: LG 55EC930V OLED-tv

Da vi for knap et år siden testede LG’s OLED-tv 55EA980W, kunne vi næsten ikke styre vores begejstring. Endelig var den billedteknologi, som vi havde talt om i årevis, blevet en kendsgerning i et tv, som man kunne købe for penge. Mange penge, ganske vist: 70.000 kroner kostede det ved lanceringen. Men billedkvaliteten var så ekstrem med så banebrydende kontrast og sortniveau, at der på mange måder var tale om en ny tidsregning inden for tv.

Vi var ikke i tvivl: Det ville vi se mere af, men gerne til en pris, der var lettere at sluge for almindelige forbrugere.

OLED-tv til 20.000 kroner
Nu har LG hørt vores bønner og lancerer en ny 2014-model baseret på forgængeren, men opdateret på indholdssiden med ny brugerflade og forbedrede smart-tjenester. Og prisen er ændret dramatisk. Fra at have været nede omkring 30.000 for den forrige model kan det, vi tidligere har kaldt “verdens bedste tv”, nu købes for 20.000 kroner. Det lyder næsten for godt til at være sandt…

Den nye model hedder LG 55EC930V og har fået en sølvfarvet buet fod med indprentet OLED-logo, som efter vores mening ser pænere ud end forgængerens gennemsigtige plasticfod. Højttalerne er flyttet ned til undersiden af kabinettet. Skærmen er fortsat buet, men virker mindre påfaldende på grund af den afdæmpede fod.

Nyt i år er også, at man kan vægmontere 55EC930V ved hjælp af et særligt beslag, LG OSW100, der fastgøres med to skruer på bagsiden.

LG WebOS operativsystem
WebOS er navnet på LG’s nye operativsystem. Det indebærer en helt ny grafisk brugerflade med et lækkert, moderne udseende og underholdende animationer.

Det mest nyskabende ved WebOS er menustrukturen, der organiserer indholdskategorier som tv-kanaler, smart-tv apps som Netflix og YouTube samt andre funktioner i en “kortrække”, hvor alt er tilgængeligt fra menulinjen. Det hele styres med LG’s pegefjernbetjening, som gør det nemt at navigere i de forskellige smart-menuer. Man kan også tilpasse menulinjen efter, hvad man kan lide at se.

Sløve menuer
Brugeroplevelsen med WebOS på 55EC930V er dog ikke udelt positiv. Denne model skulle have en kraftigere processor end forgængeren, men umiddelbart virker den ikke hurtigere i brug, snarere tværtimod. Det tv, vi har fået til test, er et tidligt eksemplar direkte fra fabrikken og virker lidt ufærdigt. Softwaren er sløv, og cursoren kan ikke altid følge med.

Mens den nye menulinje og navigation i indholdet er meget lækker og intuitiv, er det lidt mere besværligt, når man skal lave indstillinger. Så skal man ind i en undermenu, som det tager lidt tid at indlæse. Og det skal gøres gentagne gange, da tv’et har det med at hoppe ud af menuerne og ikke husker, hvor man var.

Billedkvalitet
Som vi har været inde på, repræsenterer OLED et kvantespring inden for billedkvalitet, i hvert fald på parametre som kontrast og sortniveau. Fordi skærmen har en evne til at være fuldstændig (og vi mener fuldstændig!) sort, når det kræves – uden antydning af lyslækage eller blålige gråtoner, som vi oplever på almindelige LCD-tv’er – opnår man en enorm billeddynamik.

Kontrasten – dvs. spændet fra helt mørkt til blændende lyst – bliver derfor meget stor og får billedet til at stråle af liv. På dette punkt er OLED alt andet på markedet overlegent, inklusive de bedste plasma- og bag-LED skærme.

 

 

Selv om 55EC930V er et Full HD-tv, må det også forventes at kunne tackle almindelige, standardopløste tv-kanaler. Det sker dog med skiftende held. Opskalering og deinterlacing af vores SD-optagelser fra Get HD PVR bar præg af en del grums og billedstøj, som flere af konkurrenterne er bedre til at rydde op i.

Som eksempel kan vi tage Philips’ nye topmodel 65PFL9809, der trods både højere opløsning og større skærmareal gør et bedre stykke arbejde med SD-optagelser. Hvor knivskarp og kontraststærk LG-skærmen end er, har den altså også en tendens til at fremhæve svagheder i billedet.
Med HD-materiale ser den derimod rigtig lækker ud. Her kommer Full HD-opløsningen og den nærmest endeløse kontrast virkelig til sin ret. Alt fra fodboldtransmissioner til film bliver en drøm at se på rent visuelt.

Hakkende
Når vi går 55EC930V efter i sømmene og tester det med forskellige typer billedmateriale, er der imidlertid et par ting, der skurrer. Lad os starte med bevægelserne. Tidlige rapporter fra amerikanske brugerfora gav indikationer af, at 55EC930V (nærmere bestemt US-modellen 55EC9300) havde en tendens til ujævne, hakkende bevægelser.

Vi kan bekræfte, at også vores testeksemplar lider af dette syndrom, der især er fremtrædende på 1080 interlaced materiale (typisk transmitterede HD-kanaler): Når billedet går fra stillestående til panorering eller fra panorering til stille igen, eller når kameraet bevæger sig både horisontalt og vertikalt, kommer der af og til en lille ryk i billedet. For os var det de animerede introscener i science-fiction klassikeren Blade Runner, der afslørede denne fejl.

LG er opmærksom på problemet og har forsøgt at rette op på det med en firmware-opgradering. Vores testeksemplar lod sig imidlertid ikke opdatere på normal vis, og i stedet fik vi nogle tips fra LG’s nordiske afdeling om forskellige indstillinger, som vi kunne prøve. Intet af det, vi gjorde, så dog ud til at hjælpe på hakkeriet.

Selv om nogle tv-seere er mere følsomme over for problemet end andre, er det indlysende, at den slags ikke bør forekomme på et high-end tv. Især ikke når de almindelige LCD LED-tv’er, vi sammenlignede med, tackler de samme scener uden tilsvarende problemer. Det bekræfter kun, at uanset hvor godt billedpanelet og teknikken er, kræver det også en god “billedmotor” i bunden, der kan håndtere alt det indhold, tv’et bliver sat til at vise.

Kalibrering af 55EC930V
Efter at have dannet os et førsteindtryk gik vi i gang med en grundig visuel diagnosticering af 55EC930V. Forgængeren 55EA980W var et eksemplarisk fjernsyn på alle måder med fremragende fabriksindstillinger lige ud af æsken. Vi var derfor spændt på, hvor godt den nyankomne ville stå sig i forhold til referencen.

Av! Det første, vi bemærker ved en visuel gennemgang, er at skærmen har et tydeligt grønstik. Store dele af gråskalaen, hele vejen fra lys grå til hvid, har et grønt skær over sig, som åbenbart skyldes en skævhed i farvebalancen. Forhåbentlig noget, der lader sig justere væk senere.

 

 

 

Såkaldt image retention, midlertidig “fastbrænding” af objekter, som vises på skærmen, har også været et tema i de første brugerrapporter om 55EC930V. Vi kan også her bekræfte, at vores OLED-skærm viser tydelige tegn på dette fænomen i form af rester af kanallogoer og lyse menuobjekter. Det må dog ikke forveksles med permanent fastbrænding, som man kunne opleve på en del ældre plasmaskærme.

Vi tjekker også forsinkelse på HDMI-indgangene (kaldet input lag), som er en vigtig parameter for dem, der spiller online-spil. Hvis tv’ets billedprocessering forsinker billedet for meget i forhold til det, der sker i realtid, kan det i værste fald ende med, at modstanderen skyder først! Input lag blev målt til 100 millisekunder i standard billedindstilling, hvilket er højt, mens den dedikerede spilindstilling gav langt bedre målinger på omkring 40 millisekunder.

Før kalibrering
Før kalibreringen målte vi en gennemsnitlig delta-afvigelse på 4,8 (billedindstilling Expert1). For dem, der ikke ved, hvad delta-afvigelse er, så er det kort fortalt en måling (Delta E), som fortæller, hvor meget billedet afviger fra korrekt farvegengivelse, vægtet efter hvordan vores øjne opfatter farver. F.eks. er afvigelser i lyse områder lettere at se end i mørke områder, og vores øjne er mere følsomme over for grøn end blå.

Delta E-formlen tager hensyn til dette og giver os en god indikation af, hvor korrekt billedet er i forhold til gældende standarder. Alt under Delta 3 er godkendt, fordi fejlene så nærmest ikke er til at se med det blotte øje, mens 4,8 – som vi målte i LG’s tilfælde – fortæller om klart synlige afvigelser. Det skyldes et tydeligt grønstik i midten af billedet, hvor der også mangler noget rød i farvegengivelsen.

Gråskalaen er heller ikke lineær: Billedet gror til i sort, så mørke detaljer har en tendens til at forsvinde, mens der er for meget lys i hvid med samme intensitet de lyseste steder. Dermed forsvinder detaljerne i hvid. Vi måtte derfor lave en grundig 20 punkts gråskala-kalibrering for at få gråskalaen korrekt hele vejen fra sort til hvid.

Det var i sig selv ikke nogen nem sag, da WebOS menusystemet gør det svært at hoppe ind og ud af indstillingerne. WebOS menulinjen medfører nemlig, at lysstyrken på skærmen ændres, afhængigt af om man er inde i eller ude af menuen, hvilket unægtelig gør kalibreringen mere tidskrævende. Vi savner en bedre “professionel” menu, hvor man kan gå direkte til de avancerede indstillinger.

Efter kalibrering
Efter kalibrering opnåede vi en klar, synlig forbedring med betydelig jævnere farvebalance. Delta-afvigelsen faldt fra 4,8 til 1,3. Bemærk dog, at det er målt midt i billedet. En grundig kalibrering kan altså rette op på flere af de svagheder, som 55EC930V kommer med fra fabrikken, men ikke alle.
Den lidt ujævne farvebalance hen over skærmarealet gør det vanskeligt at få hele skærmen perfekt overalt. Og kalibreringen kan ikke afhjælpe de synlige problemer med bevægelse – der må en firmware-opdatering til.

Besværlig bueform
De fleste har nok opdaget, at buede tv-skærme er in. Især koreanske Samsung er gået i brechen for buede skærme, som de hævder skal give en mere engagerende og livagtig billedoplevelse. Det er dog en sandhed med modifikationer. Bueformen kan afgjort have visse fordele, men kommer mere til sin ret på virkelig store tv-skærme og projektorlærreder. Man skal sidde meget tæt på en 55 tommers skærm for at få gavn af den omsluttende effekt.

Bueformen har også sine ulemper. LG har valgt en temmelig blank type frontglas til deres OLED-skærm, hvilket giver en del refleksioner af omgivelserne. Den buede form gør, at disse refleksioner “strækkes” ud over skærmens overflade og faktisk bliver mere generende end på et fladt tv. Det er lidt som at være i et spejlkabinet.

Desuden fremhæver bueformen, at frontglasset er ikke fuldstændig jævnt. Tv’et er usædvanlig tyndt og lækkert, men der kommer også et spænd i den tynde plasticbelægning, som giver en del vridninger i skærmoverfladen.

Konkurrenter?
Vi har fremhævet nogle kritisable ting ved 55EC930V. Men kender vi nogen bedre skærme til 20.000 kroner? Ikke nødvendigvis. Hvis man skal have en 55-tommer, er LG-skærmen uden tvivl en af de allerbedste, man kan købe.

Konkurrencen kommer først og fremmest fra LCD LED-skærme med 4K-opløsning.

Vi har tidligere sagt, at vi foretrækker OLED frem for LCD med 4K, og det står vi ved, i hvert fald så længe vi taler om 55 tommers størrelse. Men når man alligevel skal skifte sit gamle tv ud med et nyt, kan det være værd at overveje en større model. 55 tommer er ved at blive den nye normalstørrelse og regnes ikke længere for et særlig stort tv.

Store 4K-skærme som Sony Bravia KDL-65X9005, Panasonic TX-65AX800 eller den nye topmodel fra Philips, 65PFL9809, har ikke overlegen billedkvalitet på så mange punkter som LG’s OLED, men de har det tilfælles, at de giver en større, skarpere og mere medrivende billedoplevelse, især på film – og ikke mindst glattere, mere flydende bevægelser.

Alle tre koster betydelig mere end LG-skærmen, men pointen er, at der stadig kan være andre tv’er, som er værd at overveje. LG har ganske vist større OLED-skærme med 4K-opløsning på vej, men de bliver væsentlig dyrere end den nuværende model. OLED er derfor ikke løsningen på alting endnu!

Konklusion
Nogle vil nok synes, at vi er lige lovlig hårde ved LG’s nye OLED-tv. Især i betragtning af at vi nærmest roste forgængeren, 55EA980W, til skyerne.

Lad der ikke være nogen tvivl om, at 55EC930V også er et knaldgodt tv, som på flere områder har referencekvaliteter. Især når det gælder sortniveau og kontrast, er det klart bedre end alle andre fjernsyn på markedet. På sin vis er der tale om et decideret kup.

Alligevel er alt ikke, som vi forventer af et high-end tv. LG-skærmen har temmelig ujævn farvegengivelse og er ikke særlig god til bevægelse. Vores målinger levner heller ikke nogen tvivl: Det her er ikke et lige så overlegent tv som det, vi testede i 2013. Det kan se ud, som om LG i deres iver efter at presse prisen på OLED ned på et niveau, hvor flere kan være med, er gået lidt for hurtigt frem.

At gå på kompromis med kvaliteten for at sænke prisen på en high-end teknologi som OLED er lidt som at smide barnet ud med badevandet, efter vores mening. Og fordi vi ved, at LG kan gøre det bedre, gemmer vi topkarakteren og vores uforbeholdne anbefaling af 55EC930V, indtil disse “børnesygdomme” er kureret.