TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: 3 Toughphones

Telefoner til fiskere, frømænd og fummelfingre

Hvis du er ude i al slags vejr, skal du have en telefon, der kan tåle det hele.

Af / 29/07/2014 - 07:33
3 Toughphones

Smartphones er geniale hjælpemidler og endnu mere genialt legetøj. Men legen slutter desværre brat, i det øjeblik mobilen smutter mellem fingrene og rammer klinkegulvet – eller drukner i wc-kummen. Og hvis det almindelige hverdagsliv på kontoret er for hårdt for den skrøbelige elektronik, så er det en direkte farlig kombination, når også håndværkere og skovhuggere vil have hele internettet med på arbejde i lommen.

Det er her, de robuste mobiler – toughphones – kommer ind i billedet. En toughphone er i bund og grund en standard mobiltelefon, der er pakket så overordentlig godt ind, at den kan modstå en hård verdens belastninger. Skallen skal dels være vand- og støvtæt, og dels skal den fungere som en kofanger, der tager af for stød og slag.

I denne test har vi set på smartphone-markedets hårde drenge, hvor modtandskraft tæller mere end finesse. Og vi har prøvet dem på deres egne betingelser, dvs. hvor godt de klarer sig, når der går hårdest til. Men også i hvor høj grad de kan bruges til at ringe, surfe og køre apps.

Hvor er de andre?
Selv om vi bestræber os på at få så mange som muligt med, er ingen test altomfattende. Vi mødes derfor ofte med læserspørgsmål om, hvorfor produkt X eller model Y ikke er medtaget i den og den test. Svaret er som regel, at leverandørerne enten ikke har ønsket eller ikke har været i stand til at levere testeksemplarer.

Således også i denne test. Flere leverandører svarede, at de meget gerne ville deltage, men at de netop nu venter på nye modeller.

Annonce

Sådan testede vi
Når vi får at vide, at en telefon er så godt som uødelæggelig, er vi simpelthen nødt til at prøve, om det holder stik. Vi har derfor i sandhedens navn mishandlet testeksemplarerne systematisk. Telefonerne er blevet dyppet i vand, rullet i sand og tabt på gulvet uden hensyn til pris og underskrevne erklæringer om at behandle testobjekterne skånsomt. For at udfordre skæbnen er de endda blevet sendt til os med Post Danmark. Også det overlevede de!

Bag det barske ydre er telefonerne dog stadig smartphones, så de skal selvfølgelig også testes efter vores sædvanlige alen, som handler om hastighed, brugervenlighed, hastighed, funktioner og … hastighed.

Konklusion
Da der er tale om telefoner med meget specielle funktioner, afhænger konklusionen af, hvad ens behov er. Samsung Xcover er ikke i samme robusthedsklasse som RugGear og Runbo. Men den kan til gengæld være i de fleste lommer, og den ser så tilpas civil ud, at man kan bruge den, selv om man ikke til daglig går i Kansas-overalls eller camouflagetøj.

Den lille Samsung klarede testens prøvelser fejlfrit. Da den samtidig er en rimelig kvik mellempris-telefon, er den perfekt som skolebørns første smartphone, der skal kunne tåle at blive brugt.

Skal du have den mest robuste telefon lige nu, så må valget falde på RugGear, som kun behøver at komme op af vandet, når den skal oplades. I praksis havde testeksemplaret dog svært ved at leve op til løfterne. Touch-skærmen nægtede flere gange at fungere, og efter vandtesten holdt navigationsknapperne op med at virke. Den er samtidig testen absolut langsomste mobil.
Runbo imponerer med sin enorme batteritid og sit udvalg af ekstrafunktioner. Prisen er, at både vægt og volumen er stor. Og det samme er prisen. Men vi er overbevist om, at den vil kunne klare en hård hverdag i lang tid. Bag det baske ydre finder man desuden en ganske brugbar smartphone, som er stærk nok til at køre det meste. Det gør den til vinder.

Runbo Q5

Rå telefon til store lommer

Runbo Q5 er enorm, men også enormt solid.

Virkelig robust smartphone, hvor der ikke er gået på kompromis med hastigheden. Batteritiden er frygtindgydende, og walkie-talkie-funktionen og laseren er sjove.
Den er ikke ligefrem diskret! Telefonen er stor, tung og klodset, og du skal have lommer i overstørrelse. Trods kraftige gummipakninger er opladeklappen ikke helt tæt.
Læs hele testen

RugGear Apex RG960

Militærtelefon med fodtussetempo

RugGear er muligvis markedets stærkeste telefon – men helt sikkert ikke den hurtigste.

Bedste tæthed og imponerende brudstyrke, uden at telefonen af den grund er blevet alt for enorm.
Hastigheden er okay til lettere websurfing og mail, men alt for langsom til større apps. Og spil kan du godt glemme, soldat!
Læs hele testen

Samsung Galaxy Xcover 2

Tåler mere end den ser ud til

Galaxy Xcover 2 ligner en almindelig smartphone, men kan klare hårdhændet behandling.

En civil toughphone, som kan tåle det meste, uden at prale med det. Hastigheden er ganske okay.
Ikke så robust som kæmpetelefonerne. Den skulle samles imellem mishandlingerne.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke