: Martin Logan Montis

Den elektrostatiske højttaler kan let opfattes som eksotisk, dyr og vanskelig at leve med. Men fordommene får et skud for boven i MartinLogans nye stjerneskud, Montis.

Man får meget godt at vælge imellem, når det ikke spiller så stor en rolle, hvad der står på prissedlen. Med et budget på op til 100.000 kroner for et par højttalere bliver det også vanskeligt at vælge. Størrelsen og designet kan være udslagsgivende for nogle – og helt klart ens egen smag, hvad lydsignatur angår. Men det er svært at gøre et dårligt køb i denne prisklasse.

De fleste vælger konventionelt. Traditionelle højttalere med en række dyre højttaler-elementer monteret i et godt forarbejdet kabinet. F.eks. Dali Epicon 6, Marten Django eller PMC IB2i. Knaldgode højttalere alle tre – og udfordret af Montis til hele 98.000 kroner parret.

Det bedste af to verdener
Mens almindelige højttalere tit har komplekse delefiltre, der deler frekvenserne ind i områder, som så sendes til hvert enkelt element, har elektrostaten ingen delefiltre i signalvejen. Med bare én membran som i f.eks. MartinLogan CLX slipper man for signaltab i et delefilter. Sammen med en stor membranflade, der er mange gange lettere end en papirmembran med spole og ophæng, kan en god elektrostat-højttalers minimale farvning og forvrængning give et uhyre detaljeret og skarpt fokuseret lydbillede. Den lave masse flyttes nemlig over hele fladen i luftgabet mellem polerne, som grillene faktisk er. Ikke bare fra midten, som et almindeligt mellemtone-element gør.

Ulempen er, at membranfladen må være stor, for at højttaleren er specielt effektiv og kan levere troværdig bas. Med andre ord kan den blive så store, at de fleste vægrer sig. Dermed sælger de kun i lille antal, til glødende entusiaster.

Montis derimod er en hybrid konstruktion, hvor et konventionelt bas-element med en 25 cm aluminiummembran er monteret i det kabinet, som elektrostat-elementet er skruet fast i, og drevet af en egen basforstærker på 200 watt. Aktiv bas altså. Elektrostat-membranen er spændt op i en vertikal, buet ramme og dækker hele 3.208 kvadratcentimeter. Normalt ikke nok til at få bassen ned under 60 Hz, men den aktive bas (som deler på ikke-kritiske 370 Hz) skubber på med den sidste oktav. Dermed spiller den aktive bas bare med frekvenser i basområdet ned mod 29 Hz, mens resten af musikkens frekvenser fra 370 Hz gengives af det gennemsigtige elektrostat-element.

Her er det altså kun elektrostat-membranen, der drives af forstærkeren. I dette tilfælde vores trofaste og anvendelige McIntosh MA7000 på 250 watt, som er blevet brugt i mange højttalertests, også af MartinLogan-højttalere.

Musikalsk rus
De knejser godt nok i rummet, men den transparente folie, som udgør membranen, og den slanke profil gør, at de ikke dominerer stuen. Og det er godt, for har du først fået dem behørigt placeret på gulvet, venter der en musikalsk rus, som fanger dig fuldstændig. Men først må du gennem en tretrins procedure …

Drop de gummifødder, som følger med. De er ubrugelige. Skru hellere pigge på, og brug gulvbeskyttere, hvis det er nødvendigt. Mål afstanden til bagvæggen, minimum 30 cm, sidevæggene er ikke så kritiske. Højttalerne skal have nøjagtig samme afstand til bagvæggen. Så kommer trin tre. Nu skal du dreje højttalerne indad, så de peger direkte på dig, når du sidder der, hvor du bedst kan lide at sidde, når du lytter. Der findes ingen ideel lytteafstand, men den bør være omtrent det samme som afstanden mellem højttalerne og sofaen.

Så er det bare at nyde, men ikke for længe. For efter at være blevet bekendt med højttalernes klangbalance kan det være smart at eksperimentere med højden på de bagerste pigge for at løfte højttalerne lidt på bagsiden. En mindre skrå vinkel på elektrostat-panelet kan nemlig give dig tydeligere diskant. Skulle bassen være helt ved siden af, så bør du prøve dig frem med baskontrollen på bagsiden, før du overvejer at flytte højttalerne længere frem eller tilbage. Læs brugsanvisningen, den er blandt de bedste i branchen og indeholder megen nyttig information.

Selv gør jeg alt dette – og mere til – når jeg sætter elektrostat-højttalere op. Belønningen får du umiddelbart herefter, og du behøver ikke at vente på at komme i himlen. Du får nemlig dit eget musikalske himmerige i stuen. F.eks. med Linn Records’ 24 bit version af Mark Knopflers Privateering. Titelnummerets guitarspor får en dynamisk klarhed, som man sjældent hører med almindelige højttalere. Tonerne flyder vægtløst, mens bassen skaber et klippefast fundament for sologuitaren og den slebne vokal.

Det langt mere funky åbningsspor på Donald Fagens Sunken Condos, “Slinky Thing”, er måske ikke mandens lyseste øjeblik rent musikalsk, men det svinger fantastisk, og vibrafonen krydrer lækkert det fremadlænede lydbillede, mens elguitarsoloen nærmest foregår to skridt fra mig. Livagtigt som bare f… og enormt engagerende. Og det er, fordi højttalernes fine dynamiske kontrast og præcision gør, at musikken groover og således engagerer mig.

Klassisk musik er vigtigt for mig, og måske er jeg mere kræsen på lydoptagelser af klassisk end anden musik. Derfor var det en åbenbaring at høre Leif Ove Andsnes’ Beethoven-fortolkning på Montis. Strygerne flyder fjerlet ud i rummet, lydbilledet er overvældende realistisk, og den naturlige, næsten legato måde, Mahler Chamber Orchestras strygere gengives på, giver mig gåsehud langt ned ad benene. Andsnes klaverspil er fremragende, og højttalerne spiller med musikken i en grad, som næsten kun elektrostater klarer. Alt lyder så silkeblødt og samtidig dynamisk og fokuseret, at det eneste ord, der kan beskrive lyden præcist, er … naturligt.

Hør dem og dø
Den enestående silkebløde klang, det frapperende åbne lydbillede og den fantastisk uanstrengte dynamik gør det her til en af vores absolutte favorithøjttalere. Montis har ganske vist hård konkurrence, men få af dem klarer at forene spilleglæde med en gnistrende skarp detaljerigdom, næsten vægtløs mellemtone og kick-ass bas, som disse gør. Uanset hvad du måtte ende med, så sørg for at høre Montis, hvis budgettet ligger på dette niveau. Det vil du ikke fortryde.