Mens det kan virke, som om de fleste elbilproducenter kæmper om at være den mest futuristiske, går Mazda den modsatte vej med deres første elbil, MX-30. Der har nedtonet midterkonsol og velkendte instrumentpaneler, og alle knapper og håndtag sidder, hvor man forventer at finde dem.
Ikke at Mazda MX-30 mangler noget på udstyrsfronten. Her får man forrude-display (HUD), hele to 7 tommers skærme (hvor kun den, der viser kabinetemperatur og aircondition, er touch) og bakkamera som standard. Man får også et virtuelt instrumentpanel, der viser, hvad man har brug for, bl.a. batterikapacitet, køreøkonomi, og desuden hvor ladestikket sidder (nemlig bagpå i højre side).
Veludstyret som standard
Standard er også opvarmede og dæmpbare sidespejle, LED-forlygter, parkeringssensorer foran og bagpå samt 18 tommers alufælge. 220 volt strømudtag i midterkonsollen følger ligeledes med, hvilket ikke mindst er brugervenligt for forsædepassagerer med en bærbar i skødet.
De karakteristiske “selvmordsdøre” bagi er et frisk pust, selv om de ikke gør det lettere at sætte sig ind på bagsædet. Simpelthen fordi det er så trangt.
Prisen er meget behagelige 240.000 kroner med den grundlæggende udstyrspakke, som hedder Sky. For 30.000 kroner ekstra får man udstyrsniveauet Cosmo, som tilføjer adaptiv fartpilot og 360 graders parkeringskamera samt automatisk bremsning, når man bakker med fodgængerregistrering. Plus nogle lækre detaljer som hvidt kunstlæder og gråmeleret stof.
Men for undertegnede er det premium-lydanlægget signeret Bose, der er det mest interessante med Cosmo-versionen.
12 højttalere fra Bose
Mazda MX-30 er en lille bil med begrænset plads. Her har Bose måttet klø sig lidt mere i håret for at få plads til den nødvendige membranoverflade til at flytte noget luft. For det første har de placeret bas-enhederne i hjørner i stedet for midt på fordørene. Det giver bedre timing og faserespons i bassen, men er ikke optimalt for gengivelse af sangstemmer og instrumenters mellemtoneregister.
Foran i kabinen har Bose derfor valgt at fordele toneregistret over tre højttaler-enheder til henholdsvis højre og venstre kanal: Mellemtone-enheder midt på dørene, diskanter nederst på af A-søjlerne (på indersiden af sidespejlene) og bas-enheder i siderne længere fremme, i benhøjde. På toppen af instrumentbrættet sidder en centerhøjttaler, mens bagkabinen har en diskant/mellemtone i hver sidedør.
Til at sørge for dyb og kraftig bas er der desuden placeret en subwoofer i bagagerummet. Som så har fået reduceret størrelsen fra de i forvejen begrænsede 366 liter til lidt pinlige 341 liter. Der er heller ingen “frunk”. Det er lidt mere end Hyundai Konas 332 liter, men langtfra nogen familiebil. Men så får man også god basrespons med i købet. Mere om det om lidt.
Selvjusterende lydniveau
Fordi støjen i kabinen ændres med hastighed og underlag, anvender Bose en teknologi, som de kalder AudioPilot. Den overvåger baggrundsstøjen og justerer musikkens lydniveau op og ned i forhold til støjniveauet. Dermed slipper man for at justere volumen manuelt, når man accelererer op og ned eller f.eks. kommer ind i en tunnel.
Bose har også arbejdet på at kunne give hver passager et godt stereobillede, men hvis man vil have det bedste for alle, skal man lade fokus i lydbilledet være centreret i kabinen.
Godt dæmpet
Mazda MX-30 har som udgangspunkt en godt dæmpet kabine og er godt skærmet af mod hjulstøj. Det er et fint udgangspunkt for gode musikoplevelser i en travl hverdag.
Desværre har Mazda i deres iver efter at bevare følelsen fra fossilbiler udstyret MX-30 med falsk motorlyd inde i kabinen. Og den kan ikke slås fra! Med musikken på middelhøjt niveau tænker jeg ikke så meget over det, men jeg undrer mig stadig over hvorfor …
Mazda MX-30 har god lyd
Det meste er tilgivet, når favorit-playlisten kommer på. Jo, jeg må justere både diskant og bas op, ellers bliver Bose lidt for mellemtonefokuseret til min smag. Men så bliver det også godt. Rigtig godt.
Billie Eilishs lavmælte stemme kommer klart og tydeligt ud i kabinen, samtidig med at der er god kontrol over rytmerne. Bassen er hurtig og kontant uden at blive buldrende. Tonerne i bassen er rene, og der er intet i kabinen, der ryster eller skurrer. I modsætning til f.eks. Lexus UX300e, som har et endnu bedre lydanlæg fra Mark Levinson, men dårligere gennemført dæmpning af kabinen, hvor især dørene skurrer i bassen, når man spiller højt. Her er Mazda mere gennemført.
Der er fin dynamik, også i mere komplicerede stykker. Klassisk musik lyder godt, og den brutale “Krotona Days” med Rodrigo y Gabriela, hvor de sidder og hamrer løs på hver sin flamencoguitar, har flot snert og godt med tryk på.
Anlægget har ikke helt samme lydtryk og morskabsfaktor som Harman Kardon-anlægget i Mini Cooper SE, men Bose-anlægget i Mazda MX-30 gør, hvad det skal, og så lidt til. Har du lige købt en Volkswagen ID.3, siger du? Hvis du er lydinteresseret, kan du godt begynde at græde, for den når ikke engang Mazda-anlægget til knæene.
Ikke så spændende at køre
Bortset fra lydanlægget er Mazda en mere jordnær sag. Jo, den ligger fint i sporet, styringen er fin og responsiv, og bilen er intuitiv i brug for folk, der ikke er vant til elbiler.
Det samme gælder desværre også accelerationen. Der er intet her, der minder om en elbil. 0-100 km/s på 9,7 sekunder er ikke ligefrem rekordfart, og det er ikke engang hele historien. Min egen Nissan Leaf fra 2013 klarer det samme på 11 sekunder, men opleves alligevel som mere adræt end Mazda. Den reagerer nemlig mere umiddelbart, når man træder på speederen.
Mazda har derimod lagt en momentforsinkelse ind, hvilket også var noget, jeg ikke kunne lide ved Honda e. Til gengæld er Honda’en hurtigere og endnu mere moderne indvendig, bl.a. med kameraer til sidespejlene.
“Gearstangen” i Mazda MX-30 er ligesom en gammeldags bilgearstang: For at skifte fra Park til Drive skal håndtaget rykkes til højre og derefter nedad. For at sætte den i Park igen skal håndtaget rykkes op til R og derefter til venstre. Lidt mere besværligt end i andre elbiler, men noget, som fossile bilister vil være vant til.
Blind zone
Mazda MX-30 har blindzonevarsling, og det er godt. Førerens udsyn er nemlig blokeret af karmen mellem venstre fordør og den bagudvendte bagdør. Altså der, hvor B-søjlen ville sidde, hvis der var en. Det betyder, at man skal læne sig ret meget frem for at se, om der kommer trafik fra venstre, hvis man skal ud i et vejkryds.
Begrænset rækkevidde
Når vi taler kørsel, er vi også nødt til at nævne rækkevidden. Den opgives at være 200 km i henhold til WLTP-standarden, hvilket er lidt mindre end både Honda e og Mini Cooper SE. Hurtigopladning går også langsomt, maks. 50 kW.
Det behøver ikke at være noget stort problem, da det næppe er denne bil, man vælger, hvis man skal meget på langtur. Der er ikke plads til hverken en stor familie, voksne bagsædepassagerer på eller noget særlig bagage. Heller ikke store indkøb fra grænsehandelen.
Det er med andre ord en bybil forklædt som en SUV. Lidt ligesom Hyundai Kona, bortset fra at sidstnævnte faktisk kan køre over dobbelt så langt. Men så koster den også over 100.000 kroner ekstra for en bil af tilsvarende kvalitet.
Konklusion
Mazda MX-30 er en elbil med meget udstyr for pengene. Der er en masse funktioner her – nogle smarte, andre overflødige – og man får et meget kapabelt Bose-anlæg med til omkring 300.000 kroner. Det øger køreglæden betragteligt, uanset hvilken slags musik man kan lide.
Det, bilen mangler, er bagsæde- og bagageplads, ud over at det langtfra er den mest adrætte elbil, vi har kørt. Den har også en betydelig blindzone på grund af de store karme på for- og bagdøre.
Den minder lidt om Hyundai Kona både med hensyn til størrelse og udstyr – bortset fra at sidstnævnte har mere end dobbelt så stor rækkevidde. Hvilket man dog også må betale mere end 100.000 kroner ekstra for.
Her må man med andre ord vurdere rækkevidde i forhold til pris. Hvis man ikke har brug for en bil til langture, men bare skal til og fra arbejde og små ærinder her og der, så er der ingen tvivl om, at Mazda RX-30 giver meget bil – og udstyr – for pengene. Og ikke mindst god lyd undervejs. Selv om den altså er lidt langsom i optrækket. Og hvad sker der lige for den falske motorlyd i kabinen?
