: Marantz PM-10

Det er godt at have noget at glæde sig til. Og det har vi haft, siden vi i november besøgte Marantz’ hovedkvarter i Eindhoven i Holland og fik demonstreret firmaets nye referenceserie. Serien består af SACD-afspilleren SA-10 og den integrerede forstærker PM-10. Vi bestilte selvfølgelig straks begge til test.

Testen af SA-10 kan du læse her, men forstærkeren lod vente på sig. Lige indtil nu, hvor produktionseksemplarerne kunne frigives med lydtroldmand Ken Ishiwatas velsignelse, og et testeksemplar lod sig bugsere hjem fra postekspeditionen.

Med en vægt på mere end 20 kg er Marantz PM-10 en solid sag at få bakset på plads i lytterummet. Selv om ejere af f.eks. Gryphon-forstærkere vil betragte den som en nipsgenstand. Af ydre er slægtskabet med SA-10 tydeligt. Og den ligner til forveksling andre Marantz-forstærkere, f.eks. PM-11S3: En stor blok med let buet front og et centralt panel med et “koøje-display” i midten samt blåt LED-lys langs kanterne. Hvis man foretrækker et mere afdæmpet udseende, kan blålyset selvfølgelig slås fra.

På bagsiden, der er dækket af rent kobber, finder man et udvalg af ind- og udgange i lækker kvalitet. Højttalerterminalerne er i ekstrarent kobber, og der er alt, hvad man kan ønske sig af tilslutninger. Hvis man altså er indstillet på at køre analogt hele vejen, for PM-10 har ingen digitale indgange overhovedet.

 

Den opgave klares til topkarakter af SA-10, der ud over SACD-afspiller rummer en fremragende DAC. Men det betyder også, at man skal indregne prisen på en digitalkonverter i den i forvejen anselige udskrivning, hvis man investerer i en PM-10.

En ny klasse
Mens det ydre er velkendt, er indmaden under det fem millimeter tykke kobberlåg et brud på Marantz’ hidtidige traditioner. PM-10 er Marantz’ første high-end klasse D-forstærker.

Klasse D-forstærkere er betydelig mere effektive end traditionelle klasse AB-forstærkere. Det gør det muligt at bygge kraftigere forstærkere med højere effekt på mindre plads. PM-10 er opgivet til 2 x 200 watt i 8 ohm og det dobbelte i 4 ohm. Og der er ikke to, men hele fire effekttrin gemt i det proppede kabinet. PM-10 er nemlig balanceret opbygget fra indgang til udgang. Derfor sidder der to udgangstrin i hver kanal, som arbejder spejlvendt i forhold til hinanden.

Ud over at give dobbelt så meget effekt og koste dobbelt så mange komponenter skal den balancerede opbygning også udligne støj og andre forstyrrelser i kredsløbet. Klasse D-forstærkermodulerne er Ncore-moduler fra hollandske Hypex.

En Marantz-tradition, som man dog genfinder i PM-10, er de specielle HDAM-forstærkermoduler, der bruges i stedet for integrerede operationsforstærkere. De bruges i rigt mål overalt i forstærkeren. Selvfølgelig i en high-end-version, kaldet HDAM SA3. De findes bl.a. i RIAA-delen, der også understøtter moving coil-pickupper.

Lyden af Marantz PM-10
Noget hi-fi-udstyr imponerer ved første bekendtskab, men viser sig at pynte på tingene. Andre gange viser en “kedelig” forstærker sig at vinde ved nærmere bekendtskab.

Med Marantz PM-10 får man en af de sjældne “det var ligegodt pokkers”-oplevelser, når den fra første strofe præsenterer et lydbillede, der er endnu større, renere og klarere, end den høje pris har bygget forventningen op til. Og som fortsætter med at imponere, jo bedre man lærer den at kende.

 

En elskelig kæmpe
De fleste klasse D-forstærkere er kendetegnet ved et neutralt og ufarvet lydbillede. Men de kan samtidig ofte blive kedelige og uengagerende at lytte til. Sådan er det ikke med PM-10. Den er neutral, men på en venlig måde. Billedligt talt er der ingen toneområder, der favoriseres – men alle bliver elsket.

Testere ynder at tale om, at instrumenterne fremstår på et mere eller mindre sort bagtæppe. Den slags lyder snobbet, men der er en ro og renhed i PM-10, som er sjælden. Det gør det let at placere instrumenter på den akustiske scene, ligesom man nemt kan høre forskel på, hvilke rumklangsenheder og andre effekter der er brugt i optagelsen.

Fuldkommen stilhed
Stilheden i forstærkeren kan også opleves i den måde, man tydeligt kan adskille støj og sus på optagelser fra forstærkerens egen grundstøj. Sidstnævnte er der nemlig slet ikke. Eller rettere: Den ligger så lavt, at den ikke på noget tidspunkt opdages. Heller ikke som en ubevidst bund af uro.

Det er nemt at høre hidtil uopdagede pudsigheder ved yndlingsoptagelserne. Men fejlene til trods bliver det ikke distraherende eller ubehageligt at lytte til. Marantz PM-10 kan som ægte referenceforstærker afsløre fejl i optage- og afspilningskæden, men det handler først og sidst om at gengive musik.

Dynamisk overskud
Jeg har sjældent hørt en forstærker med så stor dynamisk spændvidde. Vibrafonen på “I’m Confessin’” fra Jazz at the Pawnshop virker bare lidt friere end hidtil, og der bliver slået lidt hårdere med køllerne. På samme måde er trommerne på “Time Be Time” fra Middle Passage lidt mere spændstige og basstrengene lidt sprødere.

Med mindst 200 watt til rådighed er der overskud til at drive langt de fleste, hvis ikke alle højttalere til rigelige lydtryk. Hvad der er vigtigere, er det overskud og den kontrol, den har. Også når der ikke spilles øredøvende højt.

Med en så heftig pris mangler der ikke alternativer. Men faktisk er der kun få forstærkere, som det giver mening at sammenligne direkte med. Skal der mange watt under motorhjelmen, er der f.eks. danske Gato DIA-400S, som har den dobbelte effekt og indbygget DAC, og endda er en tredjedel billigere. Begge er spændende, og begge repræsenterer et godt køb. Men man får en endnu mere åben og levende gengivelse for de ekstra kroner, som PM-10 koster.

Skal det være endnu vildere, er der kæmper som McIntosh MA8000 og Gryphon Diablo 300, der vil få din sjæl til at forlade kroppen. Men den kan få svært ved at finde hjem igen, da du skal sælge mere end én nyre for at få råd!

Konklusion
At kalde en forstærker til tres tusind kroner billig, er jublende vanvid. Og når den så tilmed mangler en digitalsektion, virker det endnu mere absurd. Det er ikke desto mindre tilfældet med Marantz PM-10.

Hvis man er på jagt efter en forstærker, der kan skille klinten fra hveden på en legende let og musikalsk måde, selv når der spilles højt på tungtdrevne højttalere i store rum, er Marantz PM-10 alle pengene værd.

Marantz er teknologisk hoppet med begge ben ind i fremtiden, men har beholdt den klassiske lyd. At skabe en referenceforstærker fra bunden med ny teknik er grænsende til hybris. Undtagen når det lykkes. Og det gør det her.