: LG G Flex D955

Med buede tv’er som den store attraktion på nylige messer var det kun et spørgsmål om tid, før teknikken også dukkede op på håndholdte enheder. En af de store fordele ved OLED er jo, at panelet er tyndt og bøjeligt. Og LG har ikke ligefrem holdt hemmeligt, at de har arbejdet med netop det. Lige siden sidste efterår er der lækket billeder og videoklip på nettet, og nu er den fleksible og selvhelende smartphone her så.

Udseende og konstruktion
Med en skærm på hele 6 tommer falder G Flex ind under kategorien phablet. Den er simpelthen for stor til at håndtere med en hånd, hvilket er en af grundene til den buede form. Den ligger bedre i hånden end en flad telefon. Argumentet om, at det skulle være lettere at tale i den, køber vi ikke rigtig, for selv om mikrofon og højttaler havner lidt tættere på ansigtet, er det ikke mange millimeter, det drejer sig om. Og den er stadig så stor og bred, at det føles ubekvemt at tale i den.

Med sådan en form kan man spørge sig selv, om den knækker, hvis man kommer til at sætte sig på den. Det gør den ikke, for telefonen er – som navnet antyder – fleksibel og fjedrer selv tilbage efter at være rettet helt ud.

En anden imponerende præstation, når det gælder holdbarheden, er den meget omtalte selvheling. Ridser fra f.eks. nøgler i lommen skulle forsvinde af sig selv fra bagsiden. Vores måske lidt for entusiastiske test afslørede, at man ikke skal ridse den alt for voldsomt, men det fungerer ganske godt ved små skader. Helingen går dog ikke lige så hurtigt og bliver heller ikke så perfekt som i LG’s demonstrationer. Men det er en teknologi, som vi gerne ser på flere smartphones, for ridser er et stort irritationsmoment, og enhver forbedring her er velkommen.

Skærm
Sådan en stor skærm er som skabt til at se film på. Og det er det andet argument for den buede skærm: Den skulle give en bedre filmoplevelse. Men ligesom vi ikke synes, det gør den store forskel på fjernsyn, som ikke er absurd store, så vi ser heller ikke rigtig nogen idé med det på en håndholdt skærm. OLED-teknologien gør dog, at man får en lysstærk skærm med et fint sortniveau og livlige farver, hvilket gør telefonen god at se film og fotos på.

Skærmen er imidlertid lavopløst efter dagens standard. 720p opløsning er fint på små skærme som f.eks. Sony Xperia Z1 Compact, men alle konkurrenter med en skærm på over 5 tommer har faktisk Full 1080p HD-opløsning. Den lave opløsning gør det svært at læse lille tekst på websider og ødelægger lidt pointen med en stor skærm. Vi har da heller ikke har set så lav pixeltæthed som 245 ppi i over et år. Ærgerligt på en ellers god skærm.

Kamera
Generelt har LG været smarte og beholdt kameraet fra G2, som er den bedste kameratelefon, den sydkoreanske producent har lavet. Der er et par motivprogrammer plus funktioner som HDR, panorama, billede-i-billede med begge kameraer, hurtige billedserier og forskellige fotoeffekter. Der er også en praktisk funktion til selvportrætter, hvor en lampe fortæller, når der er fokuseret på dit ansigt.

For dem der kan lide at bestemme selv, kan man indstille eksponeringskompensation, hvidbalance og ISO. Ellers bruger man bare den automatiske scenefunktion, der fungerer godt i de fleste situationer.

Faktisk er billedkvaliteten i godt lys mere end godkendt. Farvegengivelsen er korrekt, og vi kunne ikke se noget farvestik på vores gråkort. Kameraet er hurtigt og finder som regel fokus i en fart. Derimod kniber det i svagt lys.

Billederne bliver godt nok belyst, så man kan se, hvad de forestiller, men farverne bliver blege, og støjreduktionen udvisker alle detaljer. De ser simpelthen uskarpe ud, og det kan skyldes, at der ikke er optisk billedstabilisering, som der er i G2.

Lyd
Der er ikke sparet på lyden. LG G Flex kan prale af HD-lyd, dvs. den kan afspille musikfiler i 24 bit/192 kHz. Og håndtere ukomprimerede lydfiler. Det giver selvfølgelig bedre lyd med gode hovedtelefoner, men musikken fylder også mere. For at give en bedre filmoplevelse understøtter G Flex desuden Dolby Mobile.

En fordel ved den buede form er, at højttaleren ikke havner mod underlaget, når man lægger telefonen på bordet.

I brug
Ligesom G2 har G Flex ingen knapper på forsiden eller på siderne; alt sidder på bagsiden. Vi synes stadig, det er en god idé, for det er dér, man har sine fingre. Afhængigt af hvad man laver, har knapperne forskellige funktioner, f.eks. at justere volumen eller tage billeder. For at vække mobilen banker man to gange med fingeren på skærmen. Startskærmen skifter afhængigt af tid og vejr; det er måske ikke så nødvendigt, men det er en sjov detalje.

En anden gimmick er QTheater, der giver dig mulighed for at åbne et “forhæng” med to fingre for at få adgang til video, YouTube og billedvisning. Mere praktiske er de funktioner, der lader dig arbejde med flere ting på én gang. Med Slide Aside skifter man nemt mellem apps, og med Dual Window kan man have to apps på skærmen samtidig. Det virker dog ikke med alle apps. Vi kan også godt lide QuickRemote, der lader dig bruge telefonen som multifjernbetjening i hjemmebiografen.

Ydelse
I daglig brug føles G Flex meget hurtig, og det er sjældent, man skal vente på, at der sker noget. Indtrykket bekræftes af vores testprogrammer, der gennemgående viser fremragende resultater. Generelt er den på lige fod med andre mobiler, der anvender Snapdragon 800, men der er visse afvigelser.

3D-ydelsen er fantastisk, så den egner sig fortrinligt til krævende spil. Derimod får den en lavere score i Browsermark end både Nexus 5 og LG G2. Takket være det store batteri er batteritiden overraskende god.

Konklusion
Det er interessant, at LG har formået at lave en buet telefon, men vi kan ikke rigtig se pointen, bortset fra at den passer bedre i baglommen. Det giver dog håb om bøjelige telefoner i fremtiden.

LG G Flex er en lynhurtig phablet med et godt kamera og fremragende lyd. Men vi er skuffede over skærmopløsningen, telefonen er for stor, og den ser anonym ud. Til den høje pris forventer man en luksuriøs og praktisk smartphone snarere end bare en sjov gimmick.