: McIntosh MT10

Man skulle måske tro, at pladespilleren tilhører en svunden tid. For længst stillet på loftet og glemt sammen med singler, lp’er og ep’er fra en tid, hvor digitalt var noget, som armbåndsure var. Men sandheden er, at vinylformatet nægter at dø. Og at salget af plader øges stærkt – med 67 procent bare i 2012. Og mens man tidligere solgte nogle hundrede pladespillere om året, er salget af grammofoner mangedoblet.

Noget, der lyder pudsigt i en tidsalder, hvor alle har adgang til næsten gratis musik på nettet via Spotify og WiMP. Indtast navnet på nummeret eller kunstneren, og vælg play. Betalingen er allerede klaret på forhånd via abonnement på streaming-tjenesterne, så musikken starter uden yderligere dikkedarer. Du kan til og med tage spillelister med på din smartphone og streame musikken trådløst til højttalere i andre rum derhjemme. Nemt, bekvemt og billigt.

Så skulle man ikke tro, at det var muligt at sælge vinylplader til 200-300 kroner stykket. Store, upraktiske og kostbare, som de er. For ikke at tale om støv, hakker, ridser og den klassiske knitrende, som slidte lp’er gerne får.

Nægter at dø
Men det ser altså ikke ud til at skræmme markedet nævneværdigt. Pladebutikker river cd-hylder ned og bygger lp-stativer, og det er ikke bare de ældre, der har givet grammofonpladen en renæssance. Unge strømmer ifølge brancheundersøgelser til den mere rituelt anlagte afspilning af musik og den varme klang, som vinylplader kan give.

Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at udvalget af pladespillere er større end længe.

Så meget desto mærkeligere er det, at det her faktisk er McIntoshs første pladespiller! Man skulle tro, at en producent, som har eksisteret siden 1949 (året efter lanceringen af lp-formatet), har en lang række grammofoner bag sig, men nej. MT10 er faktisk den første pladespiller fra McIntosh. Nogensinde. Til gengæld er det en seriøs high-end grammofon, svøbt i McIntoshs klassiske design og med kostbar teknik under det rustfri stålchassis.

Massiv kvalitet
Pladespillerens totale vægt er 19 kilo, og den bruger masse i stedet for fjedre til at dæmpe resonanser. Alle mekaniske dele er gennemtænkt. Såsom den 7 cm tykke, remdrevne akryltallerken, der hviler på et keramisk lag, hvor et magnetfelt, som skabes af små neodym-magneter, løfter tallerknen for at reducere friktion til et minimum. Tonearmen bruger et armrør i duraluminium (ekstra stiv aluminiumlegering med kobber, magnesium og mangan) og er lagret horisontalt og vertikalt i to safir- og keramiske ophæng.

For enden af armen sidder en MC-pickup med elliptisk slebet nål, kapslet ind i et ibenholthus og med 0,5 millivolt udgangsspænding. Hvilket betyder, at grammofonen må tilsluttes en pickupindgang eller forstærker tilpasset MC-pickup’er. Armen og pickup’en er, som flere af delene i MT10, hentet fra øverste hylde hos tyske Clearaudio. Hvilket leder tankerne hen på en Cadillac med motor, gearkasse og drivværk fra BMW. Stil og substans i samme indpakning.

Raffineret musikalsk varme
Hvis man har gjort det før, er det legende let at sætte pladespilleren op. Et par dråber olie på tallerkenakslen, forsigtig montering af pickup’en og en halv times tid er alt, hvad der behøves, før MT10 er klar. Husk at sætte silikoneremmen på og lægge den tynde filtmåtte på tallerknen samt pladevægten over lp’en. That’s it!

Grammofonen blev tilsluttet Ayres fænomenalt vellydende P-5xe pickup-forstærker, som herefter endte i den 250 watt kraftige McIntosh MA7000 via balancerede Silent Wire NF Referenz-kabler. Afspilleren starter op og når den valgte hastighed relativt hurtigt – og holder den. Den lille LED lyser op under akryltallerknen, og med nålen i rillerne er det bare at læne sig tilbage.

Til at begynde med tror man næsten ikke, at det er en pladespiller, man hører. Musikken svæver over en sort afgrund blottet for støj og knitren. Mellem tonerne er der helt stille. Lydbilledet er stort og fyldigt, klangen varm og indsmigrende. Afslappende, men kun indtil dynamikken smækker musikken i mellemgulvet, og du tager dig i at tænke, at nu lytter du til en high-end cd-afspiller, ikke en pladespiller.

Den dynamiske kontrast gør, at jeg hopper indimellem, og selv om jeg ved, at det er muligt at få endnu skarpere detaljegengivelse, endnu strammere bas og en lille smule mere luftig diskant, så savner jeg det ikke. For McIntosh-grammofonen præsenterer mig for et lydbillede i fuld skala, som dæmper alt overflødigt og hellere belyser klangharmonierne i musikken. F.eks. på Keith Jarretts Still Live, hvor jazztrioen præsenteres med skræmmende livagtig tredimensionalitet. Den dybe klang fra klaveret bliver aldrig påtrængende, og korte kontrabassoloer sender vibrationer direkte i sofaen, mens Jack DeJohnettes metronomagtige slag på kanten af lilletrommen smælder i ørebrusken.

Alt er så balanceret, klangen så raffineret, også på vokaler, strygere og blæsere. Indspilningerne på opsamlingsalbummet Quiet Winter Night fra 2L med Hoff Ensemble og diverse kunstnere er teknisk så drivende gode, at man klør sig i ørerne. Helen Bøksles glasklare vokal eller Mathias Eicks klagende trompet gengives med samme upåklagelige og naturlige, neutrale klang. Du kan absolut få meget af den samme oplevelse med en Rega-pladespiller til 5.000 kroner eller en Linn LP12 Majik til fem gange så meget, men ingen af dem er i nærheden af den fuldskalapræstation, som McIntosh-grammofonen så uanstrengt disker op med.

Et dybt kig i pladesamlingen resulterer i fundet af en Japan-presning af Dire Straits’ Love Over Gold. Hverken titelnummeret eller den 14 minutter lange “Telegraph Road” har nogensinde smurt mine øregange med sådan en vellyd. En fuldrigget Linn LP12 har været tæt på, og det samme kan jeg sige om Pro-Ject Xtension 12 og for så vidt Thorens TD350. Men ingen af dem lyder så raffineret, åbent og naturligt.

For de få
Der er ikke mange, men jeg vil tro, at de er lykkelige. Ejere af McIntosh MT10, altså. En pladespiller for folk, som først og fremmest elsker musik og ikke finder glæde i at måtte finjustere grammofonen, hver gang en lp skal snurres. McIntosh-grammofonen sætter man bare op én gang, og så leverer den varen hver gang. Klangen er fantastisk afslappende og naturlig, men denne pladespiller mangler bestemt ikke dynamik eller guts.

Kvaliteten er fremragende i alle led, og jeg tvivler på, at ejerne af en pladespiller af denne kaliber vil finde på at udskifte den med noget andet. Det er nemlig ikke sikkert, at det bliver bedre. Men det ved de fleste med McIntosh-forstærkere alt om.