TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Logitech StreamCam

Til hjemmearbejde og videodrømme

Hvad enten du har en youtuber i maven, eller du bare skal holde videomøder på hjemmekontoret, stiller StreamCam skarpt på dig.

Af / 06/04/2020 - 17:00
Logitech StreamCam

Home mener

  • Ibrugtagningen er nem, og lyd- og billedkvaliteten er et syvmileskridt fra det indbyggede webcam i den bærbare.
  • Ingen 4K: Du må nøjes med Full HD-opløsning. Ikke helt så mange funktioner som de “seriøse” webcams. Til gengæld er prisen lavere.

At de fleste skal arbejde fra hjemmet, er pludselig gået fra at være en fremtidsvision til at blive konkret virkelighed. Det betyder også, at når der skal holdes møder med kollegerne, skal du ikke kun sørge for wienerbrødet selv. Der skal også hardware til.

Logitech Streamcam Graphite scaled
Logitech StreamCam er en diskret enhed, der kan monteres oven på enhver fladskærm. (Foto: Logitech)

Logitech StreamCam er et alternativ til det indbyggede kamera i den bærbare. Som navnet antyder, henvender Logitech sig bl.a. til streamere og youtubere. Men det kan også bruges af dem, der “bare” skal kunne ses og høres til videomøder.

StreamCam er en diskret lille, stort set terningformet plasticenhed i grå eller hvid. En kameralinse er det eneste kendetegn. Når kameraet er tændt, lyser en hvid lysdiode desuden.

Installationen er forholdsvis simpel. Sæt kameraets kabel i en USB-C-port, og det bliver automatisk genkendt. Der skal dog en genstart til, før alle funktioner kører, og man får den fulde billedkvalitet. For de fleste handler den fysiske montering om at klikke kameraet på plads i en holder, der passer på alle fladskærme. Man får også en holder med, der passer i standard-kamerastativer.

“Husk at fjerne vasketøjet – for omgivelserne kommer med i billedet!”

Annonce

 Logitech StreamCam dækker en diagonal billedvinkel på 78 grader. Det svarer til en 28 mm vidvinkeloptik i den analoge 35-mm filmverden. Det er en udmærket billedvinkel til hjemmekontoret, hvor du undgår, at billedet fortegnes alt for voldsomt, som det ville ske på et kamera med 90 graders billedvinkel eller højere. Uden at du dermed bliver reduceret til bare et talende ansigt i mængden på fællesmødet. Det betyder dog også, at du skal huske at fjerne det henkastede vasketøj og de døde blomster i hjørnerne – for omgivelserne kommer med i billedet!

StreamCam optager i 1080p 16:9 widescreen-format, men det pointeres i materialet fra Logitech, at kameraet også kan optage i 1920p lodret format. Det kan det (man skal bare dreje kameraet 90 grader), og for nogle vil det være en salgsparameter. Men husk, at hvis video i højkantsformat havde været en god idé til at begynde med, ville biograferne være højhuse.

Logitech Streamcam gaming
Avancerede brugere kan kombinere flere kameraer ved hjælp af programmet Logitech Capture. (Foto: Logitech)

Kameraet arbejder gnidningsløst sammen med Skype, Zoom og andre videotjenester, men programmet Logitech Capture, der kan downloades gratis, tilføjer en række ekstra funktioner som panorering/zoom, der følger dit ansigt. Det ser smart og actionpræget ud, men det er ikke givet, at de øvrige mødedeltagere sætter pris på den distraherende effekt, når billeder følger dig i stedet for at være i ro.

Med Full HD-opløsning (1920 x 1080 pixel) er Logitech StreamCam betydelig mere finkornet end det typiske laptop-webcam, der er 720p eller lavere. Hvad der i virkeligheden betyder mere, er lysfølsomheden. Optikken i StreamCam har et blændetal på f/2.0. Det er ganske godt, og det betyder, at du ikke behøver at have en spotlight på dig for at få en sund og naturlig ansigtskulør. Kameraet er også mindre følsomt over for forstyrrende lys fra vinduer.

Træerne gror dog ikke ind i himlen (hvad de sjældent gør til den pris). Du må undvære 4K-opløsning, som Logitechs dyrere webcams har. Du får heller ikke HDR og variabel billedvinkel. Men det er alt sammen funktioner, der er irrelevante, når det handler om at deltage som enkeltperson i et møde. Og 4K-video med 30 Hz billedfrekvens stiller store krav til internetforbindelsen – både din og de andre deltageres.

Logitech Streamcam Music scaled
Måske drømmer du om at gøre din musikinteresse til en streaming-karriere? (Foto: Logitech)

Konklusion

Logitech StreamCam er et webcam til en tilgængelig pris, som vil være en dramatisk opgradering fra det indbyggede kamera i den bærbare. Og det forvandler dig til et menneske af kød og blod i stedet for en utydelig skygge på skærmen. Billedkvaliteten er nemlig glimrende, selv om du må undvære de prof-funktioner, som du i øvrigt ikke havde brug for.

Hvis du drømmer om at skifte hjemmekontoret ud med en glamourøs karriere som streamer, vil billedhastigheden på 60 Hz være en god hjælp. Og Logitech Capture-softwaren kan gøre dig til din egen amatør-videoproducer.

Karakter
Logitech StreamCam
Premium
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Vi har testet Netgears nye populære Wi-Fi 7-mesh

AI gode gange tre

Mesh med Wi-Fi 7 giver bred og lynhurtig dækning

Samsung Galaxy Book 4 Edge er god til studerende og folk på farten

Yoga på den kloge måde

Moderne CPU - gammeldags skærm

Tæt på perfekt begynder-PC

Er PC’en blevet klogere?

Fin computer – sløv skærm

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC