelig tynd og tam sammenlignet med det testosteronfyldte billede.
LG producerer imidlertid også en OLED-variant med fladt billedpanel og en “billedramme” fuld af højttalere, 55EA880, der er beregnet til vægmontering. De, der gerne vil have en alt-i-én pakke, kan tjekke denne model ud. Hvis ikke bør man helt klart overveje en separat soundbar eller et surround-anlæg.
Konklusion
Det er svinagtig dyrt, det har et ret specielt buet udseende, og lydkvaliteten er ikke ligefrem inspirerende. Men i dette tilfælde gør det ikke noget. LG 55EA980W har nemlig givet os en forsmag på, hvad der er på vej: En ny generation af tv’er med en billedkvalitet, der virkelig kan tage pusten fra dig! Sandt at sige har vi aldrig set et sejere billede, og det fra en skærm, som man faktisk kan købe i butikkerne.
LG’s OLED må ganske vist undvære 4K-opløsning, men vi er ikke i tvivl: Vi foretrækker Full HD OLED frem for 4K LCD når som helst!
Et OLED-tv kan til forveksling ligne et almindeligt LCD LED- eller plasma-tv udenpå, men indeni er der væsentlig forskel. En OLED-skærm er bygget op af tusindvis af bittesmå lysdioder, der er fæstnet til en tynd organisk (kulstofbaseret) film. Rundt om hver LED sidder der to elektroder, som leder strøm gennem det organiske materiale og få det til at lyse. Bag denne film er der en anden tynd film med transistorer (TFT), som styrer hver enkelt lysdiode. Disse to lag udgør tilsammen grundprincippet i et OLED-skærmpanel.De koreanske producenter LG og Samsung har stået for meget af udviklingen de seneste år, men anvender to lidt forskellige versioner af teknologien. LG 55LA980W benytter en OLED-variant, der består af fire lysdioder (rød, grøn, blå og hvid) i hver pixel med et farvefilter foran. OLED byder på alle fordelene ved LCD og plasma, men næsten ingen af ulemperne.OLED-skærme kan i lighed med plasma producere lyset i hver pixel i hver sin farve, hvilket betyder en meget nøjagtig farvegengivelse med millioner af farver. Hertil kommer, at kontrasten i teorien er uendelig, fordi hver pixel kan være fuldstændig slukket, når det kræves. Lysstyrken er på niveau med LED LCD-tv’er, mens sortniveauet er mørkere end på selv de bedste plasmaskærme. Og ikke nok med det: OLED giver også mulighed for langt hurtigere opdateringshastighed og responstid end konventionelle skærme, hvilket giver mere jævne og glidende billedbevægelser.
Kalibrering af LG 55EA980W
Tekst: Gorm Sørensen
Endelig! Det her har jeg ventet længe på.
Udstyret med en god portion entusiasme – og markedet bedste måleudstyr – skal vi omsider sætte “morgendagens skærmteknologi” på prøve. At ventetiden på kommercielt tilgængelige fjernsynsapparater baseret på OLED har været lang, er vist en underdrivelse. Men nu er de her endelig, og det er LG, der lægger ud. Vil det kunne true de bedste af nutidens LCD- og plasmaskærme?
Førsteindtryk af skærmen
Lige ud af kassen – med billedindstillingen “Standard” – er skærmen tydeligvis kalibreret til butikker. Farvetemperaturen er iskold, og billedet er overprocesseret med alt for høj kontrast, skarphed og farvemætning. LG har selvfølgelig også bedre kalibrerede billedindstillinger på lager, og de omfatter både en låst THX-indstilling og to ISF Expert-indstillinger. I modsætning til den låste THX kan ISF-udgaverne kalibreres efter egne præferencer. Det omfatter både 2 og 20 punkts gråtoneskala og fuld CMS farvekalibrering. Alt, hvad vi kunne ønske os, med andre ord.
Den buede skærm falder dog ikke i undertegnedes smag, da krumning af relativt små skærme virker helt meningsløst. Buet glas med høj glans giver også problemer med refleksioner fra rummet. Bedre blev det selvfølgelig ikke, da min kollega Audun påpegede, at refleksionen af mig i glasset så temmelig kraftig ud! Jeg kan lige se for mig, at der bliver problemer, når husets frue ser sin egen refleksion i denne “spejlkabinet”-skærm.
Alt dette er dog hurtigt glemt, når den rigtige billedindstilling er valgt, og Star Trek: Into Darkness snurrer i Blu-ray-afspilleren. Milde himmel – sikke en visuel oplevelse!
Kalibrering
Det er ikke kun prisen, der er “high-end” på denne skærm. LG har virkelig gjort sig umage med kalibreringen og har også betalt licens for at bære både THX- og ISF-logoet.
Af de prækalibrerede billedindstillinger er det ISF Expert, der trækker det længste strå. Selv om den ikke er perfekt, er både farvegengivelse og gråtoneskala meget tæt på acceptable niveauer. Det er tydeligt, at LG har haft lidt for meget fokus på maksimal lysstyrke, for farvetemperaturen falder kraftigt, når lysstyrken nærmer sig fuld intensitet. Allerede ved 75 procent lysstyrke begynder rød at miste intensitet, og ved fuld lysstyrke mangler vi næsten 15 procent lysstyrke i rød, hvilket resulterer i koldere farvetemperatur (for høj andel af blå og grøn).
Hertil kommer, at gamma falder en del i samme område. Desuden vil jeg gerne have en noget lavere gamma end de 2,14, som vi målte i ISF Expert-indstillingen, især når skærmen har et så fantastisk sortniveau. Normalt skulle alt dette kunne ordnes ved at kalibrere på en normal 2 punkts gråtoneskala, men den reagerede desværre ikke lineært og endte med en dårlig gammarespons samt farveindslag i gråtonerne. Redningen er en 20 punkts gråtonejustering, men her skal man virkelig holde tungen lige i munden for ikke at lave rod i gammaen.
Det farverum, som LG 55EA980W tegner op i ISF Expert-indstillingen, er vældig godt med hensyn til farvekoordinaterne for primær- og sekundærfarver, men er noget “off ”, når det gælder lysstyrken på de individuelle farvekanaler. Det betyder, at man ikke kan blande farver med den ønskede præcision, og påvirker f.eks. gengivelsen af komplekse hudtoner. Det er ikke store afvigelser, der er tale om, men jeg må have lov til at være en smule kræsen, når jeg kalibrerer den bedste skærm, jeg nogensinde har set.
Heldigvis kan det korrigeres via skærmens farvehåndteringsmenu. For at sikre farvenøjagtighed på alle intensiteter må jeg dog acceptere, at den er svagt oversatureret ved fuld farveintensitet.
Kontrasten er der egentlig ikke så meget at sige om, andet end at den er uendelig. Sort har ikke lys nok til, at det kan måles, og dermed er det meningsløst at tale om on/off kontrast. Lysstyrken efter kalibrering måler 46 foot-lambert (fL), hvilket er omkring det dobbelte af, hvad vi får ud af en kalibreret plasmaskærm. ANSI-kontrasten (skakbrætmønster) er også på referenceniveau, da der nærmest er nul lyslækage fra hvid over i sort.
Slutresultat og opsummering
Jeg skal ikke udbrede mig for meget om billedkvaliteten, da Audun allerede har dækket denne del. Det, jeg bør nævne, er at tv’ets prækalibrerede ISF-indstilling er yderst acceptabel, og at skærmen reagerer godt på kalibrering. Der er i den henseende meget at hente for dem, de stiller strenge krav til billedgengivelsen.
LG 55EA980W er imidlertid ikke en nem skærm at kalibrere, og jeg har måttet trække på al min erfaring for at kalibrere en okay gammarespons frem. Desuden er der ikke meget måleudstyr tilgængeligt, som kan måle korrekt på OLED.
Men slutresultatet er intet mindre end fantastisk. Denne LG-skærm overgår alle referencer, jeg har haft, når det gælder fjernsynsapparater, og står tilbage som numero uno. At vende tilbage til mine egne LCD LED- og plasmaskærme er en ordentlig nedtur, og der findes desværre kun én løsning på problemet: Jeg må håbe, at OLED falder lige så hurtigt i pris som andre skærmteknologier!
Her kan du downloade kalibreringens nøjagtige måleresultater
Gammarespons er en måde at kalkulere lysintensitet på forskellige niveauer på, så man kan kompensere for forskellen mellem, hvordan et kamera læser lys, og hvordan vores øjne opfatter det samme lys. Høj gamma (lav talværdi) giver mere lys i mørke områder af et billede. Det betyder god detaljering i skyggeområder, men også dårlig billeddynamik, da forskellen mellem lyse og mørke områder reduceres. Lav gamma (højere tal) giver mindre lys i mørke områder af billedet, hvilket giver bedre billeddynamik. Faren er, at hvis gamma justeres for lavt, vil detaljerne i de mørkeste områder forsvinde (black crush). Standarden for film og video på forbrugermarkedet er en gamma på 2,2. Det er den reference, filmindustrien bruger, når film skal masteres. Da tager man også højde for, at nogle af os ikke sidder i mørklagte rum, når vi ser film, og at vi gerne skulle have detaljerne i de mørke områder med, selv om der er noget omgivende lys i rummet, der forstyrrer vores øjne. Det er også en af grundene til, at der er meget at vinde ved at mørklægge rummet og kalibrere en perfekt gammarespons i forhold til skærmens egenskaber og det miljø, den er placeret i. Vi får altså den maksimale billeddynamik frem, som udstyret kan levere, uden tab af detaljer i de mørkeste områder og scener. I dette tilfælde endte vi med en gammarespons noget lavere end standarden (2,3), da rummet er mørkt, og skærmen kan gengive meget høj billeddynamik uden tab af detaljer i de mørkeste områder.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer