Sony Mobile er meget ivrige efter at udsende nye modeller. Men hvordan skal forbrugerne vide, om Xperia XZ3 er bedre end den relativt nye XZ2 Premium?
Moderniseringen af Xperia-designet fortsætter, og med de bøjede skærmkanter og den afrundede bagside virker den tyndere i hånden, end den rent faktisk er. Desværre er fingeraftrykslæseren havnet bagpå, hvilket de fleste andre er gået bort fra, da det er upraktisk. På plussiden har den aldeles glimrende lyd.
Skærm
Xperia-mobilerne har længe holdt fast i IPS-skærme, men nu får vi endelig OLED. Og sikken skærm!
Vi var i forvejen relativt tilfredse, fordi Sony kunne klemme endnu mere ud af teknologien med billedforbedrende teknik taget fra deres tv-apparater. Men med et bedre panel kan man virkelig se, hvor god skærmen er. Både kontrast og farvegengivelse er superb. XZ3 har også fået højere opløsningen for at matche skærmstørrelsen.
Kamera
Vi havde nok ventet, at XZ3 ville have dobbeltkamera ligesom XZ2 Premium – og næsten alle konkurrenterne. Flere brændvidder eller bedre bokeh ville have været den ekstra plads værd, hvilket Sonys noget upålidelige portrættilstand understreger.
Under gode lysforhold har vi ikke meget at klage over, selv om automatikken ikke er fejlfri. Men i svagt lys fejler fokuseringen ofte, og selv når det lykkedes os at få et skarpt billede, blev det ret mørkt og med en del billedstøj.
Ydelse
Da XZ2 kom, var den først ude med Qualcomms Snapdragon 845-processor og satte ny ydelsesrekord. Det er stadig den hurtigste Android-telefon, hvad ren ydelse angår, men nu må den se sig slået af både Huawei og OnePlus i blandet brug, og OnePlus har også hurtigere 3D-grafik.
Batteriet hører ikke til de største, men Sony har smarte batteribesparende funktioner, som gør, at man klarer sig. Det har også effektiv hurtigopladning.
Konklusion
De senere år er Xperias stadig mere forældede design og skærme blevet stadig mere kritiseret. Med XZ2 tog Sony det første skridt i retning af en modernisering, og designet er nu rigtig pænt. De afrundede kanter gør også telefonen rar at holde på. Men frem for alt har XZ3 taget skridtet til OLED-skærm og er lykkedes bedre end flertallet.
Førertrøjen på ydelse har Sony mistet, men XZ3 er stadig en af de hurtigste smartphones. Kameraet er godt, men det er synd, at det dobbelte kamera fra XZ2 Premium ikke er bevaret. Det er noget, næsten alle andre har, og XZ3 går glip af mange fordele uden den løsning. Generelt er Xperia XZ3 dog en glimrende mobil i topklassen.
Også i denne test:
Motorola One
Billig på alle måder
Trods den tillokkende pris er Motorola One for meget af et kompromis.
Samsung Galaxy A7 (2018)
Flest kameraer pr. krone
Snigpremieren på Samsungs nye multikamera kom overraskende nok i mellemprisklassen.
OnePlus 6T
Formel 1-ydelse til folket
Få mobiler giver så meget premiumniveau til en pris, hvor de fleste kan være med.
Apple iPhone XR
En iPhone lavet til folket
Apple går på kompromis de rigtige steder, så budgetmodellen ikke virker billig.
Huawei Mate 20 Pro
Den nye kamerakonge
Huawei kannibaliserer sig selv og skubber P20 af tronen.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer