Denver har som de eneste fået presset en fuldstørrelse 10,1 tommers tablet ned i en pris i superøkonomilejet. Alene det skiller oplevelsen ud fra resten. At skærmen faktisk er rigtig god til prisen, tæller ekstra på plussiden. Billedet har en god balance uden at være helt så naturtro som på de bedste. Men hvis man kan leve med en svag blålig tone (som kun ses ved direkte sammenligning) og lidt mindre lysstyrke og skarphed end på de bedste, så får man til gengæld en stor skærm, hvor der er masser af knald på farverne. Naturtro? Ikke særlig, men perfekt til film på skødet.
Skærmen er ikke ligefrem nogen retina-skærm. Med en opløsning på 1024 x 600 punkter rummer denne 10 tommers skærm kun en femtedel så mange punkter som de mest højopløste i samme størrelse. Retfærdigvis er prisen også en femtedel. Skærmen overrasker desuden ved at være 10-punkts multitouch i stedet for 5-punkts som de øvrige. Indbygget GPS og 1,9 megapixel kamera undergraver også fordommene om billige produkter.
Redline Rush kører med fuld hastighed og flot grafik. Desværre reagerer skærmen for langsomt på berøring.
Til film er den store skærm en kæmpe fordel. Til surfing og mail gør den til gengæld ingen forskel, da opløsningen ikke er højere end på de fysisk mindre konkurrenter. Men du kan lade læsebrillerne blive i skuffen.
Lyden er en anelse mere rummelig end på de mindre tablets, men den lille højttaler forvrænger fælt i kraftige passager.
Denver-tablet’en er udført i plastic og har som den eneste end ikke en metalramme. Det fører uundgåeligt til lavere fysisk stabilitet på den forholdsvis store tablet. Den giver mærkbart efter for vridning, og et tryk på bagsiden kan ses som en vanddråbeagtig forvrængning på skærmen.
Konklusion
TAD-10021 er en billig tablet fra en producent, der er specialist i produkter, som udmærker sig mere på pris end teknisk overlegenhed. I den sammenhæng er Denvers 10 tommers tablet en positiv overraskelse. Som hjemmebiograf i sofaen er den helt perfekt. Den overdrevne farvegengivelse klæder film udmærket. Som spilkonsol reagerer touch-skærmen dog for langsomt.
Også i denne test:
TREKSTOR SURFTAB VENTOS 7.0 HD
Tynd og knivskarp
Når det gælder om at presse mest information ned på mindst mulig plads, er ventos 7.0 HD uovertruffen.
ARCHOS 70b TITANIUM
Bedst til billeder
Lækkert design, naturtro farver på skærmen og god hastighed. Her får du så godt som alt på én gang.
ACER ICONIA B1-710
Hurtig og veludstyret
Iconia B1 er billig, glimrende til allround-brug og hurtig til spil, men film er ikke dens livret.
HP Slate 7
Sødt rødt design-bolsje
Sort plast foran, aluminiumramme og silkeblød rød plastbagside. Når man tager HP Slate 7 i hånden, fornemmer man, at der er tale om en mærkevare, hvor der er gjort noget ud af formgivningen.
PIPO S3
Lækkert ”iDesign” til fin pris
Smart designet hvid tablet med god hastighed til under en tusse. Skærmen kunne dog være bedre.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer