TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Lenovo Yoga Tablet 2 Pro

En ordentlig moppedreng

Det er ikke størrelsen, det kommer an på, Lenovo!

Af / 15/12/2014 - 01:00
Lenovo Yoga Tablet 2 Pro

Home mener

  • Gode indbyggede stereohøjttalere, som suppleres af en subwoofer. Den store skærm er god til spil og video, og så har tablet’en sågar indbygget projektor!
  • Lenovo får ikke nok ud af den store skærm, almindelige apps kører ujævnt i daglig brug, og med et sæt hovedtelefoner er lyden flad og kedelig.

Vi har aldrig før set en tablet med indbygget projektor, og for at være helt ærlige, så er det heller ikke noget, vi har savnet. Men Lenovo Yoga Tablet 2 Pro kommer ikke desto mindre med en pico-projektor indbygget i det cylinderformede håndtag, der er en del af Lenovos unikke kileformede design, som vi også kender fra firmaets andre tablets.

Projektoren kan fra op til to meters afstand projicere et billede på 50 tommer på en hvid baggrund, og det fungerer faktisk. Man kan indstille billedets skarphed med en lille knap, der sidder på det cylinderformede håndtag, og hvis omgivelserne ellers er mørke nok, står det projicerede billede ret klart. En rigtig fin omend ret unødvendig funktion. Lidt ligesom kameraet, som dels tager ufokuserede og grumsede billeder og dels er tæt på umuligt at betjene, eftersom tablet’en er så stor.

En lidt mere brugbar funktion er muligheden for at multitaske og have flere apps på skærmen på én gang. Det er dog kun få apps, der understøtter denne funktion – herunder Chrome-browseren, lommeregneren og fotogalleriet – så rigtig anvendelig i praksis er den ikke.

Det er den enorme skærm desværre heller ikke. For denne tablet kommer altså med en skærm på hele 13,3 tommer, og det er en hel del, skulle vi hilse og sige. Lenovo Yoga Tablet 2 Pro er i den grad designet til hjemmebrug, men hjemme i sofaen virker den store skærm ikke så voldsom, som man skulle tro. Desværre er billedkvaliteten ikke helt så god, som man kunne have ønsket sig.

Nuvel, skærmen er stor, men hvad skal det gøre godt for, når Lenovo så ikke bruger det til noget? Opløsningen er rent faktisk mindre end på f.eks. Samsung Galaxy Tab S, som kun har en skærm på 10,5 tommer, så resultatet bliver en lavere pixeltæthed end hos konkurrenterne og et billede, der er lidt for mat i farverne og en smule for uskarpt. Når det så er sagt, så er vi ret begejstret for den store skærm, når der skal ses video eller spilles spil. Det er altså sjovt på en tablet af denne størrelse.

Annonce

Og netop video og grafiktunge spil som Asphalt 8 kører i olie på Yoga Tablet 2 Pro, mens det overraskende nok kniber mere med almindelige apps som Chrome-browseren og Google Maps. Vores benchmark-test viser et tilfredsstillende resultat, men i daglig brug oplever vi små afbrydelser og pauser i bl.a. førnævnte apps, som vi ikke rigtig kan forklare.

Et af tablet’ens store slagnumre er lyden, som rigtig nok også er god, så længe vi holder os til de indbyggede fremadrettede stereohøjttalere, der bliver suppleret af en subwoofer. Og af lydoptimerende software som Dolby Audio. Men lige så snart vi tilslutter et par gode hovedtelefoner, melder skuffelsen sig. Så er lyden pludselig underligt flad og uden meget volumen – Dolby-optimering til trods – og vi ender med et lydbillede uden saft og kraft.

 

Konklusion
Det er ikke størrelsen, men på gørelsen, det kommer an på, og Lenovo Yoga Tablet 2 Pro lever desværre ikke helt op til alt, hvad den lover. Det er et sjovt påfund med en indbygget projektor, men til gengæld får Lenovo ikke helt nok ud af den 13,3 tommer store skærm, og hverken ydelsen eller lydbilledet imponerer.

Også i denne test:

ASUS MeMO Pad 7 ME572CL

En lille perle

ASUS MeMO Pad 7 ME572CL er muligvis klejn, men den kan sagtens bide skeer med de store drenge.

Især til prisen får man fremragende ydelse, lækker billedkvalitet og bundsolid byggekvalitet.
Lyden er en kende for bastung, touch-funktionaliteten kunne være bedre, og rammen omkring skærmen er meget bred. Kameraet tager grumsede billeder i dårlig belysning, og tablet’en er fyldt med bloatware.
Læs hele testen

Apple iPad Air 2

Mere vil have mere

iPad Air 2 er den bedste tablet på markedet. Præcis ligesom forgængeren var.

Verdens slankeste tablet, brugervenligt og luksuriøst design, uovertruffen ydelse og imponerende billedkvalitet. Og nu med Touch ID.
Den knap, der kunne tænde og slukke for lyden, har måttet lade livet. Hukommelsen kan ikke udvides.
Læs hele testen

Sony Xperia Z3 Tablet Compact

Tredje gang er lykkens gang

Sony Xperia Z3 Tablet Compact er den tredje high-end tablet fra Sony, og det er også den bedste.

Glimrende skærm, høj ydelse og masser af funktioner – herunder vand- og støvtæthed – kombineret med et let og slankt design. Alt sammen til en rimelig pris.
Lydbilledet mangler saft og kraft, og kameraet lever ikke helt op til forventningerne.
Læs hele testen

Samsung Galaxy Tab S 10.5

Bedste. Skærm. Nogensinde.

Med Galaxy Tab S har Samsung endelig fået en ægte flagskibs-tablet.

Uovertruffen skærm med smukke farver og høj opløsning. Ydelsen er også i top, ligesom designet er let, slankt og robust. Masser af god funktionalitet og gratis indhold.
Lydkvaliteten er egentlig fin, men lydstyrken kunne være bedre.
Læs hele testen
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke

For godt til at være sandt?