Når man hører navnet Marshall, kommer man til at tænke på de enorme mure af højttalere, som rockbands brugte på scenen i 60’erne og 70’erne. Deres guitarforstærkere blev bl.a. brugt af Deep Purple, The Who og Eric Clapton. Men tiderne skifter, og i dag er der også brug for små elektroniske apparater til almindelige mennesker. De hovedtelefoner og højttalere, der bærer Marshalls logo, er dog produceret af svenske Zound Industries, som også står bag hovedtelefonmærket Urbanears.
For lidt over et år siden udsendte de den første højttaler, Marshall Hanwell, opkaldt efter det sted, hvor Jim Marshall åbnede sin første butik. Det var en rigtig retro-højttaler på 10 kilo, kun med analog indgang og til en afskrækkende høj pris for almindelige mennesker. Med den nye Stanmore har de skabt en lettere og mere kompakt højttaler til en mere overkommelig pris. Men frem for alt har den fået betydelig flere og mere fleksible tilslutningsmuligheder, herunder trådløst.
Design og kvalitet
Dermed ikke sagt, at Stanmore er en lille og let sag i forhold til mange af de Bluetooth-højttalere, man kan finde på butikshylderne. Den er på størrelse med de større modeller fra Bowers & Wilkins eller Loewe. Dvs. som en stor skotøjsæske – eller som en reolhøjttaler, for nu at bruge en sammenligning fra hi-fi-verdenen. Og selv om den vejer kun halvt så meget som sin forgænger, er der stadig langt til visse konkurrenters fjerlette plastichøjttalere.
Kabinettet er gedigent og solidt med en tillidsvækkende død lyd, når man banker på det. Og det oser af kvalitet med sit læderklædte ydre, sine messingdetaljer, sin stoffront og selvfølgelig det klassiske Marshall-logo. Nydeligt og temmelig cool. Under neden er der gummifødder for at forhindre den i at rykke baglæns, når man skruer op, og for at beskytte underlaget. Selv knapperne virker solide og af høj kvalitet.
Håndtering
Og disse knapper er ikke, som man er vant til med konkurrerende produkter. Her er hverken touch-knapper eller display. Nej, Stanmore har gedigne manuelle kontakter og knapper. Power-knappen er en reel metalkontakt, og kontrollerne til volumen, bas og diskant er gode, gammeldags drejeknapper. På toppen er der også en knap til at parre højttaleren med telefonen via Bluetooth samt lamper, der indikerer status, og hvilken lydkilde man har valgt.
På bagsiden finder vi en RCA-indgang, så man kan tilslutte f.eks. en cd-afspiller eller endda en pladespiller. Der sidder usædvanligt nok også en optisk indgang, så man kan tilslutte f.eks. en Apple TV-boks for at få lidt bedre lyd. På toppen er der en standard 3,5 mm indgang, og der medfølger en virkelig lækker snoet ledning, så man føler, at man tilslutter en elektrisk guitar og ikke bare en mobiltelefon.
Lydkvalitet
Som ventet er højttaleren lavet til rock’n’roll. Derfor blev der også lidt mere Jimi Hendrix og AC/DC på play-listen end normalt. Og den stortrives med den slags musik. Guitar-riffs sidder lige i skabet, og man kommer til at slå i luften i takt med trommerne og den overraskende dybe bas. Desuden kan den spille højt. Så højt, at der er risiko for vrede naboer. “It goes to eleven,” som de siger i This is Spinal Tap.
Desuden viste den sig at fungere rigtig godt med elektronisk musik. Det er faktisk en af de få Bluetooth-højttalere, der får “Silent Shout” med svenske The Knife til at lyde, som den skal. Ikke overraskende trives Stanmore ikke lige så godt med mere elegant og krævende musik. Norah Jones’ “Come Away with Me” lyder f.eks. lidt indelukket. Hendes stemme kommer godt ud, men resonansen i instrumenterne forsvinder, og musikken føles ikke så naturlig og tæt på, som den skal.
Konklusion
Med Stanmore kan for en gangs skyld dømme et produkt på udseendet. Man får, præcis hvad man forventer af en højttaler, der bærer det ikoniske Marshall-logo. Det er ordentlige sager af god kvalitet og passer lige til det publikum, der er tiltrukket af mærket. Hvis det er hylende guitarer og dunkende bas på øredøvende volumen, man vil have, så leverer denne højttaler varen. Den har mange tilslutningsmuligheder og er også et glimrende valg som musikanlæg, hvis man bor småt.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer