Danske Libratone har på få år præsteret at gå hele vejen fra opstartsvirksomhed til eksklusiv mærkevare inden for design-lydprodukter til boligen.
Loop er formet som en tallerken med en diameter på 33 cm og en forholdsvis beskeden dybde på 8 cm. Man kan hænge den op på væggen med det medfølgende vægbeslag eller montere dens trefod og stille højttaleren på en hylde eller et bord. Fronten er helt fri for indstillinger, bortset fra Libratone-logoet, der funger som tænd/sluk-knap. Frontstoffet er af uld og fås i 11 farver.
Under den uldne overfrakke gemmer der sig fire højttaler-elementer: To bånddiskanter, en 4 tommers bas/mellemtone, som er fælles for begge kanaler, samt en slavebas-enhed, der sikrer rimelig bas i det lille kabinet. Tre klasse D-forstærkere leverer i alt 120 watt til de aktive elementer.
Funktioner og betjening
Når højttaleren er sluttet til stikkontakten, er den klar til at blive parret trådløst med afspilleren og indlemmet i husets netværk. Til forskel fra den udgave af Loop, som vi tidligere har testet, tilbyder Loop BT desuden afspilning via Bluetooth. Der er mulighed for at afspille i nær-cd-kvalitet med aptX-codec’en.
Sådan lyder den
Det virker lidt letkøbt at sige, at en cirkulær højttaler med uldbetræk lyder rundt og lidt uldent. Men det gør den altså. Libratone Loop giver et behageligt lydbillede uden skarpe kanter. Der er ikke noget, der lyder skarpt eller påtrængende, når det gengives af Loop.
Dette lydbillede klæder noget musik og er perfekt til baggrundsunderholdning og mindre besætninger, men hvis smagen går i retning af tung rock, er Loop næppe det indlysende valg. “Tom’s Diner” med Suzanne Vega lyder f.eks. glimrende, mens Judas Priests “Pestilence and Plague” falder til jorden.
Konklusion
Libratone Loop BT er en charmerende lille højttaler, som gør det, den er bedst til, ganske glimrende. Den vil gøre god fyldest i køkkenet og soveværelset, hvor den vil indkassere beundrende blikke. Men skal der spilles op til fest, så skal der tungere skyts på banen.
Også i denne test:
JBL Authentics L8
Retro af høj karat
JBL flirter charmerende med deres professionelle fortid. Resultatet er en rockhøjttaler i stuevenligt format.
Geneva AeroSphere Large
Musikalsk bold spiller op til fest
AeroSphere Large kan meget mere end bare at se godt ud.
Mission Aero
Fuldvoksen stereo fra minihøjttaler
En begavet DSP får Mission Aero til at lyde meget større, end den fysisk er.
Denon HEOS 7
Åben lyd i lækker indpakning
Denons største trådløse højttaler spiller godt og ser godt ud.
Bose SoundTouch 30 Series II
Minianlæg med netradio
Boses maxi-kompaktanlæg henvender sig især til Boses egne fans, men vinder næppe nye tilhængere.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer