TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Logitech BRIO

På forkant med BRIO

Logitech er først ude med et 4K-webkamera, men har vi brug for det?

Af / 05/04/2017 - 09:00
Logitech BRIO

Home mener

  • BRIO har et meget bredt synsfelt og nogle meget præcise farver. Vi elsker at kunne låse Windows op med ansigtet.
  • Der mangler software, som understøtter den højere opløsning, og prisen er alt for høj.

Tilbage i 90’erne havde Logitech helt styr på det med webkameraer, og alle med respekt for sig selv havde et QuickCam stående på skrivebordet. Siden er behovet for de små kameraet støt og roligt faldet, i takt med at prisen på bærbare, der har den slags indbygget, er blevet mere spiselig.

Kvaliteten af de indbyggede kameraer er dog sjældent voldsomt god, og der kan derfor stadig være lidt fornuft i et dedikeret kamera. Med udbredelsen af 4K-skærme kommer nu også behovet for 4K-kameraer. Logitech er nogle af de første på markedet med sådan et. Navnet er BRIO.

Klodset clips

Af noget så kedeligt som et webkamera at være ligner BRIO stort set alle andre modeller på markedet. Man kan dog tydeligt mærke, at der er tale om et kvalitetsprodukt, når man nærstuderer huset, som er ganske solidt bygget.

Helt så positive er vi ikke omkring foden, der ikke har det bedste greb grundet en lidt fesen konstruktion. Heldigvis kan den tages af og erstattes af en trefod. Også USB-C-kablet på bagsiden kan tages af og erstattes af et længere, hvis man ønsker det.

Annonce

Sensorerne på fronten gør, at BRIO kan fungere som et Windows Hello-kamera og låse en Windows 10-pc op alene med ansigtet. Det kan vi godt lide. Er man den paranoide type, kan man med fordel benytte den lille plasticklap, som Logitech har smidt i pakken, til at dække linsen, når kameraet ikke er i brug.

Mangelfuld software

Desværre støder man hurtigt på et problem, når man først får sat strøm til BRIO. Den medfølgende software er mildt sagt mangelfuld, for ikke at sige decideret ringe.

Af en eller anden årsag har Logitech hverken inkluderet muligheden for at kunne optage billeder eller video, men lader os blot justere på lys, farver og kontrast samt bredden på billedet. Vil man optage eller streame, skal der bruges anden software. Det er der heldigvis meget af, men meget lidt understøtter indtil videre 4K, og vi må derfor endnu nøjes med op til 1080p i de fleste programmer.

 Flot billedkvalitet

Heldigvis er både lyd og billedkvalitet på optagelser fra BRIO utrolig god, selv om vi er begrænset til Full HD. Kameraet har et meget bredt synsfelt på 90 grader og fanger derfor utrolig mange detaljer. Hvidbalancen justeres godt via den automatiske indstilling, og HDR-funktionen giver en meget naturlig og præcis farvegengivelse.

Som de fleste andre 4K-kameraer er vi begrænset til 30 fps i den fulde opløsning. Det er her vigtig, at man ikke bevæger sig alt for meget, da der ellers optræder lidt ghosting. Vi savnede derfor ikke 4K og foretrak i stedet den højere frame-rate i 1080p.

Konklusion

Logitech BRIO sælges som det første 4K-webkamera på markedet. Desværre er markedet endnu ikke helt klar til 4K i et webkamera, og du vil derfor sjældent få det fulde udbytte af kameraets højere opløsning. Hertil er prisen lige lovlig høj. Udbuddet af kameraer, der kan optage i 1080p, er stor, og du skal derfor gøre op med dig selv, om fremtidssikringen er vigtigere end prisen. 4K eller ej, BRIO er stadig et utrolig godt webkamera.

 

picture2 picture3 picture4
<
>
(Foto: Producent)
Karakter
Logitech BRIO
Premium
Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Mange bække små

En lille guldklump

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv