: Linn Kiko

Nu dukker der efterhånden flere og flere apparater op, som skal kunne streame tv-lyd, dvd, Blu-ray, og hvad du end måtte ønske. Behovet er ikke mindst opstået på baggrund af, at folk gerne vil have en enkel løsning til at afspille alle de forskellige former af mere eller mindre inkompatible lydbærende medier, som moderne hjem oversvømmes af.

Det betyder docking-stationer, kabler, AirPlay, Bluetooth og diverse mere eller mindre vellykkede løsninger for først og fremmest at få musikken fra bærbare enheder og ud på et anlæg. En anden ting er også det faktum, at jo fladere et tv bliver, jo værre lyder det, og derfor ville det være en fordel også at kunne få tv-lyden ud på noget, som i hvert fald lyder relativt fornuftigt. Jeg synes, det burde være obligatorisk for tv-sælgere at demonstrere, hvordan et tv faktisk lyder, før de sælger det. Og hjælpe kunden med en fornuftig lydløsning samtidig.

En løsning kunne f.eks. være den nye Linn Kiko. Og når en etableret high-end producent som Linn – der unægtelig har meget respekt omkring sit navn – satser på en sådan type apparat, må det vel være godt. Eller hvad?

Design
Et andet krav er WAF-faktoren (Wife Acceptance Factor) eller mere moderne SAF-faktoren (Spouse, eller samlever, Acceptance Factor). Det går som oftest ikke at komme med nogle store, sorte gulvstående højttalere eller en bred receiver i typisk design.

Lifestyle-producenter som B&O og Bose hører til blandt dem, der tidligere har gjort sig nogle tanker om at lave tiltalende løsninger. Efter min smag er Linn Kiko imidlertid både den pæneste – og bedste.

Kiko består af en receiver-enhed og et par højttalere. Begge i lækker buet skal, som kan fås i flere forskellige farver. Meget pænt, og receiveren kan også stå på højkant. En tænd/sluk-knap er alt, og så kan man faktisk næsten glemme apparaterne. Fjernbetjeningen og computer/tablet/smartphone tager sig af resten.

Der går et par ganske tykke kabler mellem receiveren og højttalerne, hvilket er den eneste design-indvending, jeg har. Til gengæld findes der en teknisk finesse ved det. I receiveren sidder en forstærker-enhed til hvert højttalerelement, så i kablet går der faktisk to separate højttalerledninger. Man benytter Neutrik speakON-kontakter, som gør det helt idiotsikkert at tilslutte. Effekten angives til 33 watt RMS, men hvilken type forstærkning, og hvordan de er fordelt på de totalt fire højttaler-elementer (opadrettet bas, fremadrettet mellemregister/diskant), har det ikke været muligt at få rede på inden deadline.

I øvrigt kræves bare en strømledning og en netværksledning. I modsætning til mange andre enheder, som skal kobles til hjemmenetværket, kører Kiko ikke trådløst, men tilsluttes med ledning. Det fjerner hurtigt en mængde potentielle netværksproblemer, men kræver som sagt en kabel til netværks-routeren. Har man lang afstand til sin router, kan jeg anbefale, at man skaffer en adapterløsning, som kan køre en netværksslynge via lysnettet. Selv har jeg god erfaring med en løsning fra NetGong, men der findes flere andre.

Computeren råder
På bagsiden findes foruden netværksindgang også tre HDMI ind og en ud samt analog audio og digital S/PDIF samt TOSLINK-indgang. Det burde være tilstrækkeligt for vældig meget.

Linn har flere programmer på deres hjemmeside, som gør både opsætning og drift til en leg. Ind med programmet på din computer, og du er hurtigt i gang og spiller. Og det skal indrømmes, at meget mere fleksibelt kan det ikke blive.

Linn har til og med en løsning – uden egentlig AirPlay – som gør, at dine AirPlay-baserede enheder ser Kiko som en modtager, og det er bare at sende dit signal. I løbet af testen havde jeg det sjovt med både YouTube og tv-modtagelse på min iPad med lyden trådløst ud via Kiko. Og via computeren kan du f.eks. spille hele dit iTunes-bibliotek, en mængde radiostationer og al anden musik, du har liggende på computeren, eksterne diske eller din NAS – programmet Kinsky kan faktisk ordne det meste. Det fungerer også fint med andre end Linns produkter.

Hvordan lyder det så?
Well, det beror på, hvordan man ser det. Hvis man ser på det strengt lydmæssigt, så kan jeg let fikse en – eller flere – løsninger for det samme beløb, som lyder klart bedre, hvis vi ser det i rene hi-fi-termer. Men det skal ikke læses, som om Kiko lyder for dårligt.

Kiko har en velbalanceret lyd, som virker skræddersyet til, at den skal kunne spille alt mulig musik med god balance for lytteren. Det er tilstrækkelig pænt til, at velopløst musik skal klinge rigtig fint med både relativt stort lydbillede og godt med detaljer. Men det er også tilstrækkelig tilpasset, så lavopløst musik ikke skal lyde for grimt.

Kiko stod for underholdningen i løbet af et par aftener med besøg, og det var gennemgående positive vendinger fra gæsterne. Hele oplevelsen, både det at man faktisk kunne spille hvad som helst, når som helst, og at det desuden lød rigtig godt, parret med at det er et fysisk lækkert, lille anlæg, gjorde folk interesserede. Hvad er det for noget? Har aldrig hørt tale om Linn! Cool! – var bare én kommentar.

Me like
Det eneste lille problem, jeg havde, var et par dropouts, da jeg prøvede Kiko på netværket i sommerhuset. Men det er noget, som sommerhusets (ganske dårlige) netværk sædvanligvis har problemer med, og som Kiko ikke kan gøre for. Kiko kom derimod pænt tilbage igen af sig selv hver gang – hvilket man ikke kan sige om min (trådløse) Slim Devices, som normalt står for al radio og lidt til deroppe.

Kiko har været en fornøjelse at arbejde med. Det føles, som om man får en ekstra bonus – flere gange tænker man: Nå, det kan den faktisk også gøre! For en “normal” forbruger med behov for både fleksibilitet, pænt udseende og en klart godkendt lydoplevelse, er Kiko helt enkelt et herligt apparat.

Sven Bilen