TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Apple iPhone 6

En ny start for iPhone

Med de sidste ulemper ryddet af vejen kan iPhone 6 lokke desertørerne tilbage.

Af / 21/05/2015 - 05:00
Apple iPhone 6

Home mener

  • Skærmen er fremragende og har endelig fået en nyttig størrelse. Som sædvanlig kan man mærke, at der er tale om en topmodel. Den er sindssygt hurtig og har bedre batterilevetid og bedre kamera.
  • Kameraet har ikke optisk billedstabilisering som på Plus-modellen, NFC virker kun med Apple Pay, og designet er ikke så stilrent som forventet.

Den seneste iPhone-model har fået en væsentlig større skærm end tidligere og et nyt design. Selvfølgelig er den også hurtigere og tyndere end før med et lidt bedre kamera. Men spørgsmålet er, om det er nok bare at følge med konkurrenterne i stedet for – som tidligere – at overraske med innovative funktioner.

Vi følte os skuffet ved premieren, men efter et par måneders brug måtte vi som sædvanlig overgive os og erkende vores kærlighed til iPhone.

Udseende og konstruktion
Igen har Apples designere gjort et fremragende stykke arbejde, og telefonen føles godt i hånden takket være materialevalget og de afrundede kanter.

Den store skærm indebærer, at telefonen er blevet væsentlig større end før, men det er også den tyndeste nogensinde. Vi havde dog foretrukket, at den var lidt tykkere. Det havde løst problemet med linsen, givet plads til et endnu større batteri og gjort den mere modstandsdygtig over for bøjning.

Skærm
Det er en sand fornøjelse endelig at få en ordentlig skærmstørrelse på iPhone. Opløsningen er også øget for at bevare Retina-skærmens skarphed.

Annonce

Kvaliteten af skærmen kan man bestemt ikke klage over. Det allerede lysstærke IPS-panel er blevet endnu bedre, så skærmen er lettere at læse i sollys. Også kontrast og farvegengivelse er fremragende. Alt i alt er det en af de absolut bedste skærme på markedet.

Kamera
Den store nyhed ved kameraet er, at det bruger fasedetektion til at finde fokus, hvilket Apple kalder Focus Pixels. Det går virkelig hurtigt af en mobiltelefon at være og fungerer også ved video-optagelse.

I svag belysning får man fuldt brugbare billeder med mindre støj og flere detaljer end før. I dagslys får man som hidtil skarpe og livlige billeder med gode farver. iPhone har dermed fortsat det kamera, der giver de mest vellykkede billeder.

I brug
Det, der først og fremmest gør den nye iPhone god i brug, er iOS 8. At kunne svare direkte på beskeder, diktere beskeder og bruge egne tastaturer er meget praktisk. Med flere kilder er søgning blevet meget mere nyttigt. Vi kan også godt lide helse-app’en, som udnytter barometerets måling af højdeforskelle. Og for dem, der kører Mac OS, er integrationen mellem computer og mobil eksemplarisk.

Konklusion
De, der tidligere afviste iPhone på grund af den håbløst lille skærm, kan nu genoverveje. iPhone 6 har ikke kun fået flere pixels, men er også blevet mere nyttig med flere anvendelsesmuligheder. Skærmkvaliteten er desuden blandt ​​de bedste på markedet, og kameraet er lynhurtigt og pålideligt.

Med iOS 8 er telefonen blevet om muligt endnu mere fleksibel. Apple er måske ikke længere forrest, men stadig helt i top.

Apple iphone6-gallery1-2014

Også i denne test:

Motorola Nexus 6

Googles nye flagskib

Motorola viser Android Lollipop frem i en superhurtig mobil med stor skærm.

Velbygget, flot og vandtæt med en ydelse, der imponerer. Stor og knivskarp skærm. Fremadrettede, kraftige stereohøjttalere. Praktisk trådløs opladning.
Skærmen er lyssvag og trækker for meget strøm. Kameraet klarer sig dårligt i svagt lys. Man kan ikke skifte batteri, og man kan ikke bruge hukommelseskort.
Læs hele testen

Samsung Galaxy S6 edge

Endelig en luksusmobil

Galaxy edges bøjede skærm føles lækker, og telefonen overgår alle forventninger.

Tillidsvækkende, luksuriøst og let design. Lækker bøjet og ekstremt højopløst skærm samt fantastisk kamera. Utrolig ydelse og alligevel god batterilevetid.
Ingen plads til hukommelseskort, og den er ikke længere vandtæt. Middelmådig lyd. Pulsmåleren kan kun bruges, når man står stille. Den bøjede skærm giver en uforholdsmæssigt høj pris.
Læs hele testen

LG G Flex 2

Gode kurver

LG’s andet forsøg med en buet mobil er bedre end forgængeren på alle måder.

Formen gør den rar at holde på. Kameraet er rigtig godt med usædvanligt hurtig autofokus. Godt prissat i forhold til konkurrenterne.
Lavere skærmopløsning og mindre hukommelse end sammenlignelige mobiler. Indimellem opstår der uventede pauser og hak i betjeningen. Knappernes placeringer kræver tilvænning.
Læs hele testen

HTC One M9

Lynhurtig luksusmobil

HTC One er stadig en ikonisk telefon, men lider af (nye) børnesygdomme.

Et luksusfølelse, der skiller sig ud fra konkurrenterne. Brugerfladen har gode funktioner uden at sløve telefonen. Fremragende lyd og imponerende ydelse.
Bliver meget varm, når den belastes hårdt. Kameraet giver flere detaljer, men præsterer dårligt i svagt lys. Virker mere konservativ end innovativ.
Læs hele testen

Huawei P8

Maksimal værdi for pengene

Huawei viser igen, at de kan lave en premium-telefon, der også gør tegnebogen glad.

Kameraet starter lynhurtig og imponerer stort i visse situationer. Smarte funktioner og renskuret brugerflade. God pris for en mobil med uventet luksusfølelse.
Understøtter ikke hurtigere trådløse netværksstandarder. Lidt for lidt indbygget hukommelse. Ydelsen når ikke op på siden af konkurrenterne.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke

For godt til at være sandt?